7. Mobning
På de fleste arbejdspladser er der en "jargon". En måde, man omgås på. Tit bruger vi ironi, humor og en let tone på arbejdspladsen. Når man skal være sammen i mange timer hver dag, må man finde en måde at være sammen på. Og man lærer hinanden at kende - på den ene eller anden måde.
Særligt i begyndelsen af et ansættelsesforhold skal man "stikke en finger i jorden" - og måske finde sig i lidt mere, end man normalt ville. Man vil blive prøvet af. Og hvis man kan beholde humøret og svare for sig - så bliver det meget hurtigere let at være på arbejdspladsen. Mennesker er faktisk tolerante i længden - og alle har en eller anden skavank, som de ikke er stolte af!
Du kan ikke undgå, at nogle af dine kolleger vil prøve at nærme sig dig - med din psykiske skrøbelighed - på en humoristisk måde. I 99% af tilfældene er der ikke noget ondskabsfuldt i det. Men det kan føre til problemer, hvis du ikke selv tager det fra den humoristiske side i situationen! Men - man må godt selv sætte en grænse, særligt hvis man kan gøre det på en elegant måde.
I den ene situation - sammen med din gode kollega - kan du måske snakke alvorligt om dine problemer, lige som han/hun taler alvorligt om sine.
I andre situationer er det dårlig stil at være for alvorlig. Det kan tages som klynkeri. Psykisk sygdom er ofte en "hyggedræber" - og du skal finde en balance midt imellem en lallende klovnerolle - og en klynkende selvmedlidenhed. Husk: Livet er hårdt for alle!
| "Der er meget med rygter. Jeg har ikke selv været parat til at fortælle om min sygdom. Man skal have rimeligt med hår på brystet for at fortælle om det. Der kommer mange dumsmarte bemærkninger - og der skal man være af en vis karat for at melde ud om det..." Frederik, arbejdsmand |
Når der kommer konflikter - eller bare uenigheder - mellem to ansatte på en arbejdsplads, er det vigtigste, at man får løst konflikten. Diskuteret problemet. Ellers kan det føre til gniderier, dårlig omtale af hinanden og på langt sigt et dårligt klima på arbejdspladsen. Hvis du ikke ved, hvordan du skal løse en konflikt, så tal først med din bedste kollega og din familie/dit netværk. Hvis gniderierne bliver ved, må du tale med tillidsmanden eller chefen. Men når det når dertil, er det ofte for sent.
På alle arbejdspladser snakker man om hinanden. Det er bare sådan. Man bliver nødt til at tage afslappet på det - og snakke igen!
Hvis du er en god kollega, hjælpsom, åben, glad - og gerne hurtig i replikken - så vil du også kunne tillade dig at have dårlige dage. Og finde ud af, at det kommer dine kolleger ved, hvordan du har det.
| "Det er mest en selv, der kan gøre noget ved en selv. Jeg kan øve mig på at være mindre bange - prøve de ting af, jeg er bange for. Jeg tvinger mig selv til at gøre ting, jeg er bange for. Det har vist sig i mange tilfælde, at det bærer frugt..." Frederik, arbejdsmand |
Der findes også arbejdspladser, der er helt umulige. Hvor en dårlig arbejdsleder, sjakbejs eller direktør med dårligt humør spreder en dårlig stemning eller angst og vrede på arbejdspladsen. Så skal der megen styrke til at hyle med de ulve, man er iblandt. Find hellere noget andet!
Fyring
Hvis du lige er blevet fyret, så er det bare træls - eller måske er det en lettelse!
Der er nogle procedurer omkring fyring, som skal overholdes fra arbejdsgiverens side. Det er vigtigt, at du går til din fagforening og hører, om reglerne er blevet overholdt. Ellers skal du have kompensation.
Hvis du ofte er blevet fyret, er det vigtigt at afklare sammenhænge med et eventuelt sygdomsforløb. Du kan vælge at diskutere forholdet med din fagforening, din sagsbehandler, behandler og din familie.
Denne pjece skulle gerne kunne give dig ideer til at komme ind på den rette hylde. At vedkende sig sine vanskeligheder er det første. At andre anerkender det, og viser hensyn til det, er det næste - og sammen med andre kan du kæmpe for at overvinde det.
I gang igen - eller ind i psykiatrien?
Psykiatrien er ikke det bedste offentlige system, der findes. Hvis du har det dårligt over en fyring, så er psykiatrien måske ikke den bedste hjælp. Selvfølgelig skal du snakke med din behandler om dine følelser og traumer i forbindelse med fyringen - hvis du har en behandler, du stoler på. Men det er vigtigt, at du finder din rette hylde - at du ikke bliver ved med at banke dit hoved ind i en mur - men går uden om muren og kommer videre.
Denne pjece skulle gerne kunne give dig nogle ideer til at komme videre. Gennem fagforening, socialvæsenet og skåne/flexjob. Der er næsten altid en chance til - det er bare med at se den!
LAP kan være en del af løsningen i en overgangsperiode. Arbejde sammen med andre psykiatribrugere giver selvværd. Og selvværd er noget, der lider skade ved en fyring!
Ung, sindslidende og i arbejde
Hvis du er mellem 18 og 25 år og har det psykisk dårligt, er det ufatteligt vigtigt, at du lærer dit problem at kende - at du får værktøjer til at kunne finde ud af, hvor du kan få hjælp. Hvis du har haft en nedtur, en depression, en psykose - og gerne vil videre - kan det at få et arbejde være en stor del af løsningen.
Kontanthjælp, job, uddannelse eller pension
De fleste unge psykiatribrugere får deres penge via kontanthjælp. Det offentlige viger tilbage for at tildele pension til unge - og med god grund. Det kan ikke passe, at du, der lige er gået i gang med livet, skal give op og bede om en plads på reservebænken for good!
Inden for psykiatrien i mange amter findes der aktivitetsmuligheder. Vil du ikke være en del af dem, er det så dig selv, der må finde på noget fornuftigt at lave. En mulighed er kunst, musik, træning, teater - en hobby - mens du kommer videre med din sygdom, og gerne ud af den.
Som ung er det logisk at uddanne sig. At være på en uddannelse kræver også overskud. Særligt universitetet kan være et koldt sted! Så når du skal skabe et liv, er det vigtigt at det hele er med - familie, kæreste, fritid, kammerater, uddannelse, job - men det kommer ikke lige pludseligt alt sammen. Du skal starte i den ene ende. Det kunne f.eks. være at blive aktiv i LAP med at gøre noget for dine jævnaldrende!
En mulighed er, at du snakker med din sagsbehandler om f.eks. et flexjob i en periode. Du kan sagtens komme tilbage i et almindeligt job, den dag du er fit for fight. De fleste arbejdsgivere vil gerne give en ung en chance. Men det er vigtigt, at du er åben omkring de problemer, der har bragt dig ind i det offentlige system - ellers kan du ikke forvente, at din chef eller dine kolleger ved, hvad du går og knokler med i dit sind!