Det er ved at være forår. En af de sikre ting, som starter mit forår, er vores landsmøde, som jeg altid ser meget frem til - både som menigt medlem og nu som en del af lands ledelsen.

Jeg har altid set det som et berusende møde.

Ca. 100 personer med overskud, visioner, ideer, og lysten til at være sammen. 100 personer, som behandlingssystemet ser som samfundsborgere med massive problemer. 100 personer, som har mærket fordommene og myterne på deres egen krop, og som på trods af det tror på, at vi sammen kan gøre en forskel.

Den tro har jeg aldrig mistet, sammen kan vi gøre en forskel. Det vi er oppe imod er tungt, rigtig tungt.

Selv om vi knokler kan vi i mørke stunder opleve, at vi ingen steder kommer, men det gør vi.

Det, at vi kunne holde en sommerlejr, hvor alle kom hjem med en god oplevelse. Det, at vi holder landsmøde, hvor vi kan samle 100 personer er det største vidnesbyrd om, at det hele nytter noget.

Vi i landsledelsen står over for mange konkrete tiltag. Vor forhåndserklæring er ved at være parat til at komme på gaden. Vi skal i gang med at forberede det politisk, så når vores folder kommer ud, så bliver det en del af ens indlæggelse.

Psykiatriloven skal revideres i år, der bliver grundigt lagt op til den. Det som bekymrer mig mest er, at man diskuterer tvang i eget hjem, samt den specialisering inden for psykiatrierne, som jeg med min bedste vilje ikke ser som en fordel for os, som skal underlægges den.

Min holdning er, at vi er fuldgyldige borgere i det her samfund. Vi kan så have nogle særlige behov for at kunne tage del i samfundet.

Jeg bliver tit spurgt, når jeg er ude, hvad er det I har brug for. Svaret er let, det samme som du. Jeg vil gerne have et godt sted at bo, jeg vil gerne have en familie, at jeg har en rolle i det samfund jeg lever i. Det er muligt jeg skal have støtte til det.

Glæder mig til vi mødes
Thoridt Allermand