Sætningen foroven er desværre ikke min egen, men frækt hugget fra en fantastisk god foredragsholder, der en ganske almindelig torsdag i Odense holdt foredrag, hvor der var mange tilhørere. Vinteren havde så småt holdt sit indtog med rim på bilerne, og der var klar frost i luften. Foredragsholderen var overlæge Henrik Rindum, som ved siden at sit virke på Hvidovre Hospital også arbejdede med psykisk syge, unge og misbrugsklienter.

Foredraget tog ca. 2 timer og handlede om alt lige fra økologisk sex, hvad det så end er, til hash. Vidste du, at der blev solgt for mere end 70 millioner hash herhjemme, chokerende tal hvis det bare er for at få rettet op på nogle få skæve eksistenser, som han kom ind på? Og lade resten segne? Fordi det ”etablerede system” ikke kan følge med. Det sidste nye indenfor denne verden var noget så klamt som KAKAOULD altså hash, som man spiser med kakao. DET havde jeg i hvert fald aldrig hørt om før.

Henrik havde i sin konsultation haft en pige, som havde røget hash i et års tid. Hun havde bedt Henrik om hjælp, fordi hun var gået i stå med så at sige alt, også hendes sexliv. Hverdagen var blevet grå og kedelig, kun lige weekenden med vennerne formåede hun at klare. Henrik havde sagt, at det ville han gerne, hvis hun ville samarbejde, gøre noget andet end at ryge hash. GANSKE ENKELT: Sætte noget andet i stedet. Hvis du er på kur, må du ikke spise slik, men gulerødder. Når du ryger hash, må du lade være med at have sex, lidt groft sagt. DET kunne være samtaler med Henrik, motion, gåture eller medicin.

Efter et stykke tid fik hun det faktisk så godt, at hun fik sexlysten tilbage, og hun opdagede at pakken med økologisk leverpostej ikke var helt tømt. Hvorfor får så mange psykiske syge problemer med sexlivet? Nogle mænd må købe viagra som hjælp til deres sexlyst pga deres medicin. Hvad med en gåtur eller et æble i stedet for deres faste Truxal, som også gør dem sløve om dagen?

Hvad gør kvinder?

Du siger jo ikke til din kontaktperson: Nå, var det godt sex i går aftes? For jeg har helt glemt, hvordan man i det hele taget laver god sex?

Personligt tænker jeg på, om jeg nogensinde ser en ORDENTLIG mand igen, som ikke har fedtet hår, lugter af tobak eller har grimme tæer, hvad jeg kan gå helt kold over?

HVAD GØR I ANDRE?

HVIS kærligheden helt forsvinder, bare fordi jeg er syg, så er jeg parat til at prøve nogle af Henrik’s teorier, som måske ville gøre mig rask og få mit sexliv tilbage i økologisk form igen, da det aldrig har været så uøkologisk som nu.

TAK TIL HENRIK for et super foredrag. Et smil mere, en tanke klogere OG STOF TIL EFTERTANKE


Anmeldelse, af Pernille Søndergaard 19-11-2005