I et læserbrev i The Lancet gøres der opmærksom på, at der kan være en sammenhæng mellem skizofreni og mangel på D-vitamin hos den skizofrenes mor i den sidste del af svangerskabet.

I en artikel i The Lancet fra 1978 gør R.A. Moskovitz opmærksom på, at D-vitamin kunne være en vigtig regulator af hjernens udvikling i de sidste seks måneder af graviditeten. Det stemmer med, at der på den nordlige halvkugle er en klar overvægt af skizofrene, der født i årets første tre måneder, hvor de fleste på grund af mangel på sollys på huden har et lavt indhold af D-vitamin i kroppen.

Teorien stemmer også overens med, at der historisk set kun er beskrevet få tilfælde af skizofreni før år 1800. Tidligere opholdt man sig meget mere ude i solen end i vore dage. Udsigten til, at kosttilskud og mere sollys på huden kunne forebygge skizofreni, ville være bemærkelsesværdig. (Kilde: The Lancet Vol 358. October 27, 2001: 1464).

En anden medvirkende årsag til skizofreni kunne være proteinintolerans, hvor manglende nedbrydning af æggehvidestof i kosten samt utætte tarme tilsammen kan medføre, at stumper af protein i form af peptider kan gå gennem tarmslimhinden og ind i blodet. Inde i kroppen virker disse peptider som toksiner – gifte – for nervesystemet. Man har især opmærksomhed på proteiner fra mælk samt gluten fra hvede. Den norske overlæge Kalle Reichelt fra Rigshospitalet i Oslo har gennem årene udført et stort arbejde for at bevise dette. Han mener, at proteinintolerans også kan være årsag til sygdomme som autisme, DAMP, hyperaktivitet, Tourettes syndrom, spisevægring, sclerose, migræne, søvnproblemer, angst og depression. Man må dog regne med, at også andre faktorer er medvirkende, såsom genetiske faktorer, forgiftninger, ernæringstilstand, fordøjelsen og psykologiske forhold.

De giftige peptider kan afsløres i en urinprøve. Den udføres bl.a. hos Nordic Laboratories Services i København. Tlf. 3393 2019.