De første år var LAP en tumleplads for idéer, der udsprang fra vrede psykiatrioverlevere. De senere år har psykiatribrugernes egen organisation udviklet sig på mange måder. Fra lokale aktionsformer til landsdækkende demonstrationer med eksterne samarbejdspartnere. Vi er en rimelig stærk græsrodsbevægelse (Ja vi er, det betyder menigmands – har lige slået det op), der er fæstnet fast i det politiske liv i regionerne, mange kommuner og på Christiansborg. Fra idé til projekt og udførelse, har der været mange vigtige kampe. Mange idéer er blevet fuldført, nogen er blevet tilpasset det realistiske, og et fåtal har måttet gå planken ud.

Vi siger vores mening, kækt, krast, og flabet, vi er ikke en minoritetsgruppe som begår meningsløse, voldsomme røverier. Kriminaliteten blandt folk med et psykosocialt handicap er forbavsende ringe trods mediebilledets skævvridning, og evindelige behov for at fremstille os som syndebukke. På listen af kriminelle, ligger psykisk syge faktisk meget lavt.

Det drama som sælger aviser på, at vi skal spærres inde og gemmes af vejen som forrykte seriemordere, er vi ved at vende. Flere opdager at skizofreni og alvorlig depression ikke er en kronisk sygdom. Lige som alvorlige spiseforstyrrelser, fobier, suicidal og selvskadende adfærd er forbigående, men stærkt invaliderende tilstande, kan de symptomer man tidligere anså for at være kroniske, blegne hen med årene.

Vi har lavet TV-kampagne i DR OBS, der skal vidne om dette, de 2 første er sendt lige omkring juletid, og den 3. og sidste er ved at blive produceret færdig.

Der begynder at vise sig et lys for enden af tunnelen; psykologbehandling til mennesker med lettere depressioner, forhøjet fradag for førtidspensionister der vil ud på arbejdsmarkedet, større fokus på psykofarmaka og SSRI medicinens ringe effekt. Alt sammen nye tiltag, der skal gavne psykisk syge, og på sigt Lederen vil inkludere mennesker med et psykosocialt handicap i det øvrige samfund.

Vi har selv et ansvar for at tingene bliver endnu bedre. Vi skal bevæge os væk fra offerrollen. Komme ud på arbejdsmarkedet blandt ligesindede mennesker. Folk er ligeså så skøre ind i mellem, som vi er. Forskellen er bare at vi har erkendt det, og at vi er organiserede. Vi kan bidrage til mange aha-oplevelser blandt nye kollegaer, nedbryde tabuer og skabe større forståelse for midlertidige, psykiske vanskeligheder.

Vi har for så vidt altid kæmpet for at få sengepladserne nedlagt, da det er en meget uværdig psykiatrisk behandling der foregår i en seng. Især på en lukket afdeling. Vores bevægeapparat fejler jo ingenting, så det er lidt tumpet at lade os sygne hen i en seng.

Vi ønsker små enheder ude i kommunerne, hvor vi kan være for en nat eller to hvis angsten bliver ubærlig, og det sorte hul opluger os. Vi vil ikke spærres inde på en fabrik, fyldes med piller, tvangssprøjtes med depotmedicin bagi, og gives elektrochok - alle ting der bevisligt nedbryder et menneske i langt større grad end det gavner.

Vi ønsker at blive inkluderet i samfundet. På de lukkede afdelinger oplever vi massive paternaliserende kræfter der udstøder os via et forældet menneskesyn, der arbejder under dække af, at "vi er jo her for at hjælpe dig." Men der bliver ikke stillet krav til os. Vi bliver nærmest behandlet som kræ.

Der er dog nogle tidligere psykiatriske patienter, der oplever at have fået hjælp på hospitalet. LAP mener at disse også skal tilgodeses, men at sengepladserne er tilstrækkelige, såfremt der findes de alternative løsninger som vi peger på. Man kan bruge pengene langt bedre, end at oprette sengepladser.

Herunder 5 eksempler på dette

1 At pengene følger patienten, så vi frit kan vælge alternativ behandling og psykolog.
2 Opgangsfællesskaber/ boenheder med frit lægevalg.
3 Ekstern hjælp i egen bolig.
4 Forsøg med hjælp til selvhjælp, udfra devisen at alkoholikere og narkomaner er erfaringseksperter på eget område.
5 Medicinfrie afsnit.

Vi har med en større arbejdsstyrke, været ved at vokse os ud af vores nuværende sekretariat, så derfor har vi længe ledt efter større og mere egnede lokaler, hvor der er plads til vores medarbejdere, og ikke mindst, plads til alle os frivillige, når vi kommer til sekretariatet Odense. Vi har nu fundet lokalerne, og er indflytningsparate. Der er en - to pladser, hvor vi frivillige kan låne en Pc’er - se billeder og adresse længere inde i bladet.

For niende år i træk afholder vi Landsmøde. Hvert enkelt medlem, der deltager har et ansvar med sin afgivne stemme, til at sikre en fremtid for LAP og stemme på en landsledelse man kan stå inde for. Vi har tumlet med mange idéer i forhold til handlingsprogrammet – er det nu også realistisk at nå det hele på et enkelt år? Vi mener det er vigtigere at prioritere vigtige mærkesager, frem for at love mere end vi kan holde!

Med ønsket om et godt og lyst forår og et vellykket landsmøde. Vi glæder os til at se rigtig mange til landmødet i middelfart (se annonce inde i bladet).