For mange psykiatribrugere er det økonomiske råderum sjældent overvældende. Nogen forbrugsfest er det som regel ikke, at være på overførselsindkomst. Selv for dem, der er så heldig at have et job, er der meget ofte mange omkostninger forbundet med et psykosocialt handicap

Det er derfor vigtigt, at alle de muligheder der er for hjælp, er kendt. Noget tyder på, at man ikke altid husker i kommunerne, at oplyse om de hjælpemuligheder, der findes efter servicelovens § 100.

Efter denne bestemmelse skal kommunen dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er som altid en lang række regler og betingelser, som i sig selv kunne fylde hele dette nummer af LAP-bladet.

Det vigtige er imidlertid, at også psykiatribrugere er opmærksomme på at bestemmelsen findes - og kan bringe den i spil i forhold til kommunen, hvor sagsbehandleren måske ikke lige er opmærksom på denne mulighed. Bestemmelsen omfatter udtrykkeligt også sindslidende.

Hjælpen efter § 100 er skattefri og indkomstuafhængig. Den fastsættes efter det man kalder funktionsevnemetoden og uanset ansøgerens boform. Formålet med bestemmelsen er, at denne persongruppe kan leve et almindeligt liv, at modtagerne selv kan tilrettelægge, hvordan deres behov dækkes, samt yde en særlig indsats for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Nogle af de områder der eksempelvis kan dækkes som merudgifter er: Udgifter til kost og diætprodukter, medicin, befordring, beklædning, daglig håndsrækning, forsikringer, indskud til lejebolig, ekstra varmudgifter, vask m.v.

For dem, der gerne vil sætte sig lidt mere ind i reglerne på dette område, er der bekendtgørelse nr. 626 af 15/6 2006 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse og socialministeriets vejledning nr. 5 til serviceloven, vejledning nr. 96 af 5/12 2006 afsnit V. Begge kan findes på retsinformation www.retsinfo.dk.