Hvor det pibler hvor det kribler,
visne blade skubbes væk
Flyt jer, her gror jeg en vintergæk.

Og i thujaers skærmende læ
vælder soldråber frem i flok
Glæder mit øje, kan ikke få nok.

Kære fru hyld, pas nu på, pas nu på,
at martsfrost ikke bider dine skud
det er alt for tidligt for løvbrud.

Nok smager luften af solstrålers vin,
forlokker os at glemme sund fornuft
Men forkølelser lurer i forårets luft.

I mit sind vågner forventningsglæde
Om snarligt genhør med løvbruds musik
Mens græsset grønnes, der hvor jeg gik.

Ja foråret så sagte kommer listende
Og træerne finder de grønne sjaler frem,
af vinterknoppernes nu svulmende gem.

Hvem kan være trist i denne forjættende tid?
Nu genføder naturen sin skønhedsdragt
Og du og jeg er del af denne pagt.