Jeg har i forbindelse med nogle medlemshenvendelser haft samtaler med Rigsadvokatens kontor om sagsomkostninger i sager om behandlingsdomme i tilknytning til episoder, hvor vedkommende er indlagt.

At modtage en behandlingsdom kan være belastende nok i sig selv – at der kommer sagsomkostninger oveni, gør ikke sagen bedre.

Det største problem er her, at den pågældende gennem idømte sagsomkostninger som regel kommer til at erstatte Statens udgifter til forsvarsadvokaten. Ofte et ganske betydeligt beløb som den dømte efterfølgende skal trækkes med.

Generelt vil anklagemyndigheden kræve sagsomkostningerne dækket af den dømte, men der er dog mulighed for, at retten kan begrænse sagsomkostningskravet ud fra et misforhold mellem forseelsens karakter og de omkostninger, der pådømmes. Et hensyn som anklageren naturligvis tilsvarende kan påse.

Da forseelsen i denne type sager erfaringsmæssigt ofte er udpræget bagatelagtig, kan der være god mening i at drøfte med sin forsvarsadvokat, om ikke dette argument under alle omstændigheder konkret bør forsøges fremhævet over for anklagemyndigheden og retten med henblik på at få sagsomkostningerne begrænset.