Men hvis du har din ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”-paratviden i klar erindring, må du også vide, at ”der er ikke noget der er så galt, at det ikke er godt for noget”…

Det er en filosofi, som ofte kan bruges til trøst - eller som undskyldning i vor branche - og de fleste andre steder.

Det er som bekendt hot at være cool. Men denne vinter har unægtelig været kold!

Det har været mere end hundekoldt, med næsten sibiriske kuldegrader.

Der har været sne, sne, sne, sne og atter sne, uden at man derfor har haft lyst til at synge Snevalsen. Sneen har givet offentlige og private transportmidler og de der kører i dem, undskyldninger for at komme for sent. Også når det ikke har været den egentlige grund. Det må være det man kalder en hvid løgn…

Nu viser det sig, at ”sneen gør os lykkelige”, som det lød fra en overskrift i gratisavisen Urban.
Ifølge ”lykkeekspert” Alexander Kjærulf, er sneen en naturlig lykkepille, som bekæmper vinterdepression.

Vinterdepression er typisk kendetegnet ved mangel på energi, tristhed, øget appetit med særlig trang til søde sager og stort behov for søvn. I Danmark lider cirka fem procent af befolkningen af vinterdepression.

Lys er den bedste behandling, hvad enten den kommer kunstigt i form af en lampe med særligt stærkt hvidt skær eller bedst i form af naturens lys. Man skal/skulle helst være udenfor to timer midt på dagen, når lyset er stærkest.

Længere sydpå forekommer lidelsen mindre hyppigt, og omkring Middelhavet er tilstanden faktisk ukendt.

Mange klimaskeptikere har set den lange og kolde vinter, som foreløbig er den koldeste i 15 år, som et klart modbevis på en global opvarmning.

Men noget er der vist galt, for på Grønland er det til gengæld varmere end normalt.
Andre steder på kloden er isbjerge og gletsjere smeltede. Det kan endda få landegrænser til at ændre sig!

Det skyldes, at floder og vandløb er løbet overvande og derfor har ændret forløb, og da en del landegrænser, især i afrikanske lande, følger vandløb, har det givet en hel del problemer.

I begyndelsen af december skulle Danmark træde i karakter og være verdens centrum. Hvilket kom bag på en del, fordi de troede, at det har vi da været hele tiden!

Danmark var vært for Klimatopmødet, eller COP15 som det officielt blev benævnt.
Med vanlig beskedenhed blev København omdøbt til Hopenhagen, og plakater rundt om i hele byen forkyndte med store bogstaver: København afgør klodens fremtid…

Atter stod hovmod for fald.

Den fyrige raket blev en våd og kold kineser.
Her skal ikke nødvendigvis tænkes på den kinesiske delegation, som mange gav skylden for sammenbruddet.
Heller ikke på statsminister Lars Løkke Rasmussen, som mange ligeledes gav skylden for at Hopenhagen blev til Flopenhagen.

I sidste Krog skrev jeg, at der netop var kommet mere Lykke i regeringen, siden er der kommet endnu flere kvinder i den…
Lars Løkke har taget konsekvensen af at kvinder som bekendt vinder de fleste skænderier, enten ved verbal og intellektuel overlegenhed eller ved at mændene trækker sig. I parforhold vil mænd ofte hellere have fred end have ret…
Statsministeren har nu valgt at sætte det tunge skyts ind og for første gang sat en kvinde på posten som forsvarsminister!
Det gælder i øvrigt også for udenrigsministerposten, for når vi ikke kan redde kloden, må vi redde verden. Så kan de lære det, kan de…
Psykiatriens minister – eller rettere – sundhedsministeren, er også skiftet ud.
Det er også en tung politiker der er kommet til, nemlig regeringens problemknuser Bertel Haarder. Han er tidligere undervisnings-, kirke-, nordisk og integrationsminister. I undervisningsverdenen er han kendt som Bertel Bims, så han ser - indtil nu i al fald - lovende ud som ny minister for psykiatriens område.

Jeg begyndte mit liv - og denne klumme - med lærdom fra barndommens uudtømmelige kilde. Nærmere betegnet fra en af nordmanden Torbjørn Egners bøger om dyrene i Hakkebakkeskoven.
Han skrev også tandthrilleren om Karius og Baktus, som ikke lader nogen gyser eller splatterfilm noget efter i frygt, gys, bæven og andre former for skrækeffekter.
Jeg er selv blevet for gammel til børnebøger, men holder stadig fast ved H. C. Andersen og finder stadig noget nyt i hans bøger og i bøger om ham. Senest en antikvarisk bog fra 1924, hvor en psykiater analyserer hans liv og bøger ud fra en psykiatrisk synsvinkel.

Fjernsyn ser jeg mest for at se nyheder og baggrundsjournalistik.
Til gengæld kan det blive til en del, når man på en hjemmeaften skal se kl. 18-Nyhederne, TV-Avisen kl. 18.30 og igen TV2 kl. 19 og 19.30, kl. 21 til 22 TV-Avisen med baggrund, TV2-Nyhederne igen kl. 22 og kl. 22.30 Deadline, hvorefter der er Jon Stewart og The Daily News og hans satiriske syn på gårsdagens nyheder.      
I de få pauser der trods alt er, kan man lige tjekke TV2-News, DR-Update og CNN, så er man da nogenlunde orienteret…
Jeg har – synes jeg i al fald selv – ikke mange laster, men nyhedsjunkie vedkender jeg mig at være. Det har jeg som journalist til fælles med de fleste politikere, så det må vel nærmest betragtes som en arbejdsskade. Jeg er endda dobbeltskadet, da jeg engang på et møde af Psykiatrifondens direktør blev udnævnt til politiker, mens han blot var embedsmand.
Her kan jeg nævne, at definitionen på forholdet mellem journalist og politiker er, som ”det naturlige forhold mellem en hund og en lygtepæl”.

Men det, jeg egentlig ville med denne lille indledningsomkørsel, var at komme fra barndommens uskyld til voksenverdenens sitcoms. Oversat bliver det til situationskomedier, og de varer som regel under en halv time.
Ludvig Holberg, som stadig sidder ved siden af Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv, skrev datidens situationskomedier. I dag hedder de ”Seinfeld”, ”Frasier”, Sams bar”, og de danske ”Langt fra Las Vegas” og den langt bedre ”Klovn”, som nu også skal blive en hel spillefilm.
Holberg beskrev selv sine komedier som – ”man sidder, griner og genkender – ikke sig selv, men naboen”.
Holberg skrev blandt andre komedierne: ”Den Politiske Kandestøber” om ham – menigmand eller rettere ”meningsmand” - som altid véd meget bedre end alle andre - heriblandt politikere og eksperter - hvordan tingene burde være. Jeg tror vi kender typen – også her i LAP.
Holberg skrev også ”Den Stundesløse”, som handler om datidens stress. Endnu engang viser det sig, at der heller ikke her er meget nyt under solen.
Min udgangsreplik bliver således fra komedieserien om den charmerende Ally McBeal: ”Verden er ikke længere et romantisk sted. Men nogle mennesker er romantiske. Deri ligger håbet. Lad ikke verden vinde…”

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…
Hav det nu godt og pas rigtigt godt på jer selv!

Kærligst
Michael