Kommunerne svigter ved at placere unge mellem 22 – 28 år på førtidspension.


Hen ved halvdelen af de psykisk syge vil gerne arbejde.

Bliver vi sat i bås med hjemløse, narkomaner, flygtninge, kronisk syge og andre minoritetsgrupper skader det både selvværd og mod på at søge et job.

Dansk socialpolitik handler alt for meget om, at det er synd for os. De resurser, vi har, bliver modtaget af professionelle, der behandler os med bomuldshandsker.

Vil gerne arbejde

Vi vil gerne inkluderes i samfundet. Vi vil gerne have et job. Vi vil ikke stemples som pensionist, allerede som ung. Psykisk sygdom er hver mands eje. Nogle er stressede, nogle er søvnløse, andre er angste og deprimerede. Det er for nemt at få pension pga. et psykosocialt handicap. På nogle arbejdspladser er det stadig et tabu at have en psykisk lidelse. Der må arbejdspladser og kolleger acceptere, at nogle mennesker i nogle perioder har det lidt skidt.

Mulighed for midlertidig IP.

Et psykosocialt handicap er meget kompliceret – det er ikke altid at kommunen har en psykiatrisk konsulent repræsenteret i forvaltningen med pensionssager. Men den nuværende lov om invalidepension, der er det samme som førtidspension, giver mulighed for at evaluere en tilkendt IP efter to år. Den skal evalueres 3 gange indtil pensionisten fylder 50 år. Det er dog ikke alle kommuner, der er lige gode til at følge lovgivningen. Det ses ofte, at pensionisten bliver glemt i de mange sagsmapper hos socialforvaltningen. Skærpede krav til kommunerne om at følge de nye pensionisters sager ville allerede nu give mulighed for en midlertidig førtidspension. Alternativt kan man følge SF’s forslag om en såkaldt rehabiliteringsydelse. Begge dele ville bevare håbet om en fremtid på arbejdsmarkedet for de unge psykisk syge mellem 22 – 28 år.