LAP’s unikke position i foreningslandskabet kommer af, at LAP er den eneste forening, som kun optager os psykiatribrugere. Vi er til gengæld titusindvis, og når man som LAP ikke skelner mellem diagnoser, skulle LAP jo kunne blive en meget stor og stærk forening. Hvis man kan forene dem! Men at have flere medlemmer stiller større krav til organisationen. Formål, grænser og ansvar skal fordeles klart mellem lokalforeninger, arbejdsgrupper, landsledelse, forretningsudvalg og ansatte medarbejdere. Arbejdsgange skal være gennemskuelige og lette at sætte nye folk ind i.

Men LAP blev desværre ikke organiseret særlig grundigt fra starten af, og siden er det kun blevet lappeløsninger. Formålsparagraffen er nu på hele 10 led, som bliver til et principprogram på 35 punkter. Det førte sidste år til et handlingsprogram på 11 punkter, som ikke førte til ret meget i det hele taget, for de kom ikke frem i LL, før det skulle evalueres..

Hvorfor? Fordi LAP døjer med uklarhed og uenighed om vigtige spørgsmål som: Skal Landsmødet (LM) bestemme over landsledelsen (LL) eller omvendt? Skal forretningsudvalget (FU) styre LL eller omvendt? Skal LL styre arbejdsgrupperne? Skal de ansatte styre LL eller omvendt? Har vi ytringsfrihed i LL eller hvad?

LL kan ikke engang enes om, hvad der skal på dagsorden og i hvilken rækkefølge. I mellemtiden roder de store spørgsmål rundt i en skarp og personlig email-debat, som nye LL-medlemmer meget hurtigt bliver træt af. Under det hele ligger den virkelige konflikt: Skal LAP være bred og støtte mange forskellige formål i psykiatribrugeres interesse? Eller skal LAP være en arrig vagthund, som kun har ét i hovedet: At sætte tænderne i struben på psykiatrien og alt dens væsen: Al tvang, alle diagnoser, al medicin, alle de øvrige patientforeninger, samt alle de moderate LAP-medlemmer, som også kunne gøre et godt stykke arbejde i LAP.

Tema: LAP's fremtid Jeg ønsker for det første, i formen: LAP skal være en forening og altså forene de modsætninger, som en medlemsskare rummer. Det handler ikke om psykiatri, men om ordentlig, transparent og professionel organisation. På landsmødet vil vi foreslå et udvalg, som skal bruge næste år på at lave bl.a. et nyt vedtægtsforslag og starte LAP på en frisk.

For det andet, i indholdet: LAP skal støtte mange forskellige formål i psykiatribrugeres interesse. Herunder være en arrig vagthund til at bekæmpe psykiatriens klart urimelige sider, der hvor det er tiltrængt - og kun der. LAP skal organisere og sætte sin vagthund i snor. Den skal ikke bide alt, hvad der rører sig i psykiatrien, f.eks. andre psykiatribrugere, som har en mere moderat holdning til psykiatrien. LAP skal blive voksen og forene disse modsætninger, så kan LAP blive en stor forening, og så kan også vagthunden gøre sit arbejde bedre.