Jeg har med stor sorg læst jeres tema om tvang, og er så ked af det, for hvor er alternativet? Det viser I ingen, ingen vej til. Det er 30-40 år siden Galebevægelsen sagde: vi vil handle ikke behandles. Jeg er tidligere bruger af psykiatri, først med piller ordineret af praktiserende læge, de hjalp ikke en pind, derefter ambulant behandling ved en praktiserende psykiater, og gennem et halvt års samtaler fandt jeg tilbage til mine egne styrker. I hele perioden havde jeg arbejde, og jeg kom igennem krisen ikke mindst med stor hjælp fra omsorgsfulde arbejdskammerater. Jeg ønskede behandling, og fik den ønskede hjælp.

Det er baggrunden for, at jeg skriver, men ikke den aktuelle årsag

En ung mand, jeg holder meget af, er indlagt på gule papirer, han behandles med tvang og har meget ringe sygdomserkendelse. Før hans indlæggelse var alt i hans liv kaos, økonomien, hverdagen og han havde mange forestillinger om fastholdes patienterne i behandling frivilligt? Mange patienter mener jo ikke de er syge, tværtimod? Det er ikke nok at skrive og tale om det, der bør etableres alternativer på samme vis som friskoler og andre alternative institutioner. Den person, som Frands Frydendal omtaler i sidste nr. af LAP’s medlemsblad under overskriften ”Retten til tvang”, kendte jeg. Da han i en periode var sygemeldt fra kommunalbestyrelsesjobbet, sagde han til lokalavisen, at det skyldtes, at han skiftede sin gigtmedicin. Så svært er det selv for et medlem af LAP at offentliggøre, at man er man er på psykiatrisk medicin. Jeg ved ikke om tvang hjælper, men jeg ved, at der ikke er eksisterende danske alternativer. Det er helt forkert i en tid, hvor patienters rettigheder løftes.

Jeg kan se, at den unge mand, der blev tvangsindlagt, nu har det bedre og hans tanker tilsyneladende er mere sammenhængende, og jeg må erkende, at ham, jeg kendte, tog sit liv; han blev ikke tvunget til behandling. Men ingen af dem havde, så vidt jeg kan se, noget alternativ. Tænk hvis LAP, foreningen Bedre Psykiatri og Sind oprettede og drev en brugerstyret behandlingsmulighed, som kunne vise alternative behandlingsmuligheder i praksis.