Det åbne afsnit på Sct. Hans Hospital ligger naturskønt med udsigt til Roskilde Fjord med Boserup Skov som nærmeste nabo. Hver time kører der offentlig transport ind til Roskilde. Turen hertil varer omkring 15 minutter. Patienterne har fri udgang i op til 3 timer om dagen. De kan søge weekend orlov og særlig udgang, efter skøn.

Maria startede som sygeplejerske på det åbne retspsykiatriske afsnit i oktober 2014. Hun nyder den særlige sygeplejefunktion, der er på et sted, hvor patienterne skal opholde sig meget længe. Sommetider er patienterne boende på afdelingen i mere end fem år. Det at have tiden til at følge patienten er meget afgørende og tilfredsstillende. ”Jeg har arbejdet på et lukket afsnit i Hvidovre, hvor jeg dagligt måtte høre mig selv sige til patienterne, du skal vente, vent lige, vent, vent.”

”Det fysiske rum er alt for småt og kompakt på en lukket afdeling, når man ikke kan gå ud ad døren. Der opstår voldsomme episoder, som der bruges meget tid på. Det er nødvendigvis ikke dem, der er mest farlige for sig selv, der er de udad reagerende og personalesøgende patienter.” Maria sænker stemmelejet fra intenst til reflekterende mildt og siger. ”Her er der tid til at tale med patienten.

Hvor jeg på min egen krop mærkede en udbrændthed og utilfredsstillelse, når jeg gik hjem fra mit gamle job. Jeg havde ikke tid til at få snakket med patienterne, her på SHH har jeg langt større mulighed for at få gode relationer til patienterne på afdelingen. Der er noget ved det, når der er nogle mål at arbejde med. Her er det en god investering at danne gode relationer til patienterne. På en lukket afdeling, kunne en patient blive udskrevet dagen efter indlæggelsen.” Maria var oprindeligt uddannet som socialog sundhedsassistent i år 2000. Hun var med i et kollektiv for aktive misbrugere. Altså et sted, hvor borgere, der havde valgt at fortsætte et dagligt liv med stoffer og alkohol kunne leve uden et krav om at blive behandlet med f. eks. antabus. ”Jeg oplevede at det handlede meget om konflikthåndtering og samtidig med, jeg var gravid, måtte jeg forlade dette job, selvom det var meget spændende”.

Efter barsel læste Maria til sygeplejerske. Når hun kigger tilbage er Maria glad for, hvor hun er i dag. ”Ude i de socialpsykiatriske bosteder sker der mange tragiske begivenheder. Der er ikke de samme muligheder som på hospitalerne. Der er usikkert på nogle bosteder. Jeg synes, at man i bofællesskaberne skulle have en bedre form for visitering. Så folk med et misbrug og folk uden et misbrug, ikke bliver blandet sammen. Det er ikke rimeligt.”

Maria har fundet en pind at sidde på, der giver hende udfordringer og vigtigst af alt - der er plads, tid og fysiske rammer, som er med til at danne ro og fordybelse både fagligt og mentalt til den gode samtale og den nødvendige pleje. Hun er glad for, at der ikke er 3-holdsskift. ”Jeg kan ikke forstå, hvorfor personalet så mange steder SKAL være på skiftehold, når det er videnskabeligt dokumenteret, at det er usundt. Det er vi ikke her, hvor jeg arbejder i dag. Lad da folk selv bestemme, hvornår de vil arbejde.”

Hvordan undgår man udbrændthed? spørger jeg Maria.

”Her på hospitalet er der mulighed for efteruddannelse, kurser og løbende faglig opdatering samt at man selv er ansvarlig for at søge nyeste viden inden for området.

”Når de ansatte trives, så smitter det af på patienterne, og det er dem vi er her for, slutter Maria.”