Vi er stadig i den kolde tid, hvor vi godt må have lov til være gode ved hinanden. Det kan vi vist godt tillade os, selv om julens trængsler og alarmer er overstået. Den varede længe og kostede mange penge. Det kan godt være, at julen ikke er optimalt eller lykkeligt overstået. Men derfor kan vi godt beholde lidt af det, der burde være meningen ved højtiden, og forlænge det der ikke koster penge eller stress, men måske ulejlighed. At tænke på næsten.

En af eftervirkningerne efter festen er, at ved denne tid plejer landets psykiatriske afdelinger at overbelægges. Der er mange sår, der skal heles.

Peter Faber skrev ordene om trængsel og alarm og at vende op og ned på alle ting. Jorden med thi den er falsk og hul. Peter Faber fik en gade på Nørrebro opkaldt efter sig. Dan Turéll fik en plads opkaldt efter sig i Vangede. Pladsen er en række rustrøde bogstaver omkranset af en grøn 46 meter lang bænk. 46 meter – en meter for hvert år han levede. Bogstaverne er inspireret af et citat: Alfabetet er mit legetøj.

Pladsen ligger på vejen tæt på Stolpegården, hvor Psykoterapeutisk Center Stolpegård ligger. Før hed det Montebello og var omtalt i Dans gennembrudsværk ’Vangedebilleder’, som det sted i Gentofte hvor lossepladsen og sindssygeanstalten blev anbragt.

Jeg holder af mange ting. Som Dan Turéll holder jeg mest af alt af hverdagen. Jeg holder også af digte – og digtere.

En af dem ville have fyldt 100 år i år. Det er Halfdan Rasmussen. Han blev mest kendt for sine sjove tosserier og ”vrøvlevers”. Vrøvlevers er sat med flueben, da de ikke altid kun var vrøvl. Halfdan Rasmussen skrev også såkaldt alvorlige digte. I et af dem skriver han: ’Jeg skriver sjove digte. Jeg skriver osse triste. De første læser andre folk. Selv læser jeg de sidste. ’

Jeg kom til at kende en af dansk fjernsyns Grand Old Men. Han var oprindeligt uddannet typograf, men arbejdede sig frem til at være vært på TV-Avisen og vært på store tv-programmer som den første udsendelse i farver. Han var en af de første journalister, som satte sin personlighed foran sig. Men i modsætning til i dag, hvor journalisterne ofte kan skygge for historierne, så var han ét med historien og forstærkede den snarere end skyggede for den. Han havde sine meningers mod og var glad for lune Larsen (Kim), men kunne ikke fordrage flyttemand Olsen i Huset på Christianshavn. Han kaldte det ’forloren bajeridyl’.

Politikens satiriske hjørne ATS – At Tænke Sig, kaldte ham Flemming de Madsen.Det franske ’de’ kom, efter at han flere gange havde været på tomandshånd med den franske frihedshelt, præsident og general Charles De Gaulle. De Gaulle mente i øvrigt, at det var svært at regere et land med over 270 forskellige oste.

Madsen var også lun og fik af og til lov til at brillere med en kommentar. Et af de mange guldkorn var da han ville illustrere valgkampsretorik og talerteknik især. Madsen stod foran et bur af gæs og hver gang han hævede stemmen, skræppede gæssene højt. Det spandt Madsen en opbyggelig historie om politikerne og vælgerbefolkningen på. En lidt trist efterskrift var, at Flemming Madsen, som havde talt med statsoverhoveder, fået daværende statsminister Baunsgaard til at synge ’Sofus ha´r vær´t der’, været fjernsynsfavorit og vært ved store afslutningsdebatter og valgaftener, blev en meget ensom mand de sidste år af sit liv. Jeg tog af og til ind til cafeteriet på øverste etage af Havemans Magasin (nuværende Føtex) på Vesterbro og mødte ham over en kop kaffe. Jeg tog dog den noget mildere kakao. 

På Vesterbro er der endnu en lokalitet opkaldt efter Dan Turéll. Det er også en plads, Onkel Dannys Plads, som ligger mellem Halmtorvet og Kødbyen. Lidt tankevækkende, når jeg tænker på Dan Turéll som gående gennem byen. Mange af hans skrifter er baseret og opstået ved vandringer gennem byen. Måske er det fordi, Dan ikke er for fastholdere, at man alligevel vil fastholde ham på en plads og ikke en gade.Jeg kendte ham og opnåede i ung alder at være redaktør for ham i det første nummer af kultur- og livsstilsbladet ’Staccato’.

Jeg kan anbefale alle at lytte til hans og musikeren Halfdan E.’s ’Gennem Byen Sidste Gang’. Det er en tur, jeg ofte selv går. For at mindes Dan og for at mindes og huske mig på de værdier jeg har.

Samtidig med Dan levede også en anden ung mand ved navn Eik Skaløe.Han var musiker, men ville hellere være digter og forfatter. Som også Jim Morrison fra gruppen Doors drømte om. Jim og Doors er der gjort en film om, og nu er der gjort en dansk om Eik Skaløe. Filmen hedder ’Steppeulven’ efter bandet ’Steppeulvene’. Gruppen er opkaldt efter den tyske forfatter Hermann Hesses roman ’Steppeulven’. I denne bog er der et helt kapitel med overskriften ”Kun for Forrykte”. Uddrag af dette kapitel bliver til sangen af samme navn. Plakaten for filmen er fra happeningen, hvor Eik Skaløe med høj hat og blomst i munden sprang i Christianshavns Kanal. De udgav kun én plade, men til gengæld satte den sig dybe spor i beat- og musikhistorien. Teksterne var ejendommelige, men på dansk. Og det var nyt med det beat.En af de mest kendte strofer lyder: Itsi Bitsi tag med mig til Nepal.Det er nok ikke alle som opfattede, at Itsi Bitsi var kælenavnet for Eik Skaløes både lykkelige og ulykkelige kærlighed til kæresten Iben Nagel Rasmussen. Hun lever stadig, mens Erik tog sit eget liv i Østen.

Jeg kan kun anbefale filmen. Især hvis man, som jeg, er til visionære, idealister, fantaster og først og fremmest drømmere. Så er der den yderligere krølle, at Iben Nagel Rasmussen er datter af Halfdan Rasmussen. Steppeulven handler om de to kærestefolk, men også om vanskeligheden ved at gøre drømmen til virkelighed. Kan hverdagen leve op til idealerne.

De smukke tanker om frihed, fri kærlighed og fri sex, men hvad så når jalousien alligevel trænger sig på. Hvad med idealerne når virkeligheden er altings prøve.

Jeg gik ikke til fodbold som barn, men i Folketinget, hvor jeg overværede debatterne. Det er naturligvis ikke naturligt for børn, men det gav mig en grundlæggende viden og empati for politik, og jeg fik begreberne ind med modermælken. Siden har jeg læst mange bøger om politik og politikere. Uanset virkelighedens – og dagens danske - politik, vil jeg holde fast i filosoffen Hannah Arendts ord, om at politik dybest set er kærlighed til verden.

At man simpelthen vil arbejde og kæmpe for at livet skal blive bedre – ikke egoistisk set, men for at andre, man ikke kender og aldrig kommer til at kende, vil få et bedre liv. Det er for mig klart, at politik ikke er så indviklet, som man gør det til. Men man skal sætte sig grundigt ind i spillereglerne og psykologien bag. Ligesom med journalistik. Det er ikke er så svært at få sine pressemeddelelser og nyheder i medierne, man skal blot – igen - sætte sig ind i processerne, psykologien bag og hvordan journalister arbejder.Både i politik og journalistik skal der ’medvind’, situationsfornemmelse og held til. Men medvind og ’det rette øjeblik’ kan man selv være med til at skabe og med hensyn til held, er det min helt klare opfattelse, at jo mere man arbejder, jo mere målrettet, jo heldigere bliver man.

Da jeg sad i Landsledelsen arbejdede jeg i flere år på, at vi skulle have en konsekvent og målrettet medie- og pressestrategi, men det havde jeg nu ikke held til at få igennem. Man skal afgive lidt ’magt’, når man kontakter og samarbejder med journalister.Man skal ikke nødvendigvis skrive sine uforbeholdne meninger af karsken bælg, men tænke på hvordan ens meninger passer ind i en journalistisk og journalistens sammenhæng.Til gengæld opvejes den lille magtafgivelse af langt større gennemslagskraft og synlighed i medierne. Jeg har en lille teori om en af grundene til, at der er så megen kiv og strid i de psykiatriske miljøer og i LAP. Manglen og viljen til at lytte og være åben for samarbejde bunder måske, at så mange psykiatribrugere har mødt uvilje, kampe, modstand og modgang i deres liv. Derfor holder man mere fast på sin egen mening og egen opfattelse af situationen.Når man ikke har fået sin vilje eller sin ret før, så gælder det endnu mere nu om at holde fast i den, når man er blandt ’jævnbyrdige’ og mere eller mindre ’ligesindede’.Problemet er blot, at der er mange erfaringer, meninger og opfattelser af psykiatrien. Der er også mange opfattelser af, hvordan verden ser ud og hvordan man skal ændre den.

Mangel på faglig eller personlig erfaring kan således også stå i vejen for at prøve nye måder at arbejde på.

Tilbage til problematikken om at nå ud til medierne og samfundet. Hvis man ikke kender journalistens arbejdsmetoder og hverdag, mener man måske at budskabet burde være så ’godt’ og ’indlysende’, at journalisten som en naturlighed skulle tage imod det.Problemet er, at der er så ufatteligt mange budskaber og nyheder, som både er gode og dårlige hver dag, at journalisten skal vælge.

Det skal den enkelte seer og læser også, så det kender vi alle. Opgaven er så at gøre budskabet og nyheden så appetitlig, at budskabet bliver valgt/læst/lyttet til. Uanset hvad, lever vi heldigvis stadig i et demokrati, som har sine udfordringer og problemer.Som den engelske statsmand Winston Churchill – engang udtalte: Demokrati er en dårlig styreform, men den bedste der er.

Demokrati skal stå sin prøve hver dag. Også – og især - når det bliver truet. Det danske demokrati er funderet som et samtaledemokrati. Meningen er at vi skal lytte til hinanden og tænke over andres meninger og bøje dem mod vores egne. Som jeg har talt om før, er det ikke tilfældigt, at vi er udstyret med to ører og kun en mund. Hvis alle blot råber ad hinanden, bliver det dem, der råber højest, som bliver hørt. Eller også bliver det blot larm. Det bliver i al fald ikke de bedste argumenter, som vinder. Demokratiet stod også sin prøve den 14. marts og den 15. marts 2015 på Svendborg Hotel, som efterhånden er demokratiets højborg for LAP.

Landsmødet er en folkeforsamling, som vælger den nye landsledelse. I en stridbar tid, kan jeg kan kun slutte og tænke på PH´s ord: Verden har nu hadet mer´ end nok. Vi kan kun besvare med at elske. Jeg kendte engang en kulturminister. Han sagde næsten altid til afsked: ’Vi mødes på barrikaderne’.

Jeg vil sige: Vi mødes i demokratiet. Vi mødes i Svendborg.Hold hovedet koldt og hjertet varmt.

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi. Hav det nu godt og pas rigtigt godt på jer selv!