I år vil LAPs sommerlejr blive fra søndag den 2. august til lørdag den 8. august på Brenderup højskole på Fyn.

Vi planlægger udflugter til Bogense og Kerteminde med besøg på Johannes Larsen museet. Vi skal selvfølgelig også have en festaften med god mad, musik og dans.

I år vil vi have Kreativt værksted med og der vil være mulighed for at lære at flette tasker. Vi skal synge fra Højskolesangbogen med Forstander Ole, og derudover er der foredrag og bålhygge.

Det er vigtigt at pointere, at stedet har mange trapper, og man skal være selvhjulpen 100 %.

Pris 1.400 kr. pr person i delt dobbeltværelse og 1.600 kr. for enkeltværelse. Tilmelding kan ske fra mandag den 20. april 2015 på www.lap. dk eller lap@lap.dk

Har du ikke adgang til computer er du velkommen til at kontakte LAP’s sekretariat på telefon 66 19 45 11, så vil de være dig behjælpelig.