- et projekt, der resulterer i jobs, men pt kun for uddannede

På LAP’s nytårskur den 28. januar blev projektet Peer-Netværket Danmark præsenteret.

- Peer-støtte er sjovt ord, sagde projektleder Christian Solholt. - Hvad er det? Peer-støtte er: Når man arbejder enten lønnet eller ulønnet med at støtte andre. Når man bruger egne levede erfaringer til at hjælpe. Peer-Netværket Danmark er et satspuljeprojekt, etableret af bl.a. LAP, Sind, Projekt Vendepunkter og Gallojob i Aarhus samt private aktører. Projektet kører indtil juni 2018. Man samarbejder med 3 andre projekter, hvor kommuner og regioner uddanner og ansætter mennesker med brugererfaring.

FRA SUCCES TIL DEPRESSION OG OP IGEN

Christian Solholt fortalte om den vej, han er gået. Hvad der har gjort ham til den, han er.

- Jeg havde et stort job. Jeg var område- og destinationschef for Spies. Materielt set havde jeg alt: Job og kæreste, men efter 7 år knækkede filmen, og jeg fik en alvorlig depression. Et par år brugte jeg det meste af tiden på at kigge ind i en væg. Det var et skift fra at være chef for 100 mennesker til at sidde hos lægen og få at vide, at jeg kunne få noget medicin. Efter Christian kom på fode igen, fik han et arbejde i Københavns Kommune med misbrugsbehandling. Da Christian stoppede dér, var han udviklingschef.

- Jeg søgte jobbet I Peer-Netværket Danmark, fordi det er noget, jeg kan stå inde for. Det er dejligt at høre jeres historier og støtte jer til at bruge det, I kan.

PEER-STØTTE I REGION HOVEDSTADEN

Christian Solholt gav ordet til Laura Nygaard, der fortalte om projektet i Region Hovedstaden: 12 medarbejdere blev ansat som støtte-personer pr. 1. november og er ansat minimum til 2018.

Rollen som peer-medarbejder er ny i Danmark. Man skal lære at bruge sig selv, uden at brænde ud eller kommer i klemme med sine kolleger. De 12 peers er superdygtige. De har en vis distance til egne problemer. Typisk har en peer-medarbejder lettere ved at opbygge en tillidsrelation. Peer-medarbejderne er ansat i helt almindelige stillinger og deltager sideløbende i en deltidsuddannelse.

- Efter peer-medarbejderne er blevet uddannet, laver vi nogle samtalegrupper, for der er meget at stå alene med. Mange kommer ud og er den eneste med egen erfaring på arbejdspladsen.

- Vi skal også i gang med noget benarbejde i forhold til arbejdspladserne. De har sagt ja til, at det er en god ide, men når det skal fungere, så er der nogle kolleger, der bliver lidt bekymrede.

- Det er vigtigt med en god start, og vi skal have de rigtige mennesker ind i jobbene. Peer-medarbejderne skal have en god uddannelse, og det skal arbejdspladserne også vide. Peer medarbejderne skal behandles på lige vilkår med andre medarbejdere.

Spørgsmål: Vi talte om brugererfaringer, fx stofmisbrugere, der behandler stofmisbrugere. Er peer-støtte ikke bare ny vin på gamle flasker?

Christian Solholt: - I kommunerne er der rigtig mange tidligere misbrugere ansat, ud fra devisen: “en tyv kender en tyv”. Folk kan sidde og være påvirkede af kokain, og kender man ikke selv signalerne, er det ikke til at se. For misbrugere er det et rigtigt stort nederlag, hvis nogen kan spotte det. Det er smart at mødes og møde andre, ligestillede. Det har eksisteret længe. Inden for psykiatrien har mange været ude at fortælle om egne erfaringer. Det har åbnet op for at ansætte mennesker med egne erfaring.

Laura: - Det nye er, at deltagende regioner og kommuner har forpligtet sig til at ansætte folk. Det er de lokale arbejdspladser, der ansætter. Det er dem, der sidder i ansættelsesudvalget og bestemmer, hvem kan vi forholde os til.

- Fra starten var det kun et krav, at peer-støtte medarbejderne skulle have 9. klasse. Men fakta er, at dem, der er blevet udvalgt, har en uddannelse. Det er dem, arbejdsgiverne har udvalgt og kan forestille sig som kollega.

Spørgsmål fra salen: Erfaringerne fra MB-projektet var jo, at folk med brugererfaring skulle have en mellemlang uddannelse for at opnå respekt fra kollegerne. Ellers blev det for svært. Hvad kræver I her?

- De rent formelle optagelseskrav er en fuldført 9. klasse. Men mange af dem har en terapeut-uddannelse. Andre er akademikere eller bibliotekarer og har egne erfaringer og har arbejdet med sig selv i lang tid. Medarbejderne er ansat rundt omkring i psykiatrien. Som en del af deres ansættelse tager de så en uddannelse oveni. Men når projektperioden er slut? Vi ved det ikke endnu. Peer-medarbejderne i Hovedstaden er ansat tidsbegrænset, og arbejdspladserne har ikke nogle ekstra udgifter til dem.

Publikum diskuterede projektets præmis. Nogle mente, man skulle sikre, det ikke blev til lave lønninger og kun frivilligt arbejde, men i stedet på ordentlige vilkår. Man kunne også risikere, at det endte som endnu et projekt, man ikke ville prioritere efter projektperiodens udløb. Nogle fortalte, at man i Rudersdal har et mål, at 20% at alle ansatte på området skal have egne erfaringer.

Men slår peer-begrebet igennem? En tilhører tvivlede. Hun havde taget en uddannelse som medicinvejleder, men hun var aldrig blevet brugt. Så det var da godt, hvis regioner og kommuner SKULLE ansætte folk med egne erfaringer! Men nu havde de jo også fået midler til det, og så er det billige point, at de ansætter og giver løn til folk.

Men der er politisk bevågenhed, og det må vi udnytte! udbrød hun som en af slutreplikkerne. Opfordringen til politisk aktion er hermed givet videre.