BogAf Bo Steen Jensen

Børsens Forlag
ISBN: 9788776643324
304 sider.


Der er dukket en spændende og på mange måder kontroversiel bog op på dansk, i dette forår. Nemlig af forfattertrioen Steve Neale, Lisa Spencer - Arnell og Liz Wilson. Allerede her vil jeg udtrykke min ros til oversætteren Else Warberg for det fornemme fl ydende klare dansk, der bærer hendes oversættelse.

Bogen er på mange måder kontroversiel i sit budskab. Men kontroversiel på en positiv måde, idet den inddrager det i coaching ofte oversete element, der hedder den coachedes følelsesaspekter.

Netop bogens påpegning af forskellen i det limbiske systems 100-sporede motorvej i hjernen i modsætning til den rationelle hjernes cykelsti, er meget væsentlig at få frem i lyset.

Ikke mindst netop nu, hvor Rehabiliteringsbegrebet er kommet op i forbindelse med psykosocial træning af psykiatribrugere. Derfor burde denne bog være obligatorisk for alle, der arbejder med såvel rehabilitering som kognitiv terapi.

Bogen er også primært skrevet til fagfolk og behandlere, men grundet dens opbygning kan den også være en stor inspirationskilde til et selvarbejde med livskvalitetsomlægninger. Netop bogens respekt for og forståelse af vanens følelsestryghed, giver redskaber til at forstå, hvorfor megen kognitiv og rehabiliterende træning ikke medfører de menneskelige kvantespring, der forventes. Med nederlagsoplevelse som resultat.

Som repræsentant for psykiatribrugerne kan jeg kun takke Børsens Forlag for formidlingen af denne bog på dansk. Og håbe at så mange som muligt gør sig bekendt med dens teorier og metodik.