Nu er lyset tændt igen for Michael Falch.

Ved LAP´s Landsmøde og 10-års jubilæum i slutningen af maj havde medlemmerne den store glæde og fornøjelse at møde Michael Falch ”live” – og hvilket møde!

Da Michael Falch ankom om eftermiddagen den 22. maj på Hotel Svendborg, fik Michael Krog og jeg lejlighed til at tage en lille snak med ham om hans liv og musikken.Det var nu livet, vi blev meget interesserede i at høre nærmere om - og det forløb ganske uden besvær - for en hudløs ærlig Falch fortalte om, hvordan han har haft ondt i livet igennem mange år – men nu er kommet ud på den anden side i sin egen form for recovery. ”Barndommens trængsler er endelig et overstået kapitel.”

Mange har vidst, at der var problemer med at drikke alkohol og tage piller for at klare præstationspresset, som ofte kan være en del af kunstneres problematik. ”Det er ikke halleluja alt sammen” – som Michael Falch siger, her hvor vi sidder i det store mødelokale og hans lydmand er ved at stille det store tabernakel op til aftenens koncert.

Nej, Michael Falch har prøvet depressionens mørke krog og ikke anet, hvordan han skulle komme ud af den. Det blev til selvmedicinering med alkohol og Rohypnol gennem en del år - for hvad ved man om depression og psykiatri, når man ikke er sindslidende eller har været indlagt. ”Skuespilleriet” skulle til for at få selvværdet til at se ud af noget”. Styrken kommer bagefter fra det onde og triste, man har været igennem.

At låne sig til selvværd, mod, misbrug af ydre renommé og image i 1980-90´erne blev rutine, da der rigtig var pres på turnekoncerterne. M. Falch mener, der ligger noget genetisk i familien med psykisk sårbarhed og misbrug - så sangen og musikken blev for ham terapi mod angsten. I 2006 udkom ”Ud af mørket” - en bog om og med Michael Falch skrevet af Torben Bille. Mange af Falch´s sange handler simpelthen om angsten – hvor han har forsøgt at synge sig ud af denne pinefulde tilstand.

Det har været en speciel oplevelse at møde Falch´en her ´en face´ – mage til ærligt og troværdigt menneske skal der ledes længe efter – og hvis man troede at en musiker, skuespiller og kunstner ikke er menneskelig, kan vi kun sige – her er et menneske, som vi i LAP kan identifi cere os med. Det fik vi at mærke, da vi kl. 21.00 samme aften efter festbanketten fi k Michael Falch på scenen med sin guitar og mundharmonika. Kun han – helt alene – fyldte salen med et fantastisk musikscenarie så gribende, at alle de over hundrede gæster gentagne gange måtte op af stolene for at klappe. Budskabet gik rent ind – Falch gik ind i alle os som lyttede og så – muligvis var det en af hans bedste performances - for det var så ægte, at man ikke kunne undgå at blive følelsesmæssig berørt af denne mands ord, stemme og lyd.

Det var en oplevelse af karat – jeg vil tage den med mig langt ind i fremtiden. Michael Falch er kommet for at blive – og nu tifold stærkere og bedre rustet i en alder af 52 år – et meget spændende menneske, som fremover kan give os mange gode ord med på vejen.