I april måned var der i LAP’s lokaler i Odense et eftermiddagsseminar om familie konstellationer. Jeg var så heldig at deltage i dette sidste arrangement, ud af flere, som har været afholdt løbende. Jeg havde hørt lidt om arrangementet på landsmødet i Svendborg 2011. Seminaret var gratis for medlemmer af LAP, hvilket set med mine øjne, er en meget fin gestus fra LAP. Tak for det.

HER ER LIDT OM MIN OPLEVELSE OG LIDT REFLEKSION HEROM:

Kort om ideen bag metoden kan siges, at vi alle bærer på konflikter, følelser, stemninger og /eller traumer som kan være opstået i vores forældres, bedsteforældres eller oldeforældres tid i deres omgivende familie. Vores umiddelbare personlige problemer kan have direkte afsæt i tidligere generationers kriser, ligesom tidligere generationers kriser kan forstærke og påvirke omfanget af den krise, som er nuværende tilstede i dit og mit liv. Med andre ord kan man sige, at vi risikerer at bære på for stort et læs af ubearbejdede, uløste og forstærkede kriser opstået i vores oprindelses-familie, og disse kriser er muligvis ikke identificeret eller erkendt i os selv.

Det skyldes til dels vores (i Vesten) meget skrøbelige familiebånd og traditioner og en udvikling, som ikke tilgodeser eller fremmer familiebånd. Samtidig er behandlingssystemet inden for kriseintervention, terapi og psykiatri baseret på en alt for ensidig fokuseren på individet, og øvrige personer med indflydelse og tilknytning til den ramte person regnes ikke for at have bedre positiv virkning end den gængse behandling så som: medicin, samtale terapi, mm. behandling og ofte lang indlæggelse.

SESSIONEN

Forløbet strakte sig over 6 timer inkl. pauser. Vi var 10 eller 12 deltagere, Grete fra Innerconsult samt hendes assistent, Camilla. Grethe indledte dagen ved at forklare processen på en meget enkel og letforståelig måde – og var alligevel udførlig i filosofien, eller tænkningen, bag metoden. Jeg fik hurtigt en forståelse af metoden, og dermed var jeg også tryg.

Vi, deltagerne, fremførte vores egne problematikker og det blev vurderet, hvem der skulle være genstand for en konstellation. Jeg deltog i de to konstellationer, vi nåede den dag. Der viste sig at være en længere og en kortere session. Den person, som var ”på”, valgte ud af de øvrige deltagere, hvem der skulle repræsentere de implicerede parter/roller i personens problematik. Deltagerne, som var valgt ud, repræsenterede altså den pågældende persons familie, arbejdsplads eller andet. Tilsammen dannedes dermed en konstellation, hvori deltagerne, efter en sparsom information om problematikken, agerede intuitivt i rollen som fx bror, datter, mor, kollega eller chef. Andre agerede titlen som fx ”årsagen”, ”sjælen” ”kærligheden”.

Alle roller og titler var aktivt tilstede og vigtige medspillere i at få løst op for den indre konflikt hos den person, som var ”på”. Man kan måske sige, at det var en fælles bevidstheds-udvidende oplevelse som fremkaldte forskellige erkendelser.

Der var naturligvis mulighed for at takke nej til at deltage og være observerende i stedet. Der herskede dog en høj grad af åbenhed og parathed til at gribe nuet i processen og være åben for det ubevidste. Ikke mindst fordi der fra Gretes side viste sig en opøvet erfaring i, at visse dybder i bearbejdningen af det ubevidste viser sig, der hvor processen får lov at tage over og leve. Derfor var vi nogle, der blev ekstra opmuntret af Grete til at ”træde ud i det”. Det viste sig at være utroligt, hvad der kom frem af erkendelser for mit eget vedkommende. Andre situationer bar mere præg af at være forstærkende mht. bevidste følelser. Det var i sig selv en forløsende oplevelse. Det var påfaldende, at de personer, jeg bad om at ”agere” min familie, af sig selv gik ind i mine familiemedlemmers rolle, ja nærmest væsen, inden jeg overhovedet nåede at forklare dem om min relation til dem. Det vil sige, at de ytrede sig som mine egne familiemedlemmer ville ha’ gjort, og jeg kunne genkende deres væsen i deltagerne. Det betød at jeg instinktivt reagerede og tiltalte dem nøjagtigt, som jeg ville ha’ gjort i den virkelige verden, hvis jeg var stillet over for dem (hvis den mulighed bød sig) – det var en oplevelse, som var stærkt bekræftende og forløsende.

Jeg var meget ”på” i begge konstellationer og fik meget med hjem på dette forholdsvis korte og intense forløb. Det var både godt og skidt at være så meget ”på” – da alle deltagernes emner var lige så fængende og vedkommende, som mit eget emne var. Til trods for at man kan opnå en meget akut og dyb erfaring - og dermed lindring ved hjælp af familie konstellationer, ville det ha’ gjort godt med et længere seminar. Det kan vise sig at være en voldsom mundfuld at gå hjem uden yderligere opfølgning. Ideelt ville et seminar med et forløb over to dage være det bedste for alle deltagerne. For at give de intense oplevelser den fordybelse og ro, der skal til – og for at skabe samling, individuelt men også i fællesskab, må der være et vist tidsrum til at absorbere. Dette gælder alle tilstedeværende, da netop alle på forskellige måder er dybt involveret i processen.

Hermed vil jeg bare sige tak for en utrolig værdifuld dag med Grete og hendes assistent Camilla fra Familie Konstellationer.

Hilsen
Dorte Waldorff