Når samtaler bliver et spørgsmål om at tabe og vinde, så bliver de svære at føre. Den gode samtale handler om i fællesskab at skabe et rum, hvor man kan udvikle en idé, diskutere en handling eller fi nde andre veje til ens opgaver i livet. En samtale er en dialog mellem to eller fl ere personer, som bliver ført på et eller andet niveau og ud fra en eller anden anledning, som kan være bestemt af den ene eller fl ere af personerne, der deltager.
Formålet med samtalen bestemmes af den gruppe eller enkelt personer i den gruppe, som er med i samtalen. I princippet behøver ikke alle at deltage aktivt i samtalen, det kan være lige så vigtigt, at der er nogle, som lytter. I det hele taget er det væsentligt, at man føler, der bliver lyttet til det, som man siger, for ellers er det ligegyldigt, om man kommer til orde, og så falder niveauet for interessen og dermed udbyttet og viljen til at ville investere i samtalen. Niveauet for samtalen er altså både afhængig af den intensitet, der lyttes med, og det niveau, hvormed man bringer ting ind i samtalen.
En samtale kan springe rundt mellem fl ere emner eller fra emne til emne, og det er deltagerkredsen som sætter dagsorden på dette. Er man ikke enige om i hvilket omfang, der skal være struktur på samtalen eller hvilken form for struktur, der skal være på samtalen, bliver det ofte en kamp mellem deltagerne at få lov at bestemme dette. Dermed kan den kamp, som opstår, og den energi som bindes i kampen, vinde kampen om energi, der er til rådighed for samtalen. Hvilket betyder, at samtalen bliver indholdsløs.
At en samtale bliver en indholdsrig samtale, behøver ikke at afhænge af de forskellige personers niveau for viden på området. For de personer, som lytter opmærksomt og interesseret, og som stiller spørgsmål eller blot får en eller flere parter til at fortælle/samtale om nogle ting, kan være lige så vigtige inspiratorer for udvikling af viden som de personer, der kan bidrage med ny viden. En person, der fortæller om et område, vil ofte opleve, at få ny viden om netop dette område, ved blot at skulle videre formidle viden til andre.
Frustrationerne kan opstå, når flere mennesker er samlet om en samtale, men ikke er enige om, hvad form eller indhold skal være. Den enkelte kan også blive frustreret over, at der hele tiden bliver ført nye ting på bordet i en samtale, især når det er emner, som ikke umiddelbart hænger sammen. Det kan imidlertid godt være en aftalt dagsorden, at man blot kommer med de indsatser i samtalen, som falder en ind. Dette vil ofte blive betegnet som en sludder mellem folk.
I denne form er man ikke forpligtet til at høre efter, hvad den anden siger, endsige forholde sig til indholdet, man kan lade den anden tale, til man fi nder lejlighed til at afbryde og komme med sin indsats i samtalen. Pointen er her, at det som det egentlig handler om, er at den enkelte får sat ord på nogle ting, og der foregår en eller anden spredt samtale. Ofte vil det være mere for hyggens skyld end for det faglige udbytte af samtalen, at sådanne samtaler afvikles.
Det kan imidlertid give den enkelte en masse ny viden, som man senere kan bearbejde, både i forholdet til ens egne oplevelser af ting og i forhold til, hvad der beskæftiger andre mennesker.
En del bliver faktisk meget frustreret over denne form for samtaler, fordi den giver dem meget inspiration til mange nye tanker, som de egentlig gerne ville vende seriøst og detaljeret i en samtale, hvor emnet blev fastholdt gennem længere tid. Og hvor udgangspunktet i højere grad er at udvikle et emne og debattere det med henblik på at få det belyst fra fl ere synsvinkler.
Resultatet og udbyttet af en samtale kan således måles ud fra mange niveauer, og hvorvidt man er tilfreds eller glad for en samtale afhænger i høj grad af, hvad man forventer af denne. Og derfor kan det være væsentligt på forhånd at gøre sig klart, hvad man forventer af en samtale. Samt at afstemme dette med de øvrige deltagere i samtalen. Det bedste er jo, hvis alle føler, de får noget med fra samtalen. Og har lyst til at gentage den.
