Karin Hansen har skrevet et indlæg om en artikel, jeg havde i sidste nummer af LAP bladet. Men det er jo et genmæle uden indhold. Hun kommenterer slet ikke det, jeg har skrevet, hun beskriver det ikke engang kort, så dem der ikke har læst bladet kan forholde sig til det.

Det meste af pladsen bruger hun på at rose Dalgasskolen, som om jeg skulle have sagt andet. Hun skriver endda, at hun må gå i rette med mig angående skolen. Det er der ingen grund til. Det er en god skole. Kort fortalt skrev jeg om to episoder på skolen, hvor eleverne (de sindslidende) skulle stå og lege gæt og grimasser, samt tage deres tøj af udenfor på en fodboldbane, det gjaldt om at lave den længste række af tøj, samtidig med der blev spillet fodbold på banen ved siden af. Begge episoder var noget som eleverne følte ubehag ved, men de gjorde det alligevel. De turde ikke sige fra. Grunden til, jeg skrev det, var at folk tit kritiserer personalet på forskellige anonyme steder i landet. De tør ikke omtale dem ved navns nævnelse. På den baggrund nævnte jeg 3 episoder fra Århus. Den sidste var, at personalet hyrede en striptease-danser på Tustedhuse da et stk. personale fyldte år. Hun strippede for ham i arbejdstiden. Det kritisable var, at personalet gik fra brugerne, for at se striptease, ikke som Karin skriver, at personalet følte sig krænket.

På et tidspunkt bliver Karin direkte personlig, hun mener at vide, hvornår jeg gik på skolen, det er forkert, det hun skriver. Jeg gik på skolen fra 1985 til 2010, altså 25 år. Mette startede først som leder i 2006. Hvorom alting er, så kan de to episoder ske alle steder i landet, det er ikke noget lederen bestemmer, men personalet. Skolen har da ikke forandret sig meget, som hun skriver. Det er de samme lærere, hold og elever stort set. Konklusionen må blive, at Karin tillægger det, jeg har skrevet, noget jeg ikke har skrevet. Nemlig at Dalgasskolen er en dårlig skole. Den er god. Jeg nævner blot 2 eksempler ud fra en periode på 25 år. Husk tilmed lige grunden til, jeg fortæller det.