På landsmødet var jeg så letsindig at sige, at jeg godt ville medvirke til at formidle den ny struktur på en forståelig måde.

Det var oprindelig min mening, at organisationsudvalget skulle have lejlighed til at kommentere dette indlæg før det blev offentliggjort. Men jeg har nu besluttet, at det ikke skal kommenteres af andre på forhånd.

Jeg er blevet inviteret til at deltage i organisationsudvalget, men har besluttet at afslå, da jeg ikke har det fornødne overskud. Jeg takker for tilbuddet.

Som det kan forstås af disse indledende bemærkninger, står dette indlæg derfor udelukkende for min egen regning. Det er udelukkende min egen mening, holdning og opfattelse, indlægget dækker. Før jeg skrev dette, har jeg både haft lejlighed til at tale med forskellige medlemmer af organisationsudvalget og enkelte medlemmer af landsledelsen. Undervejs er mine holdninger nuanceret en smule, men i det store og hele er mine synspunkter de samme, som jeg havde på landsmødet. For det første synes jeg, at organisationsudvalgets forslag i det store og hele er udmærket.

Der er imidlertid et overordnet problem: Man kalder ikke en spade for en spade, men bruger mange omskrivninger. Pas på !! Nu kommer jeg til at bruge et ord, som rigtigt mange har det svært med. Et ”farligt” ord.

Ordet er MAGT!

Ny som gammel struktur i LAP, i en virksomhed, i kommunalbestyrelsen og i Folketinget handler om magt. Og når man laver om på strukturen, laver man om på magten og især magtfordelingen.

Så hvis vi i LAP laver om på strukturen, vil der være nogle, som får mere magt, og nogle som må afgive magt. Jeg vil gerne understrege, at dette ikke er et spørgsmål om de enkeltpersoner, der i dag har ledelsesposter i LAP. Så der ingen som behøver føle sig truffet. Skulle nogle alligevel gøre det, er det så at sige deres eget problem. I det danske demokrati har man lavet en tre-deling af magten:

• Den lovgivende magt (Folketinget)
• Den udøvende magt (kommunalbestyrelser og embedsmænd i forvaltningen mv.)
• Den dømmende magt (domstolene)

Det giver ikke nødvendigvis et perfekt system, men man er f.eks. fri for, at det er politimesteren, der dømmer folk osv. Jeg har forstået, at strukturudvalget har ladet sig inspirere af denne tre-deling af magten, idet man med forslaget om oprettelse af et præsidium i LAP ville dele magten mellem forretningsudvalget og det nye præsidium.

Jeg synes, ideen er rigtig og god, netop fordi den reelle magt, som forretningsudvalget sidder inde med, derved bliver delt. Der er blot et stort problem. Kan det lade sig gøre i praksis. Hermed tænker jeg på, at vi også skal have kompetente personer, der kan yde en stabil indsats over længere tid til at udføre opgaverne. Så vidt jeg har forstået, har det i de senere år været et problem at rekruttere 3 personer til forretningsudvalget.

Forretningsudvalget har således i perioder kun bestået af 2 personer. Vil det så i praksis kunne lade sig gøre at besætte posterne både i forretningsudvalget og præsidiet? Så selv om jeg synes forslaget er godt, er det vigtigt, at det også kan lade sig gøre i praksis. Hvis vi ikke kan bemande ledelsen i den nye struktur, bliver det blot et spil for galleriet. Mange medlemmer synes i forvejen, at det er besværligt at holde styr på reglerne. Og hver gang, de bliver lavet om, er der risiko for, at det giver mere forvirring end godt er.

Altså: Hvis den nye struktur kan gennemføres i praksis, synes jeg det er godt at gennemføre forslaget. Men hvis det ikke er muligt at rekruttere de nødvendige personer, er det blot et slag i bolledejen, og ændringen vil ikke gavne nogen.

Min bekymring om det kan lade sig gøre i praksis understreges af tilstanden i landsledelsen (LL). På landsmødet stiller mange gladeligt op til LL, men glemmer at forholde sig til den efterfølgende hverdag. Resultatet er, at flere af de valgte aldrig har deltaget i et LL møde.

Jeg vil blive glad, hvis dette indlæg kan give grobund for en saglig debat, hvor vi kalder en spade for en spade og tør bruge ordet magt, når det drejer sig om magt.