Jeg vil bruge mest af din tid som læser af min livshistorie på at fortælle dig om mit liv som amatøropfinder, dog vil jeg kort nævne min baggrund. Blev født i Skrydstrup og er den mellemste af 3 brødre. Forældrene var indenfor rengøring og flymekanik. Jeg har boet 22 steder i løbet af barndomsårene og gik på 4 skoler. Skolegangen/uddannelsen er folkeskole 10 år, HF, teknisk skole samt praktikperiode, ½ ingeniørskole, merkonom, maskintekniker + mange kortere kurser inden for psykologi, it og lederkursus. Samlet blev det praktiske arbejde til ca. 20 år som autodidakt maskinarbejder.

Mine skæve ideer startede som 17 årig, da jeg brugte en hel nat på at opfinde et pengeskab, som var mere sikkert end et Franz Jäger pengeskab (optræder ofte i Olsen Banden film).

Siden er der kommet over 200 skæve ideer i idemappen. Mange gange har jeg egentlig ikke i starten vidst, hvilken kategori ideen skulle være i, ja, jeg har ikke engang vidst, hvilket søgeord jeg skulle bruge for at finde et lignende produkt. En gang var jeg så langt med ideen, at der var lavet en større 0-serie (prøveserie for at indstille ideen til den endelige produktion), og jeg havde fundet et salgsfirma. Jeg havde gennemsøgt Google på kryds og tværs og kunne ikke finde noget produkt, der hed det, jeg havde valgt. Da alt var klart til at lægge ideen på markedet, fandt jeg ud af, at ideen hed noget helt andet, og at der så var andre konkurrenter. Ja sådan kan det gå. Så mange gange har jeg først fundet ud af navnet på ideen, når jeg har stået med en prototype, snakket med nogle leverandører og gennemset databaser over patenter, og det viser sig mange gange, at der allerede er taget patent på ideen. Jeg har opfundet noget så simpelt med en ide, som kunne løse en reel opgave, og faktisk kun var en ”pind”. I den anden ende havde jeg en vild ide til NASA omkring et kabel til en elevator, som skulle kunne transportere mandskab og materiel ud i rummet. Det var NASA, som lavede en konkurrence, hvor der tilfaldt opfinderen 5 millioner dollar, hvis opgaven blev løst. Jeg havde en del korrespondance med daværende TIC i Århus, som fandt min ide interessant. Men opgaven blev meget tung, og der var også for mange løse ender, så jeg valgte at nedlægge projektet efter kort tid. Min stærke side er faktisk, at jeg ikke er ”opvokset” i den aktuelle branche, mange gange har jeg næsten ingen kendskab til branchen, men jeg stiller spørgsmål ved deres løsning, når jeg ser den i medierne, messer eller butikker.

Jeg forsøger derfor altid at ”angribe” problematikken fra en helt anden vinkel, end den branchens eksperter gør det fra. Derfor kalder jeg det skæve ideer. Jeg bruger aldrig energi på en ide, hvis ikke den har en stor nyhedsværdi. Ideen skal bestå af så få dele som muligt og helst have en 3 i 1-løsning. Indtil videre er tre af mine ideer kommet på markedet. Én er endda kommet helt ud i en større forretningskæde. Jeg har flere gange startet et firma op, mest hjemmefra hvor jeg har kontor og værksted, dog har jeg lejet mig ind på Ingeniørskolen og sidst Vitus Bering Innovationscenter VBI. Men mine største udgifter har dog været materialer til prototyper.

Jeg betragtede i starten den energi, der blev lagt i mine ideer, som spildt, hvis ikke jeg fik dem på markedet og tjente et par millioner på dem. Men i dag betragter jeg alle de timer, der bliver brugt på en ide, som kvalitetstid. Jeg rejser ind i en anden verden, hvor jeg glemmer tid og sted. Ideerne er derfor for mig også et godt værktøj til at holde sygdommen i skak, da der ikke er tid til at ”pleje den”, så længe energien bliver opslugt af ideerne. Derfor synes jeg, det er så vigtigt for os inden for denne ”branche” (psykisk sårbarhed), at vi har en god og stærk interesse/hobby/ passion.

Ved siden af min førtidspension har jeg altså mit firma. Egentlig bare en momsregistrering, da der kun er nogle få kunder, der skal have løst nogle problemer, såsom ideudvikling, konstruktion og tegninger. Der er da heller ikke nogen ansatte. Men det er i mit firma, jeg har alle mine ideer som aktiver. De dage, hvor jeg har meget overskud, kan jeg godt tale med kunder/ leverandører/investorer, men der er da også mange dage, hvor jeg bare skal arbejde for mig selv. Og vejen til succes er da også inden for iværksætteri, et nåleøje der faktisk kræver, at man udover de faglige kompetencer og ideen også er 110% OK hver dag. Samt at man har en solid kapitalkasse og ikke mindst et stort erhvervs-netværk. Men jeg lægger alligevel min energi her, og så er det også min måde at være med i ”lotteriet”. Det giver også et sus at se en ide, man fik i en ”drøm”, nu ligge fysisk på hylden i butikken. Jeg lægger altså min energi i det, jeg tror, jeg er god til, og ikke hvad andre tror, jeg kan. Det har givet nogle skrammer, og jeg har nok også brugt flere penge, end jeg har tjent på ideerne. Jeg har valgt at være meget åben omkring mine ideer, da jeg har erfaret, at hvis man holder sine ideer låst inde, kommer man ikke videre med dem. Men jeg søger altid patent på min ide, hvis den ikke er taget af en anden. Så står jeg altid først i køen til at få det endelige patent, og pengene skal først falde efter 364 dage, hvis jeg vælger at tage det endelige patent. Men så skal det også være udfyldt med de endelige færdige krav/beskrivelser/illustrationer første gang. Mange gange har jeg også en ”storebror” (en videreudvikling af ideen) som skjult trumf. Derudover underskriver mine leverandører, kommende kunder og kompagnoner en hemmeligholdelsesaftale. Det afholder dem for det meste fra at stjæle ideen. Men det er sket, at det er lykkedes at stjæle en ide fra mig. Men når alt kommer til alt, så fortryder jeg ikke den vej, jeg valgte, da jeg en nat opfandt et sikkert pengeskab.