(Medlemsbladet nr. 2, 2016)

KÆRE HR. SCHJØRMANN

Du har naturligvis ret i, at psykiske lidelser kan være svære at identificere. Eksemplet med Dovne Robert var alene af symbolsk betydning.

Dovne Robert er blevet et symbol på de mennesker, vi ved findes i systemet, som har en arbejdsevne, men ikke ønsker at udnytte den. Det var netop det, Dovne Robert selv udtalte i de talrige interviews, han gav. da sagen var på sit højeste: Han kunne i og for sig godt arbejde, men havde intet ønske om at udnytte sin arbejdsevne. Lad mig for god ordens skyld nævne, at Dovne Robert efterfølgende faktisk fik et arbejde. Heldigvis for det.

Mit budskab med dette symbolske eksempel var blot, at jeg synes, det vil være fordelagtigt for alle parter, hvis vi kan få flest muligt i beskæftigelse på vilkår, som de kan klare. Der rummer systemet mange muligheder: Løntilskudsjob med skånehensyn, virksomhedspraktik, fleksjob mm. Hvis alle yder, hvad de kan, vil det unægteligt frigøre ressourcer, så vi kan tilbyde de mest skrøbelige borgere en bedre behandling i vores system.

Det er desværre mit indtryk i dag, at der i samfundet er skabt en mentalitet om, at man skal kræve, hvad man kan af samfundet - uanset om man har et behov eller ej. Den holdning er skadelig, da man spreder ressourcerne ud på alle borgere i dette land, frem for at fokusere midlerne på de, som for alvor har brug for hjælp. Og så er det netop, at vi svigter de psykisk syge, der har mest brug for omsorg. Det kan og skal vi ikke være bekendt.