Der er sket et kommunikativt kollaps mellem samfundets infrastruktur og individets natur. I en stor babylonsk forvirring. Den moderne tekniske revolution har skabt forvirring og frustration hos det enkelte menneske. Det må vi forholde os til. Det må medføre øgede krav til at forstå mennesket i forhold til samfund og natur. Sindslidelsen er naturens kommunikative kollaps vendt mod de samfundsmæssige forhold og arbejdsbetingelser. Kollapset skaber en ”naturens revolution” og sindslidelsen bliver dermed åbenbar i ren og skær handlingslammelse. Dette kollaps mellem samfundet og dets krav og mennesket og dets natur kan skabe en social ruin for det enkelte menneske. Det hele bliver et fremmedgørende fremtidsperspektiv. Alt foregår digitalt, og hvis du ikke forstår vidensamfundets sprog og infrastruktur, er du fortabt - og det hele går kun hurtigere og hurtigere… Samfundsmæssigt nødvendigt arbejde som infrastruktur går forud og på bekostning af individets natur. Opgaven for de sindslidende bliver håbløs. Det de kan præstere lever ikke op til at være ’samfundsmæssigt nødvendigt arbejde’, som normen er, og er derfor værdiløst. Den sindslidende kan så læne sig op ad en grædemur af fattigdom og elendighed. Kan der overhovedet gøres noget ved det?