Ord har magt.
Man kan sige, ord skaber det de nævner.

Jeg ved ikke, om det er mine ører, det er galt med, men ordet ”BRUGERE” har en betydning, jeg har svært ved at identificere mig med. Ordet tillægger mig en passiv rolle, jeg ikke selv har valgt.

I det tilfælde, at jeg af mangel på andre valgmuligheder skulle opsøge psykiatrien (vel vidende at der også er fornuftige mennesker der), ville jeg ikke hensætte mig selv i en passivitet, men derimod være aktiv i forhold til den ubalance, jeg var kommet i. Jeg føler mig ikke som bruger af noget som helst, men derimod forsøger jeg at kommunikere med mine omgivelser.

Så det jeg ville kalde mig selv, hvis jeg opsøgte psykiatrien, skulle have en betydning, der henviser til, at jeg er deltager i mit liv. - At det jeg reelt ville søge indenfor psykiatrien var en samarbejdspartner, der sammen med mig, kunne bringe mig på sporet af mig selv.

Jeg synes, jeg mere er et menneske, der forsøger dialog med psykiatrien, end et menneske, der bruger psykiatrien. På en og samme tid er jeg sparringspartner - og samtidig søger jeg en sparringspartner.

Jeg ser mig selv som dialog-opsøgende medborger, hvis jeg henvender mig til psykiatrien.