Når dette endelig kan skrives – længe efter afholdelsen af ovennævnte konference, skyldes det at stormen efter det ubehagelige efterspil med Diana Benneweis´s bogudgivelse, har lagt sig. Artiklen er ikke uinteressant af den grund, så læs den alligevel – det er meningen at skribentens opfattelser også kommer til udtryk.

Lidt forsinket ankommer jeg en solrig forårsdag til den store kvindekonference på Radisson i Falkoner Center på Frederiksberg for at skrive referat af Diana Benneweis´ foredrag her, hvor hendes honorar skænkes til FAP-København. Diana blev vor protektor efter mit idé-koncept om, at FAP i lighed med SIND og PsykiatriFonden måtte have en ”prinsesse” som bannerfører.

Da jeg har fundet en plads i salen er det den tidligere tv-læge Peter Q. Geisling, som er på talerstolen. Konferencier er Ole Stephensen og 1000 forventningsfulde kvinder lytter i salen. De har hver betalt 2.000 kr. for at deltage, mens jeg slap med 500 kr. fordi jeg var kommet for at skrive om Diana Benneweis.

Peter Geisling taler om stress – noget de fleste kan tale med om, men ikke ved nok om

Vidste vi f.eks. at 15 % af befolkningen mellem 30-50 år, får stress og bliver syge af det? Det er tal som må tages alvorligt. Hver tredje ingeniør ml. 26 og 35 år får stress symptomer. Tidens ambitionsniveau er alt for højt for bl.a. akademikere og dette udløser stress. Vi vil have og nå alt for meget og karrieren er sat højt på denne liste. I mens dette fortælles er Diana Benneweis blevet bænket på første række – og Peter Geisling refererer her til hendes foredrag om bogen ”Livet bliver ikke genudsendt”.

Udløsning af stress og dens virkning

Det som kan udløse stress er blandt andet ikke at have eller kun have ringe indflydelse på jobbet. Utilfredshed med løn, tidspres samt mobning på arbejdspladsen er andre faktorer.

Det er genetisk at kunne tackle sin stress – nogle mennesker er bedre til det end andre.” Der kan forekomme følelsesmæssige tegn på apati, tristhed, ingen glæde, bekymring og uro. Irritabilitet, vrede, hjælpeløshed. Psykisk træthed er også et godt kendetegn på stress. Hjernen har brug for en pause! Kan man ikke det bliver man syg. Interessant og nok ikke helt ukendt for de fleste” – et spændende foredrag er slut.

Diana skal nu holde sit indlæg

Det er Dianas tur til at komme på scenen. Her må indskydes, at jeg kun fik talt kort med Diana, da hun kom farende ind i Radisson en halv time før sit foredrag. Hun lod falde en bemærkning om: Tilbageholdelse af politiet på sin bopæl i Dronninglund, lige før hun skulle af sted til Radisson.

Jeg blev noget desorienteret – hvad var der sket? – I dagens udgave af Ekstra Bladet havde jeg læst, at Diana på forsiden hænges ud som skyldig i faderens død for år tilbage! Var dette konklusionen på hendes nye bog "Livet bliver ikke genudsendt"? Var det de fem linier, hvor hun fortæller om hendes nu afdøde veninde, som hjælper faderen over sin dødelige lungekræft med ekstra morfin?

Så derfor er det en noget chokeret Diana, som toner frem for publikum og gerne ville have fortalt om sin nye bog. Og det bliver ikke som planlagt til den halve times foredrag, men en kortfattet erklæring om, at hun via sin nye bog og Ekstra Bladets kulørte forside, nu fremstilles som morder.- Det ydmygende i at skulle dementere denne påstand overfor et publikum, som er kommet for at høre om hendes bog, som handler om den psykiske sygdom, hun har måttet leve med de sidste ni år. Her går Diana i stå - tydelig berørt af situationen. Men heldigvis kommer konferencier Ole Stephensen hende til undsætning på en meget fin måde, nemlig ved selv at fortælle hvordan et af hans nære familiemedlemmer for nogle år tilbage også fik hjælp til at få fred. Resten af samtalen foregår i det lille sofahjørne, som er sat frem på scenen.

Mon ikke hele "scenariet" varede omkring tyve minutter? Men klapsalverne efter Dianas fremstilling ville ingen ende tage, da hun sluttede af. Publikum havde forstået – vi sanktionerede.

"Efterspil"

Det er hårrejsende, at Diana hænges ud som kriminel, efter at hun ærligt i bogen fortæller sandheden om faderens sygdom og død. Den øvrige del af bogen indeholder langt mere interessante oplysninger. Den fortæller om en kvindes hårde kamp mod og med en alvorlig psykisk sygdom, som for ni år siden pludselig blev en del af hende og ikke bare forsvinder.

Muligvis skal man selv være sindslidende for at fatte dette meget svære – at leve med den bi-polære affektive lidelse (manio-depressiv). Hvordan hverdagen bliver et ubeskrive- ligt mareridt med psykosen, som må gennemleves - og hvor både djævelen og dæmoner må bekæmpes. Diana fortæller hudløst ærligt i bogen om det hun oplever, når syg -dommen går i udbrud. Selv lægfolk må kunne begribe at psykisk sygdom er det værste et menneske kan opleve.

Når medierne hænger mennesker ud, som Ekstra Bladet her har gjort med Diana, så er det skånselsløst og helt uden anden tanke end ønsket om profit. De konsekvenser det kan få for den enkelte kan være helt urimelige; nogle kan få ødelagt det gode omdømme for resten af livet - mens andre kan få psykiske efterreaktioner af alvorlig karakter. Det sidste skete for Diana – der sker helt automatisk som en reaktion fra det ydre pres, som udløser alt for mange forskellige signalstoffer i hjernen samtidig. Dette medfører, at der opstår en periodisk psykotisk tilstand. Som læge Peter Geisling også i sit indlæg om stress fortalte, kan udefra kommende pres hos særlig psykisk sårbare, udløse en manisk eller psykotisk tilstand.

Diana måtte bruge en måned på at komme sig over dette – alene skulle denne forfærde- lige tilstand bearbejdes som hun plejer at gøre det - på hendes ”base” - huset i Sverige.

Heldigvis er Diana Benneweis lavet af et særligt stof, ligesom mange af os andre med en psykisk lidelse – så hun er kommet flot tilbage. Og i samme åndedrag må jeg retfærdigvis sige, at en hel del aviser og ugeblade både før og efter har bragt seriøse interviews og gode indlæg med Diana. Vi der er kommet til at kende Diana på nærmere hold ved, at hun arbejder i kulissen for den gode sag – de psykisk sårbare - og at hun i september 2005 blev valgt til protektor for FAP-København (en del af Landsforeningen af Psykiatribrugere) og det er vi stolte af. Hun står bag os – vi står sammen med hende!