Vores rejsekonsulent for Østdanmark har med kort varsel fået andet arbejde, derfor søger vi ny rejsekonsulent til snarlig ansættelse.

Arbejdsområde:

  • bistå LAP’s grundforeninger og kollektive medlemmer i at udvikle deres medlemsaktivitet og brugerpolitiske virksomhed, bl.a. ved i samarbejde med foreningens udviklingskonsulent og anden rejsekonsulent at:
    a. forberede og afholde arrangementer for LAP’s grundforeninger
    b. forberede og afholde arrangementer for foreningens kollektive medlemmer
    c. udvikle aktionsformer der involverer medlemmerne
    d. udvikle og tilbyde kurser i foreningsarbejde
  • understøtte og hjælpe eksisterende og nye grundforeninger i kommuner og regioner
  • øge LAPs individuelle og kollektive medlemstal

Rejsekonsulenten skal primært arbejde i Østdanmark, mens LAP’s anden rejsekonsulent koncentrerer sig om Jylland og Fyn. Endvidere arbejde sammen med LAP’s udviklingskonsulent, samt forretningsudvalg og landsledelse - men mest på egen hånd.

Jævnlige besøg i grundforeninger mv. Ellers hjemmearbejdsplads. Minimum tre gange om måneden lægges arbejdstiden på LAP’ sekretariat i Odense.

Rejsekonsulenten kan evt. ansættes i skåne- eller flexjob.

Kvalificerede ansøgere med egen brugererfaring med psykiatrien vil blive foretrukket.

Send en ansøgning bilagt referencer til LAP, Klingenberg 15, 2.th., 5000 Odense C, så vi har den med morgenposten senest 2. januar 2007.