Tillykke med at du skal skrive en artikel til en hjemmeside om arbejdsmarkedet. Jeg håber den bliver positiv og giver megen positiv feed back – Karl Bach. Jeg skriver dette for at opildne jer i LAPs Landsledelse og især arbejdsmarkedsgruppen til at komme med nogle snarlige initiativer til det rummelige arbejdsmarked.
Jeg er stadig i føtex. Vi skal i gang med at udvikle det fima jeg arbejder i – nemlig Flyverteamet – vi har så småt sat gang i ”kedlerne” til at udvikle en funktionsuddannelse.
Uddannelsen skal måske foregå sammen med føtex,. Min coach Jan Krygermejer og Christine - chefen for Flyverteamet og de beskyttede værksteder på Trollesbro i Hillerød – og jeg skal nok snart til at lave udkast om hvornår, vi kan komme i gang.
Jeg glæder mig meget til, at få udviklet vores firma, så vi kan få flere folk – specielt sårbare, men også unge, der skal have afklaret deres arbejdsforhold.
Det er en konstatering at unge dropper skolen uden at få uddannelse, men bare vil tjene penge. Det kan jo ikke gøres uden en uddannelse i mange tilfælde. Derfor det med sårbarheden, ja det kan ramme ganske unge mennesker.
Vi vil derfor kæmpe en brav kamp for at nå ud til disse ganske intelligente, men til tider misbrugere. Det skal sygehuse hjælpe dem med, vi kan tilbyde uddannelse, arbejde og det meget gode sociale sammenhold, vi kan skabe sammen.
Det betyder meget for det enkelte unge menneske at vide, at få en sejr – YES jeg kan. Og ikke det med at gå på bistanden eller hæve pensionen på øl og så skal der bare drikkes til vi segner.
Det er jo et symptom på, at vores forældre er ligeglade eller har givet op over for børnene. Det skal forældrene tage meget i ”hanke” med. Vi vil ikke have skadet forældre, før de er 18 år ????
Men altså, hvis dette med at skyde en hvid pil efter, hvad der kunne blive bedst for den unge sårbare og deres forældre, må jeg sige. Det er ikke i orden. Vi sætter vores børn i verden, fordi vi holder af dem og ikke fordi, så kan vi få børnepenge og dit og dat.
Vi skal væk fra den mentalitet som gang på gang sætter os sårbare mennesker i dårligt lys i mediemæssige henseender. Vi skal skabe sensation. Her er vi psykiatribrugere. Vi er interesseret i arbejdsmarkedet og vi vil gøre en indsats for at tjene penge.
Det er så rart at tjene sine egne penge også selv om man har en sårbarhed. Man er et menneske og et menneske skal regnes for en stor værdi. Både socialt i mægtig grad – men altså også det arbejdsmæssige. Vi er alle unikke mennesker. Om så vi er direktør eller hjemløs.
Jeg glæder mig endvidere over det udspil om projektet Next Stop Job. Det er godt, hvis folk med alvorligere sygdomme end kun sårbare, men også misbrugere kan komme på skole og få en ordentlig tilværelse. Det tager jeg hatten af for – godt skuldret LAP. Jeg er stolt !!!!
Det betyder meget i vores velfærdsrige samfund, at alle mennesker kan bruges til noget gavnligt for det første for dem selv, men også for samfundet. Man betyder noget i samfundet.
Det jeg så vil runde denne artikel af med er: ”Hvorledes skal vort samfund se ud”? Dette er meget vigtigt for alle mennesker. Vi må erkende, at alle mennesker ikke er født med en ”guldske” i røven.
DERFOR: Jeg håber meget på, at vores samfund bliver ligeligt fordelt af velfærdsgoder. Vi sårbare fortjener et værdigt liv, om vi er hårdt eller mindre hårdt ramt. Vi skal alle vinde, hvad vindes kan.
Vi har et valg mellem ”pest eller kolera” eller et liv med fornøjelser af social art i form af højskoler, arbejde ude i virksomheder. Det er endnu et kommende år 2008, vi går i møde. Om vi vil det eller ej, ja så går tiden bare. Sekund for sekund, minut for minut, time for time og år for år - HAPPY NEW YEAR !!!!