NyrupJeg har før i bladet beskrevet, hvordan man får gennemslagskraft, og en person, der virkelig har det, er Poul Nyrup Rasmussen, den tidligere socialdemokratiske statsminister. Når han vil have ting igennem, så får han det. Der er vægt bagved, når han spørger folk om dette og hint. Det ses tydeligvis ved, at han har startet ”Det Sociale Netværk”, der skal samle de landsdækkende psykiatriorganisationer, Sind, L.A.P. osv.

Dette netværk har egen hjemmeside, samt forskellige aktiviteter; tilmed har netværket hvert år en psykiatri topkonference, der foregår i København.

Og jeg skal love for, at han kan få de kendte til at komme. I år var det musikeren Tina Dickow samt sangerinden Dicte, der stod for underholdningen på scenen. Den kendte kok Nikolaj Kirk stod for maden til de 1000 mennesker, der var mødt op. Jeg skal lige nævne, at det var gratis at deltage, da Nyrup og bestyrelsen bag netværket, har fået Rockwool Fonden til at støtte det.

Konferencier var den kendte journalist Reimer Bo Christensen. Temaet i år, som de mange foredragsholdere talte om, var, hvordan vi får de sindslidende eller psykisk sårbare, som de bliver kaldt på konferencen, i arbejde igen?

TinaDen bedste taler var fmd. for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, som kom ind på, at der allerede var en masse tiltag, der kunne bruges. Men problemet er at komme ind på ”motorvejen” (arbejdsmarkedet). Hvordan kan man finde vej? Hun mente ikke, at man kunne bebrejde de sindslidende, at de ikke tog initiativ eller kunne finde vej i lov- og regel- junglen. Hun var fortaler for, at ”så kan vi lade være med at ansætte de folk i det offentlige, som ikke kan finde ud af at rådgive/ vejlede brugerne”. Den sætning var meget populær, blandt de fremmødte.

Nok den mest populære taler på hele dagen, der varede fra kl.10 til kl.16.00. Men som sagt reglerne/hjælpen er der allerede, den skal blot formidles videre til dem, der har brug for det. På billedet kan man se Poul Nyrup, der kikker på Tina Dickow, mens hun spiller. Han ser rigtig glad og tilfreds ud. Lidt af et ”spion” foto, da jeg tog det på lang afstand og havde zoomen helt i bund.

Der kommer også en konference til næste år, sikkert med kendisser og populære musikere på scenen. Det er faktisk et rigtigt godt koncept, Poul Nyrup har fundet på. Kendte mennesker, gratis mad og deltagelse, samt det at han laver en ”paraply” organisation - altså samler en stor del af de nuværende psykiatriforeninger.

Han har jo netop ikke lavet en ny forening - som måske ville blive betragtet som en konkurrent. Så en rose til Poul Nyrup for at bruge sin gennemslagskraft på en positiv måde.