ADHD er et voksende område forstået på den måde, at flere og flere får diagnosen. Dette er en positiv udvikling, fordi ethvert barn med uafklaret ADHD, er et barn, der mangler støtte. Stigningen betyder med andre ord udelukkende, at der bliver fundet flere - ikke at flere får det. Men der er stadig mange børn, der har lidelsen ADHD, uden nogen har opdaget det, og der er rigtigt mange børn, som har store problemer, selvom de har fået diagnosen.

Derfor har vi i ADHD-foreningen brug for hjælp fra alle, der arbejder med børn. Det er vigtigt at være opmærksom på de symptomer, der findes hos børn med ADHD, ligesom et øget kendskab til området letter hverdagen meget for dem, der dagligt har kontakt med børn med ADHD.

For at øge dette kendskab har vi udgivet en bog, der på en meget rammende og smuk måde går tæt på lidelsen, området samt seks udvalgte familier med ADHD tæt inde på livet. Det ville glæde os meget, hvis I kunne finde plads til lidt omtale af bogen hos jer.

Vi har indsat tekstoplæg til omtale her.
ADHD
NY BOG: Familieliv med ADHD

Familieliv med ADHD er en fantastisk bog med fortællinger fra seks familiers hverdag med ADHD. Bogens forfattere går i dybden med emnet, men lader samtidig de medvirkende selv fortælle deres historier fra livet med ADHD. Det er blevet til en meget nuanceret, smuk og gribende bog, der forener fakta og en stor faglig viden med det, det hele burde handle om, hvordan vores samfund fungerer set ud fra en familie med ADHD tæt på livet.

Formålet med bogen er kort sagt at få de virkelige fortællinger om familieliv med ADHD frem i lyset, fordi de kan være med til at ændre de stereotype billeder, mange professionelle og offentligheden har af familierne og deres børn.

Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet, giver bogen disse ord med på vejen: ”Denne bog indeholder hjerteskærende fortællinger om forældre, der møder omgivelser, som ikke kan rumme deres børn. Venner, der falder fra. Støttesystemer, der hæmmer frem for at støtte. Der skaber flere problemer, end de løser.”
Bogen er skrevet af Anne Worning, der er direktør i ADHD-foreningen og Jan Bjerregaard, der er lektor ved Socialrådgiveruddannelserne på Profesionshøjskolen Metropol.

Med venlig hilsen
Camilla Wellemann
ADHD-foreningen
Rugårdsvej 101
5000 Odense C
Tlf. 70215055
www.adhd.dk