Mandag den 28. oktober havde Aarhus Kommune en temadag med titlen: Temadag om Samskabelse.

Dagen skulle handlede om fremtiden inden for socialpsykiatrien samt om fremtiden for de udsatte voksne. Oversat betyder det, hvordan kommunen griber opgaverne an over for sindslidende og alkoholikere, narkomaner, hjemløse osv.

Men det handlede den nu meget lidt om, man havde derimod hyret to hurtigt-snakkende damer fra Mandag Morgen, som er en organisation, der vurderer samfundet og samler de seneste strømninger ind. Både i form af tekster samt ved at rådgive kommuner osv. De talte enormt hurtigt, tilmed var det meget ”langhåret”, altså meget åndeligt, fremmedord i en lind strøm gjorde det ikke nemmere at forstå. De kendte intet til Århus Kommune, men kom med nye tiltag, der var andre steder i landet. Såsom at man skal ændre blikket, fra at der er resursemangel, til hvor resurserne er. Til med har man andre steder lavet et ”resurse skift” som betyder, at man ikke ser mentalt retarderede som en svag befolkningsgruppe, men derimod nogle som har resurser. De kan fx. skubbe ældre mennesker i kørestol på et plejehjem. Det er nærmest at skamvride tingene, hvis mentalt retarderede ikke er en svag befolkningsgruppe, ved jeg ikke hvad de er. Utrolig tit gav man tingene nye navne, men det ændrede ikke på indholdet.

Konklusionen på foredraget var, at i fremtiden skal vi tale om medborgerskab og aktive borgere, borgerne er ikke passive men aktive i den hjælp de får. Under 50 % af den voksne del af den danske befolkning forstod det, de sagde. Det blev ikke bedre af, at der kom 4 personer på scenen, der nu skulle prøve at delagtiggøre de 100-vis af personaler fra kommunen i, hvordan samskabelse allerede nu fungerer. Igen fremmedord en masse, lange sætninger der tilmed var diffuse. Helt grotesk var det, da hele salen nu skulle samarbejde med to musikere på scenen. Hele salen skulle klappe, trampe og nynne. Det mest groteske var, at når der blev slået på 3 gummiænder, blev der sagt samskabelse samt 2 andre ord, jeg ikke husker. Lyden var en sjov ”Anders And” lyd. Det hele blev bygget op til, at de to musikere på scenen slog på trommer samt satte elektroniske rytmer til, mens flere hundrede i salen klappede, nynnede og stampede i gulvet. Ufrivilligt komisk var hele setup’et.

Efter frokost var der workshops. Der, hvor jeg var, fortsatte det intellektuelle og langhårede. En fra socialstyrelsen fortalte om inklusion. Det var samme ”skabelon” som om formiddagen, smukke politisk rigtige holdninger og ønsker. Et skønmaleri, der var så flot at Rembrandt ville blive misundelig.

Konkret tænker jeg på, at nu skulle de udsatte inkluderes, ja stort set alle steder. Hun mente, at vi alle skal optræde inkluderende, når vi møder de mennesker. Hele byen skal være inkluderende. Intet mindre. Faktisk var hun fortaler for, at det er omgivelserne, der skal blive bedre til at inkludere de udsatte grupper, ikke de sindslidende, alkoholikere, hjemløse osv.

Til sidst mødtes alle i en stor sal, rådmand Hans Halvorsen kom og sagde farvel og tak. Han havde dog lige en overraskelse til os. Vi ventede i spænding, tiden gik, noget var galt ... pludselig kom der et øredøvende brag, et kanonslag ville føle sig mindreværdigt, så højt var braget. Det, man prøvede på, var at spille noget af den ”koncert” salen havde lavet tidligere, man havde bare glemt at skrue ned, så det drønede ud for fuld hammer. Kort tid efter blev niveauet normalt, så kunne man høre folk klappe, stampe, nynne osv. fra om formiddagen.