Når I læser dette, så er julen på godt og ondt over os, og forude venter en opgave på os, vi skal lære at skrive 2016 i stedet for 2015.

2015: lad os se lidt på hvad der kom ud af det år. Regeringsskiftet blev for mange af vores medlemmer begyndelsen på en gyser med stramninger, nye lavere lofter på diverse former for støtte, både på pengeområdet, men også for personstøtte. Trenden med at nedlægge tryghedsgivende væresteder til fordel for ”udviklingscentre” fortsætter og afslører en basal mangel på viden om mennesker, deres behov og deres måde at fungere på. Der er en idé om, at alle nærmest uden hensyn til alder skal udvikles til at kunne deltage i arbejdsmarkedet, hvor det så er henne?

På den ene side er det vel godt for dem, der kan, men man må ikke glemme, at for mange af vore medlemmer er værestedet familie, måske den eneste, derfor kan lukningerne godt betyde en forværring af personernes mentale helse. Mental helse vender vi tilbage til.

At udvikle folk til at deltage i arbejdsmarkedet er en ting, og det kan på sigt give folk et netværk, hvis de magter arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet skal imidlertid også være klar til at tage psykiatribrugere ind på arbejdspladserne. SFI – Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en undersøgelse omkring arbejdsmarkedet og erfaret, at 26 % af en stor gruppe arbejdsgivere finder det problematisk at have en psykiatribruger ansat. Blandt de andre medarbejdere er det 87 %, som finder det problematisk at have en kollega, som er psykiatribruger. Set i det lys, hvad er det så man vil udvikle til? Nederlag? Dem har brugerne sikkert rigeligt af allerede. Så måske er idéen om udvikling ok, men med forkert sigte. Vi må i hvert tilfælde konkludere, at der i høj grad er brug for at ændre holdningen især blandt kollegaerne, før det er muligt at ansætte en øget mængde medarbejdere, som er psykiatribrugere.

BRUGERINDDRAGELSE

På KL’s Psykiatri- og handicapkonference i efteråret kom det frem, at man havde spurgt en betragtelig stor gruppe af ansatte om deres tolkning af begrebet brugerinddragelse; over tre fjerdedele havde svaret, at de mente, at det var ”informeret samtykke”. Vi var mange i plenumsalen, der så måbende på hinanden: ”Hørte vi rigtigt?”

Der er lang vej endnu, inden vi når frem til ligeværd. Derfor var det dejligt at høre den nye direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Bostrøm udtale i sin åbningstale ved konferencen omkring erfaringer med referencegrupper i planlægningen af kliniske retningslinjer, at der fremover skal brugerne med helt fra ”maskinværkstedet”, altså fra planlægningsfasen og så hele vejen til endeligt resultat. Måtte den holdning brede sig til al forskning etc. omkring psykiatribrugere og deres livsforhold.

På det teoretiske plan har de fleste af efter- årets mange konferencer, som LAP har deltaget i og sat vores fingeraftryk på og prøvet at trække i brugerværdifuld retning, været fokuseret på netop inddragelse; spørgsmålet er så. ”Hvad er gået galt?” siden at rundspørgen giver de ovennævnte resultater?

Hvad er det vi skal gøre anderledes i 2016? Er vi for splittede som brugere? Se på mængden af foreninger som vel dybest set har samme mål - de bedste mulige forhold for brugerne i samfundet.

En lille sjov detalje fra konferencen omkring implementeringsgrad af Sundhedsstyrelsens mental sundhedspakker – der er flere forskellige om alt fra rygning og såkaldte dobbeltdiagnoser til kost, og vægtkontrol plus diverse andre: Det morsomme er, at vi forespurgte om, hvad de mente med begrebet mental sundhed, og der var ingen af de professionelle deltagere, der kunne definere begrebet mental sundhed. Alle var begejstrede over, hvor godt de havde implementeret pakkerne.

Nu har vi vist vejen, og hvor vigtigt det er at inddrage psykiatribrugerne, samt hvor meget vi faktisk kan bidrage med gennem deltagelse i diverse konferencer og projekter. Vi har endda fået førende ledere på flere områder til at udtale værdien af vores deltagelse. Vi håber, at året 2016 bliver året, hvor brugerne bliver inddraget på lige fod med andre.