I august 2015 åbnede ”Skolen for Recovery”, som tilbyder kurser i, hvordan personer med en psykisk lidelse kan få et bedre liv, finde ud af hvad de vil med deres liv og sætte sig selv i førersædet. Også pårørende og medarbejdere i psykiatrien kan deltage på kurserne. Værdigrundlaget er overordnet recovery (at komme sig), og der arbejdes med tre vigtige begreber: Håb, muligheder og empowerment, som betyder, at man bemyndiger sig selv til at træffe beslutninger, der er vigtige for én.
INSPIRATION FRA ENGLAND
Der er fire fastansatte undervisere. Tre har erfaringskompetence – dvs. at de har en psykiatrisk diagnose – og én er psykiatrisk sygeplejerske. Alle har derudover pædagogiske kompetencer af forskellig slags. Ud over de fastansatte gør skolen brug af undervisere med særlig viden inden for de forskellige kursusemner. Skolen var tænkt som et pilotprojekt, som skulle munde ud i en afrapportering i nytåret 2015. Men resultaterne for de foreløbig 200 kursister har været så gode, at det er blevet besluttet, at skolen skal fortsætte. En af skolens undervisere, tidligere folkeskolelærer Mynte Arnardottir, fortæller, at skolens undervisning er planlagt over et halvt år og baserer sig på erfaringer fra England, der er langt fremme på dette område.
- I England er der i dag 25 recoveryskoler, som vi har tæt kontakt med – bl.a. via såkaldte webinars på internettet. Vi udvikler vores egne kurer, men benytter os også langt hen ad vejen af oversatte versioner af de engelske kursusmaterialer. Hvorfor ikke plukke de lavt hængende frugter? som vi plejer at sige. Desuden spørger vi kursisterne: Hvad kunne I tænke jer? Hvilke kurser har I brug for? siger Mynte Arnardottir, der er gift, har en dreng på syv år og en bipolar lidelse.
Hun arbejder på skolen 25 timer om ugen og har tidligere undervist på en folkeskole i Tårnby og været involveret i projektet ”Den gode udskrivning”. Hun har altså en pædagogisk baggrund, og synes, det er spændende at være i et udviklingsarbejde og at bruge lærererfaringen.
De to øvrige undervisere med erfaringskompetence er en ingeniør og en pædagog. Herudover er der ansat undervisere enten fast eller til de enkelte kurser, som har en professionel baggrund, men som ikke har en psykiatrisk diagnose. Det drejer sig om en sygeplejeske, to psykologer, en socialrådgiver, en fysioterapeut og en yogalærer, der tilbyder kurser i ”mindfulness”. Skolens øverst ansvarlige er psykolog, ph.d. Lone Petersen, der er leder for hele kompetencecenteret, som omfatter mange forskellige projekter – alt fra udvikling af app’s til smartphones til artikelskrivning og uddannelse af recovery-mentorer, der arbejder på psykiatriske afdelinger og forskningsprojekter, der undersøger graden af recovery i behandlingspsykiatrien. Hun siger:
- Der findes flere definitioner på recovery, men her på skolen er definitionen, at man kommer frem til at leve et godt, meningsfyldt og tilfredsstillende liv på trods af psykiske udfordringer. Lone Petersen oplyser, at der altid deltager to undervisere i kurserne – én med brugerkompetence og én med fagprofessionel baggrund.
- Grunden hertil er, at vi gerne vil have begge perspektiver med, da de tilsammen udgør et meget mere helt billede
EKSPERT I EGEN SYGDOM
Skolen udsprang af en brugerdeltagelsesstrategi i Region Hovedstadens Psykiatri. Strategien blev formuleret gennem en større proces, der involverede de ansatte i psykiatrien, deres ledere og brugerorganisationerne samlet i Fællesrådet, det vil sige Landsforeningen SIND, DepressionsForeningen, LAP – Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, m.fl.
- Vi kan måske tale om et paradigmeskift, fra at en læge behandler én og er ekspert på en og ens sygdom, til at man bliver ekspert selv og kommer i øjenhøjde med sin behandler, siger Lone Petersen, der fortæller, at der tilbydes følgende kurser: ”Introduktion til recovery”, ”Recovery – et liv i forandring”, ”Den gode udskrivelse”, ”Fem veje til et godt liv”, ”Tag kontrollen i dit liv”, ”Introduktion til mindfulness”, ”Fortæl din historie”, ”At leve med psykose og skizofreni” og ”At leve med bipolar affektiv lidelse”.
På kurserne og i pauserne udveksler kursisterne ideer til, hvad de kan gøre, hvis de får det skidt – meditation, gåture, musik, yoga, osv.
Og hvilke diagnoser har kursisterne så? Det er ifølge Mynte Arnardottir meget bredt, men hun kan lære at leve med en diagnose. Kurserne er i øvrigt også åbne for pårørende og behandlere i psykiatrien. En af kursisterne er Bob Beyer, der har diagnosen skizotypi, som er meget lig skizofreni, men har mildere symptomer og kun forbigående psykosesymptomer.
- Det har jeg ikke fortrudt. Det har været en god oplevelse, siger han.
- Jeg har nok haft mest ud af kurset ”Tag kontrollen i dit liv”. Det er en af de ting, jeg vil gøre noget ved. Jeg skal blive bedre til at slå i bordet og sige: Det er DET, jeg vil!. Bob Beyer siger, at han plages en del af ulykkestanker, og at stress spiller en stor rolle for, hvor galt det står til. En stresset dag gør det svært for ham at abstrahere. Derfor prøver han at skåne sig selv mod for megen stress gennem planlægning af sine hverdage. Han har gennem mange år røget meget hash og mener selv, at det har bidraget til hans lidelse. Han har været i behandling to gange og været ”clean” i 1 ½ år.
- Hashen lagde låg på stressen og lammede følelserne. Jeg syntes, det hele kunne være lige meget, og det har påvirket min uddannelse og min familie, siger Bob Beyer, der ikke tager medicin mod sin lidelse, fordi medicinen havde for mange bivirkninger.
LYS FOR ENDEN AF TUNNELLEN
Bob Beyer er sangskriver og sanger i et undergrundsband, der hedder ”Necrosis” (Nekrose/vævsdød). Og han synes ikke, at han kan arbejde kreativt, når han tager medicin. Han har en HF uddannelse og gik på pædagogseminarium knapt et år, men sprang fra.
- Det interesserede mig ikke og var ikke noget, jeg selv valgte. Det var min kommune, der valgte uddannelsen for mig, og jeg ville få økonomisk støtte, mens jeg tog den. Men jeg fik en nedtur med et tilbagefald til hashen, da jeg kom i praktik. Det gik ok med undervisningen, men jeg kan ikke tåle at arbejde. Det er for stressende Bob Beyer vil gerne studere religionsvidenskab eller sociologi og vil bruge de redskaber, han har fra Skolen for Recovery til at sætte sin vilje igennem.
- Jeg vil sige til kommunen, at jeg ikke kan arbejde, fordi jeg får for megen stress. Men jeg kan godt tage en uddannelse. Et studium stimulerer hovedet, og der er ikke en masse opgaver, jeg skal nå inden et bestemt tidspunkt. Jeg har tidligere fået nej til at få handicap-SU, fordi jeg ikke var syg nok – men det var før min diagnose. Nu har jeg fået metoder, jeg kan bruge til at sætte mig selv i førersædet og sige: Jeg kunne godt tænke mig, at det foregik sådan her!
Bob Beyer ville gerne gå hos en psykolog, men han har ikke råd. - Psykiatere har jeg haft mange af, men det har bare ikke fungeret. De snakker om medicin, og jeg er interesseret i kognitiv behandling. Men jeg ser lys for enden af tunnelen. Skolen her har betydet meget for mig. De faste rammer og mødet med underviserne med brugererfaring, der har en personlig historie, som man kan identificere sig bedre med. Det, synes jeg faktisk, er rigtig godt.
Han siger, at han i starten havde det svært med de andre på stedet, men han synes, at han er blevet mere tolerant. Ifølge Mynte Arnardottir har Bob Beyer gennemgået en kæmpe udvikling fra at være den stille fyr til at reflektere, deltage aktivt, og give noget videre til andre. Han er med andre ord blevet bedre til at håndtere relationer. Han mener dog selv, at han stadig har en social fobi, der skal arbejdes med.
- Det kan gå, når jeg er sammen med bandet, og vi træder frem på scenen, for da er jeg en slags skuespiller med en maske på. Men jeg holder mig langt væk fra networking. Det overlader jeg til de andre. Jeg hader den slags.
FØRST TIL MØLLE
Projektet med ”Skolen for Recovery” munder ud i en rapport, som skal ligge til grund for det videre arbejde og de politiske beslutninger. Det nye kursuskatalog udkommer i januar 2016. Kurserne er gratis og princippet først til mølle er gældende.
Yderligere oplysninger og tilmelding: www.skolen-for-recovery.dk