Der er demonstration uden for Rådhuset. Det er december, eftermiddag og koldt. På Rådhuset diskuterer Kø- benhavns Kommunes socialudvalg en stor planlagt strukturændring på aktivitets- og samværsområdet.

Nogle samværstilbud har tidligere på året fået at vide, at de har fået fjernet deres kommunale støtte. Milepælen lukker i år og Thorvaldsen har fået fjernet sin støtte fra Københavns Kommune med udgangen af 2015. 

Thorvaldsen fortsætter dog foreløbig i 2016 med støtte fra Frederiksberg Kommune. Andre små væresteder planlægges at blive nedlagt og brugerne i stedet samlet i større enheder.

Men kommunen bruger også ord som øget brugerinvolvering og støtte bruger-til-bruger. Måske kan det alligevel ende godt? Initiativet ”Nej til lukning af de små lokale væresteder i Kø- benhavn” har onsdag d. 2. december arrangeret demonstration bag Københavns Rådhus. Folk er mødt op med bannere. Teksten er: ”Bevar de små væresteder”. Der bliver holdt engagerede taler om ufornuftige politikere, der skaber utryghed og kaos for brugerne ved at nedlægge samværstilbud.

Københavns Kommune siger selv, planen er at foretage et fagligt løft samt lave en mere fair fordeling af midler mellem bydelene i København. Det resulterer i, at væresteder nedlægges i nogle bydele, mens antallet af væresteder i andre bydele bevares – og bydelen får flere penge at lave tilbud for.

Mange fremmødte demonstranter udtrykte vrede. Men var også ulykkelige: ”Hvad koster det ikke, hvis jeg bliver indlagt? Det koster 6000 kr. om dagen. På mit væ- rested har jeg 100 venner. Hvad koster det, hvis vi alle sammen bliver indlagt? Hvordan ser det regnestykke så ud? ”

De fremmødte forsøger at råbe socialudvalgets medlemmer op bag rådhusets tykke mure. Demonstranterne lovede sig selv og hinanden, at kampen ikke er slut. Man vil kæmpe videre. De planlagte lukninger af væresteder kommer specielt til at ske i City. På nettet kan man se de dokumenter, der er fremsendt til Socialudvalget. Her kan man læse en række bekymrede høringssvar. Dels fra ledere af de forskellige tilbud, dels fra brugere af væresteder og aktivitetstilbud. Man bruger ordet “samskabelse”, når kommuner holder møder med borgere, organisationer og ansatte for at finde frem til et fælles fodslag. Men der er så meget opbrud, at samskabelsesprocessen tydeligvis ikke har fungeret uden udtalt konflikt.

Folkene bag initiativet ”Nej til lukning af de små væresteder i Kø- benhavn” har afholdt møde med socialborgmester Jesper Christensen. Ivan L. Larsen fra initiativet skriver bagefter til ham: ”Det virker på os, som om I med vold og især magt vil ødelægge brugeretablerede steder, som kan vise andre psykisk sårbare brugere og socialt udsatte noget andet end de store centre, I vil etablere og som ingen af os brugere har ønsket eller ønsker. Vi håber inderligt, vi har fået dig/jer overbevist om, i simpelthen er nødt til at skrinlægge jeres planer om at nedlægge de små lokale, trygge væresteder, som for os psykisk sårbare og socialt udsatte brugere er en uvurderlig og for mange, livsopretholdende kontakt med samfundet og social kontakt med andre mennesker.”

I referatet fra mødet anfører socialborgmester Jesper Christensen, at Københavns Kommunes fjernelse af støtten til Thorvaldsen ikke skyldes, det er et brugerstyret værested – ej heller at det har noget med kommunens planlagte strukturændringer at gøre. I stedet skriver han, der simpelthen ikke var politisk støtte til at videreføre det årlige driftstilskud, da næste års budget skulle gå op.

RECOVERY OG UDVIKLINGSKRAV?

Folkene fra Initiativet ”Nej til lukning af små væresteder” har i mødet med socialborgmesteren gjort gældende, at man ikke fra Københavns Kommune nødvendigvis bør møde værestedsbrugere med en masse krav: Ikke kræve udvikling, aktivitet, fremskridt. Måske har man som psykiatribruger mere brug for en tryg base og et godt socialt netværk for at finde sin egen vej fremad.

Mennesker skal behandles forskelligt. Kommunen må ikke alene satse på unge med psykiske vanskeligheder. Unge som man forsøger at få videre i job eller uddannelse. Og hvor udvikling, planer, målrettet aktivitet er det, kommunen satser på. Hvad med os over 40? Hvad med os? Rå- ber en kvinde under demonstrationen i den kolde decembereftermiddag, mens mørket faldt på.

Alex Heick, Formand for Bispebjerg Lokaludvalg og Tove Auda, Formand for Bylivsudvalget har også sendt et skriftligt hø- ringssvar. Her har Bispebjerg Lokaludvalg skrevet om det, der kan bekymre: ”Hvad er tanken bag recovery? Det har skabt stor bekymring, at der er en ny strategi om recovery i gang – for hvad forventes der af mennesker med psykiske lidelser i forhold til recovery? Er det at komme i arbejde, eller vil man se på mennesket først og det, at komme ud af sin lejlighed, møde andre mennesker og være i stand til at mestre eget liv – før der stilles krav om job eller uddannelsesforløb?”

FAGLIGT LØFT

Nærlæser man kommunens redegørelse, fremgår det, at der flyttes millioner rundt mellem Københavns forskellige bydele. Der er ikke sket nedskæringer. Der bruges lige så mange penge som før. De fordeles bare anderledes.

Der er bydele, hvor der er mange med sociale problemer, men hvor der har været for få tilbud. Og andre dele af byen, hvor ikke så mange var belastede, men hvor pengestrømmen var større end antallet af folk med belastning berettigede til. I den nye struktur forsøger man at sikre en større grad af retfærdighed mellem antallet af belastede borgere og tildelingen af midler.

Der foreslås også mere koordinering og differentiering mellem tilbuddene: Alle tilbud bør ikke tilbyde det samme. Ej heller bør de have de samme åbningstider. Mange psykiatribrugere har ønsket sig aktivitetstilbud med aften- eller døgnåbent. Det vil der blive mere af. Hvis planerne bliver realiseret.

Københavns Kommune planlægger at lave 4 større centre med hver sin faglige profil. Altså et fagligt løft:

• Amager skal have et fagligt spor med sundhed og livsstilsændringer

• Nordvest skal have et fagligt spor med samvær, netværk og aktive borgere

• City skal have et fagligt spor med strukturerede forløb. I Sydhavnen lukkes 3 små aktivitets- og samværstilbud og samles i ét sted i et multihus. Værestedet i Lyrskovgade og Linnésgade nedlægges også.

• Nørrebro skal fokusere dels på unge, dels på uddannelse og beskæftigelse.

Er der andet godt i Københavns kommunes planer? I deres strategi er der også progressive og recovery-orienterede tanker. Der tales om vigtigheden af at satse på gensidig støtte bruger-til-bruger, at åbne op for brugerstyrede aktiviteter. Og at give brugerne nøglerne til værestedet, så det er brugerne der holder værestedet åbent – og tager vare på noget, man betragter som sit.

Det lyder jo egentligt godt. Men det kan også være en flot hensigtserklæring, svær og umulig at realisere, medmindre man ændrer kulturen blandt medarbejdere. Noget, der kan tage lang tid og kræve meget arbejde. Omvendt er der andre, der frygter strammere indholdsmæssig styring, at man ikke på de nye tilbud må undervise i stemmehø- ring eller hvordan mestrer sin medicin. At den slags nu pludselig hører distriktspsykiatrien til.

Men kommunes gode hensigter snakkes der ikke meget om til demonstrationen. Frygter demonstranterne, det bare er tom snak? Mange af de fremmødte er stærkt bekymrede, fordi deres faste base tages fra dem. Som en demonstrant siger det: ”Værestedet er der, hvor jeg har mine venner – det er min familie.” Andre taler om, at det er svært at komme til et nyt sted. Generelt ud trykkes utryghed og utilfredshed. Der er skepsis ved tanken om, at intet fremadrettet er trygt og velkendt. Små væresteder er godt! Er budskabet. Ubetinget.

Men i hver tumult og kaos er der også mulighed for forandring. At der sker noget godt. Noget nyt. Noget der er bedre end det, vi havde. Det er i hvert fald min erfaring.

NEDLAGT ELLER BRUGERDREVENT?

På LAP’s medlemstræf i november udtrykte mange bekymring over kommunernes omstruktureringer på værestedsområdet.

Mens andre LAP-medlemmer kunne fortælle om væresteder, der fungerer godt helt uden personale. Hvor kommunen kun har betalt husleje og givet et minimalt tilskud til rengøring og lidt bogføring. Mens brugerne tog sig af resten. Det har styrket de brugere, der var på og tog over. Folk er vokset med opgaven.

Kan det ske i København? Kan vi som brugerne tage over og tage magten på de væresteder, der kommer? Eller er det hele noget skidt? På LAP’s medlemstræf har vi lavet en arbejdsgruppe, der vil undersøge, hvordan man får brugerdrevne væresteder til at fungere. Også uden personale. Vi vil forsøge at indsamle erfaringer og give dem videre. Til folk, der vil igangsætte aktiviteter eller gerne vil have nøglen til hoveddøren på deres eget, brugerdrevne værested. Kan store, kommunale forandringer, omend dramatiske, ende med et godt resultat? Eller i hvert fald uden at det bli’r en pinsel og en plage? Vi må håbe.

Københavns Socialudvalg sender et nyt oplæg i høring og træffer sin afgørelse i løbet af foråret 2016.