Deltagere: Maria Therese Kindberg, Susan Skogstad, Lone Høegh, Klaus Zenon, Nikolaj Stigø, Jan Stig Andersen (ordstyrer), Karl Bach og Birgitte Haunstrup Hansen (referent)
Afbud: Heidi Vestergaard
Sted: LAP, Store Glasvej 49, 5000 Odense C
Tidspunkt: 11.30 – 15.30
Dagsorden:
1: Godkendelse af referat fra sidste møde
2: Valg af ordstyrer og referent
3: Valg af tovholder
4: Seminar inden jul?
5: Folder
A: Distribution af folder
B: Følgebrev hertil
6: Bisidder-profiler
7: Planlægning 2013
A: Penge
B: Seminar
C: Kurser for nye bisiddere
8: Toms henvendelse vedrørende folder
9: Nyt møde for arbejdsgruppen
Referat:
1: Der er ikke noget referat at godkende
2: Jan Stig Andersen blev valgt som ordstyrer og Birgitte Haunstrup Hansen som referent.
3: Det blev besluttet at Birgitte Haunstrup Hansen indtil videre er tovholder for arbejdsgruppen og der er lavet den aftale, at hun til hver en tid kan sige fra, hvis det ikke kan passe sammen med hendes andre opgaver.
Det er tovholderens opgave at holde styr på f.eks. dagsorden, indkaldelse til møder osv., samt holde styr på gruppen.
Det er desuden aftalt, at man husker folk på møderne ved at sende en reminder en uge før mødet.
Arbejdsgruppen beslutter, hvem der må være bisiddere og der skal så laves en opdateret liste en gang i kvartalet. Karl Bach laver den første liste.
4: Der bliver afholdt et bisidderseminar lørdag den 27. oktober 2012 kl. 10-16 eller 10-17 hos LAP på Store Glasvej 49, 5000 Odense C med titlen ”Kend dine grænser”.
Her vil Susan Skogstad lave et oplæg om følgende emner:
Hvor går mine grænser?
Hvad er relevant og hvad er ikke?
Hvornår må jeg sætte grænser?
Hvordan aflæser man kropssprog?
Teknikker og personlig afklaring
Derudover vil der være gruppearbejde.
I løbet af dagen vil der være frokost, frugt, kaffe, te, vand og sodavand.
Målgruppen er bisiddere og formålet er at man kan lære at mærke sine grænser, lytte til dem og udtrykke dem. Hvis du ikke kender dine grænser, kan du ikke hjælpe andre.
Det er ærligt at sætte grænser og melde fra. Vi er mennesker, ikke robotter.
Susan Skogstad sender et udkast til et program for seminariet til arbejdsgruppen som så sender det ud til bisidderkorpset.
5: Birgitte Hansen har rettet VBA databasen (VBA = væresteder, bosteder, arbejdssteder) til, ud fra de breve der er kommet retur da der blev sendt materiale ud sidste gang. Det er nu besluttet at vi sender brochurer ud igen.
5a: I første omgang sendes til de adresser der er i VBA databasen og på sigt er det meningen at den skal udvides med flere VBA adresser. Senere skal der også sendes materiale til psykiatriske sygehuse, jobcentre, LPD (LPD = Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark) osv.
5b: Sammen med 5 bisidderfoldere og 4 hvervefoldere sender vi et følgebrev ud. Jan Stig Andersen og Karl Bach udfærdiger dette følgebrev.
Birgitte Hansen, Therese Kindberg, Nikolaj Stigø og Klaus Zenon pakker disse breve.
6: Skemaer til bisidder-profiler
Birgitte Hansen udarbejder skemaer til bisidder-profiler og sender dem til bisidder-arbejdsgruppen til godkendelse, hvorefter de sendes til bisiddernetværket.
7a: Der er budgetteret med 80.000 kr. fra LAP og derudover skal vi ud og søge penge.
Karl undersøger om bevilgede kursusmidler til LAP kan overføres til bisidderkurser.
7b: Det er et ønske, at der skal være to seminarer i år 2013. Ét om foråret og et om efteråret, for dem der er med i bisidderkorpset. De bliver af en dags varighed.
7c: Det er et ønske, at vi kan lave to kurser i år 2013. Et for kommende bisiddere i foråret og et fortsætterkursus i efteråret. Begge af 2 dages varighed.
Det er hensigten at fordelingen bliver således, at begynderkurset til foråret bliver efterfulgt af et seminar og fortsætterkursus i efteråret efterfulgt af et seminar.
Der vil blive arbejdet videre med programmet for 2013 samt for, hvor mange penge vi skal søge om og hvor vi kan søge.
8: Forslag til ny folder
Tom Jul Pedersen har sendt nogle forslag til forbedring af bisidderfolderen. Disse vil blive drøftet igen, når der skal laves ny folder.
9: Nyt møde i arbejdsgruppen bliver den 15. november 2012 kl. 11.30 – 15.30
Hvis man ønsker at kontakte bisidderarbejdsgruppen kan man sende en e-mail til bisag@lap.dk