Høringssvar fra LAP

Brev til Socialministeriet

Socialministeriet
Departementet
Att. Peter Juul
Holmens Kanal 22
1060 K øbenhavn K
6. januar 2003

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag til ændring af lov om social service (Generel hjemmel til at drive døgnhuse for personer med sindslidelser og præcisering af kvindekrisecentrenes virksomhed).

I LAP ser vi med tilfredshed på forslaget om amtskommuners mulighed for at drive døgnhuse for personer med sindslidelser under servicelovens bestemmelser.

Det er klart bedre at have et krise-/støtteberedskab tættere på brugerne i lokalsamfundet. Det åbner op for en indsats, hvor brugernes netværk i højere grad kan inddrages og giver bedre mulighed for at benytte og kende til lokalsamfundets resurser, arbejdspladser, kulturelle tilbud osv.

Endvidere er det et fremskridt, at der findes et døgntilbud, hvor der ikke er mulighed for tvang efter psykiatriloven.

Vi får løbende forespørgsler fra brugere på et alternativ til de mere indgribende indlæggelser og ved, at der er et behov for en indsatsform, der er mindre indgribende, bedre støttende og har en mere ligeværdig tilgang.

Psykiatribrugere i Danmark har i mange år givet udtryk for ønsker om at have ret til at modtage hjælp og behandling, når og hvis man er psykisk syg, også selv om man vælger traditionel medicinsk behandling fra. Dette ønske tager lovforslaget i sin nuværende udformning ikke tilstrækkeligt højde for. Det er efter LAP’s opfattelse for ensidigt kun at operere med et læge- og plejefagligt behandlingsansvar i kommende døgnhuse eller - som anført i bemærkningerne til lovforslaget - en behandling, der typisk baserer "sig på en medikamentel behandling suppleret med miljøterapi".

I overensstemmelse med ønskerne om at skabe individuelle løsninger og sikre en bred vifte af tilbud og i stil med den ret til selv at vælge behandlingssted og behandlingskoncept, man nu ved lov har indført på misbrugsområdet, mener vi, at der også for borgere med psykiske lidelser bør sikres en reel valgmulighed, når det gælder medicinsk contra ikke-medicinsk behandling i døgnsammenhæng. En sådan valgmulighed vil også være i overensstemmelse med nyere recovery forskning, der netop dokumenterer, at psykiatrisk medicin i sig selv ikke fører til, at man kommer sig, men at det primære i recovery-processen er relationen til et andet menneske, der kan repræsentere håbet om bedring. Medicin skal blot være en ud af mange muligheder for behandling. Et mål bør være at minimere medicin for at forbedre livskvalitet og mestringsmuligheder for brugerne.

Den faggruppe, der i en tid med mangel på psykiatere kunne sideordnes hermed, hvad angår det behandlingsmæssige ansvar, er autoriserede psykologer, hvis praksis er reguleret i henhold til lov om psykologer (lov nr. 494 af 30. juni 1993). Pædagogisk og socialfagligt personale vil på lignende måde kunne sidestilles med plejefagligt personale. En sådan sideordning af de faggrupper, der kan varetage det behandlingsmæssige ansvar, mener vi bør fremgår af lovforslaget.

Vi har kendskab til flere "hus-projekter", der med stor succes har kunnet erstatte meget af den medicinske behandling, fordi rammerne var mindre "stressende", og der var større muligheder for at følge brugerne tæt og mere ligeværdigt:

• Luc Ciompi , psykiater der har ledet Soteria House i Bern siger: "Det er først og fremmest den emotionelle spænding, der driver folk ind i vanviddet". Derfor arbejdede han med at skabe et sted, der var kendetegnet ved et lavt emotionelt niveau for at skabe psykotisk dekompensation.
• Loren Mosher beskriver i sin bog Samfundspsykiatri, hvordan døgnhuse næsten uden brug af psykofarmaka kan indgå i en sammenhængende lokalt baseret psykiatrisk indsats.
• I dansk sammenhæng er Skiftesporet i Herning et godt eksempel på, hvorledes der allerede under serviceloven drives psykolog-ledet døgnbehandling over for mennesker med meget alvorlige psykiske lidelser.

For at ophold på døgnhuse kan blive et reelt alternativ til indlæggelse på psykiatrisk sygehus, bør visitationsmulighederne være bredere, end der lægges op til i lovforslaget og bemærkningerne hertil. Det bør således være muligt for privatpraktiserende læger og psykologer at visitere direkte til døgnhuse og også gerne for kommunale og amtskommunale socialforvaltninger efter nærmere retningslinjer. På sigt bør oprettelse og drift af døgnhuse gøres til en generel forpligtelse for amterne.

Endelig mener vi, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør præciseres, at tvangsindlæggelse fra et døgnhus, så vidt det overhovedet kan lade sig gøre, bør undgås, og at døgnhusets personale skal opretholde en tæt kontakt til beboere, der evt. bliver tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling.

Vi finder forslaget om en særlig bestemmelse om kvindekrisecentre yderst positivt, men menerdet bør være tydeligere, at det både er voldsramte kvinder og deres børn, der modtager omsorg og støtte under opholdet.

Med venlig hilsen
på foreningens vegne
Erik Olsen
FormandsskabetKarl Bach Jensen
Landsledelsen