Udgivelser fra LAP

4. Skånejob, flexjob eller ordinært arbejde?

Ideen om "det rummelige arbejdsmarked" er blevet skabt i 90'erne. Vi ved, at der bliver færre og færre arbejdsduelige i samfundet i de kommende år - og flere og flere ældre. Så det rummelige arbejdsmarked er noget med at "indkalde reserverne". Vi psykiatribrugere kan bruge denne åbning til at komme igang.

Der er to særlige ordninger, som giver plads til os - med særlige hensyn til vores "handicap" og offentligt løntilskud til vores løn, som skulle give arbejdsgivere lyst til at ansætte os:

Skånejobs
Er jobs til førtidspensionister med løntilskud til arbejdsgiveren. Oven i førtidspensionen får man udbetalt den løn, man kan blive enig med arbejdsgiveren om. Mindst en tredjedel af overenskomstmæssig løn - som man skal betale skat af. Til gengæld for den lille betaling er der mulighed for mange skånehensyn og meget begrænset arbejdstid. Med andre ord - når man lige har fået førtidspension efter en sygdomsperiode, kan man skaffe sig et skånejob for at komme videre.

Flexjob
Er et job på nedsat tid eller med skånehensyn for folk, der skønnes for arbejdsduelige til at modtage førtidspension. Det er et job med løntilskud til arbejdsgiveren. Fleksjobs er særligt egnede til jobfastholdelse af mennesker, der har arbejdet længere tid før de blev ramt af psykisk sygdom - og som har begrænset arbejdsevne. Hvis man bliver ledig i et flexjob, betaler det offentlige en ydelse svarende til 90% af understøttelsen i en A-kasse.

Ordinært job
Nogle ønsker ikke, og nogle kan ikke få et skåne- eller fleksjob. Måske vil man gerne tilbage til det normale arbejdsmarked.
Det er en individuel vurdering, hvorvidt man ønsker at dele sine erfaringer med de omgivelser, man er i.
I forhold til ordinær beskæftigelse er der nogle muligheder for hjælp og assistance. Se omtalen af mentorordning og personlig assistent i foregående afsnit.

På de næste sider kan du få gode råd og praktiske anvisninger om de tre jobtyper.

At komme i gang med et skånejob...

Jobanvisning

Hvis du er førtidspensionist, vil i gang og ikke har nogen idé om, hvad du kunne tænke dig at lave, kan du kontakte din sagsbehandler og meddele vedkommende, at du ønsker et skånejob. I større kommuner har de en særlig afdeling/kontor omkring støttet arbejde - men i mindre skal du snakke med din egen sagsbehandler og/eller pensionsafdelingen.
Hvis du er ivrig, kan du gå på AF og høre, om de lige skulle have et skånejob på bedding. Særligt de store arbejdsformidlinger har nogle gange noget. Men ofte er det kommunen, der ved hvor jobbene er. Kommunens muligheder for at anvise dig skånejob er relativt begrænsede. Du får derfor ikke mange jobs at vælge imellem, hvis de finder et til dig. Du skal også regne med relativ lang sagsbehandlingstid. Men hvis du har været ude af arbejdsmarkedet længe, er det vel værd at vente på?

Lav dit eget arbejde

Du står stærkt, hvis du kommer med et tilbud fra en arbejdsgiver til din sagsbehandler og siger "kan I få et skånejob på plads her?". Ofte vil kommunen kræve, at du gennemfører en (ulønnet) prøvetid for at bevise, at du kan passe dit arbejde - og passe ind på en arbejdsplads.
Hvis du har aftale med en arbejdsgiver i det private erhvervsliv, kan du spørge om han vil give dig løn i prøvetiden. Hvis du har aftale om et skånejob i det offentlige - eller frivillighedssektoren (f.eks. en FAP), er der ingen vej udenom. Du må tage prøvetiden, som den kommer.

Papirnusseri
Pensionsafdelingen skal godkende dit skånejob. Det er som oftest en formssag. Dette sker som regel i løbet af din prøvetid. Det skal sikre, at de nødvendige skånehensyn tages til dig. Derefter bliver der lavet en aftale mellem kommunen og dig og arbejdspladsen. Den lokale fagforening skal også godkende aftalen. Og så kan du sådan set gå i gang med at arbejde og få løn...

Løn og skat
Skånejob aflønnes ofte med en tredjedel af overenskomstmæssig løn. Oven i pensionen. Hvis du tjener mindre end cirka 50.000 kr. om året (før skat) på dit skånejob, vil du ikke blive trukket i din pension. Efter dette beløb bliver du modregnet med ca. 33 øre pr. tjent krone i din pension.
Du skal selvfølgelig betale skat af de penge, du tjener i skånejobbet. Oftest vil du have brugt dine fradrag på pensionen, så det er simpelthen trækprocenten + arbejdsmarkedsbidrag. I praksis vil du have godt halvdelen af din løn med hjem.

Arbejdsgiveren får støtte
Der er lige indført en ny lov vedr. arbejdsgiverens støtte til dit job. Hovedreglen er, at arbejdsgiveren kan hente 20 kr. i timen fra det offentlige til din løn. Lad arbejdsgiveren snakke med din sagsbehandler/pensionsafdelingen om skemaer o.s.v.
Arbejdsgiveren skal lægge hele din løn ud. Ofte kvartalsvis eller halvårligt. Så sender han et skema ind med dokumentation for, at du har fået udbetalt løn i så mange måneder. Og så får han et beløb tilbage fra kommunen.
Hvis du ser på eksemplet, vil det sige at du faktisk koster arbejdsgiveren 20 kr. i timen - netto før skat. Det er jo ikke meget, og det giver f.eks. mange frivillige foreninger muligheder for at ansætte dig, trods små indtægter i foreningen.
Hvis det økonomiske er i orden, så kan du begynde et nyt kapitel i dit liv - og måske finde en vej ud af din patientrolle efter lang tids sygdom. Et skånejob skulle gerne give lige så meget indhold i tilværelsen som et ordinært job. Du får noget at stå op til - en rolle i samfundet. Det kan være guld værd i sig selv!

Personlige tillæg til pensionen/boligydelse nedsættes
Du skal være opmærksom på, at du ikke skal tjene ret meget ud over pensionen, før det personlige tillæg til pensionen forsvinder. Dette kan du f.eks. bruge til dækning af tandbehandling (som så i praksis er gratis). Når dit personlige tillæg er forsvundet, skal du selv betale tandlæge lige som alle andre. Der er nogle få andre ting, som det personlige tillæg dækker (snak med pensionsafdelingen, når du søger skånejob), men i praksis er det mest tandbehandlingen, der kan være i vejen. Hvis du har store og hyppige tandbehandlinger, kan det i mange tilfælde være dyrere, end det dit skånejob bringer dig hjem om året! I eksemplet ovenfor var den årlige indtægt efter skat cirka 20.000. Så kan du bare trække dine tandlægeregninger fra - og se, hvad der er tilbage til dig selv.
Alt efter hvor meget du tjener, vil din boligydelse blive påvirket lidt, hvis du bor i almennyttig bolig. Få din sagsbehandler til at udregne for dig, hvor meget det vil koste dig.

Medicin
Med hensyn til medicinudgifter, vil du være stillet lige som alle andre. Du kan dog - hvis du får ekstremt dyr medicin - søge din kommune om et kronikerkort. Du har en CTR-konto på apoteket, hvor medicinen støttes med en stigende procentsats, alt efter hvor meget du køber. Når du har købt for 2000 kr. medicin (2004 før tilskud) får du i praksis betalt over 75% af medicinens pris resten af året.

Brugerkooperativer og iværksættere
Skånejobbere er billige i drift. Til gengæld er produktiviteten lavere og sygefraværet noget højere end hos "raske" medarbejdere.
I Bruger Kiosk i Risskov har den lokale FAP sat en virksomhed i gang, baseret på skånejobbere (alle psykiatribrugere). Her ejer de 10 medarbejdere sammen en kiosk, hvor alle har arbejde i skånejob - og ingen enkeltperson høster udbyttet. Men det kræver altså flere medarbejdere (ca. 1 1/2 - 2 medarbejder pr. stilling) at dække sygefraværet og den lavere produktivitet ind. Også i de ledende stillinger skal man regne med flere medarbejdere end i ordinært arbejde.
Hvis du skulle være iværksætter og kunne forestille dig et projekt med skånejobbere (også privatejede virksomheder er en mulighed), så kontakt LAP. Vi vil kunne give nogle råd og henvise til nogle, der kan rådgive dig.

Flexjob
Flexjob er en mellemting mellem ordinært job og førtidspension. Det er en jobtype, som nok vil blive mere udbredt i de kommende år. Der tildeles nemlig stadig færre førtidspensioner og sættes mere og mere ind på revalidering af mennesker, der mister tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af en krise eller sygdom.

Flexjob efter endt revalidering
Har man været sygemeldt og føler, at man ikke kan klare det normale arbejdsmarked - så vil man blive sat i gang med en revalidering. Denne kan være tilskud til uddannelse, en arbejdsprøvning, praktik o.s.v. Når denne revalideringsperiode er overstået, kan man stå i én af tre situationer:
1. Man er klar til at starte igen på arbejdsmarkedet på normale vilkår (se næste kapitel).
2. Man får tildelt førtidspension og kan så evt. søge et skånejob (se foregående kapitel).
3. Ens arbejdsevne bliver erkendt nedsat - men ikke nok til at modtage førtidspension. Man kan så få et flexjob.
Flexjobbet skal indstilles af kommunen (som skal refundere til arbejdsgiver). Dette vil ske i samarbejde med læger, speciallæger, arbejdsprøvningsinstitutioner o.s.v.
Du vil have normale ankemuligheder og -frister vedr. kommunens afgørelser. Kontakt evt. fagforeningen eller LAP, hvis du vil klage.

Arbejdsgivertilskud, nedsat tid og hensyn
Arbejdsgiveren får et tilskud. Til gengæld kan der tages vidtgående hensyn. Man vil således modtage fuld flexjobløn (som minimum udgør mindstelønnen inden for overenskomsten på området). Også selv om man arbejder på nedsat tid.
Arbejdsgiveren modtager et tilskud, som enten kan udgøre halvdelen eller to tredjedele af lønsummen. Jo mindre arbejdsevne du har og jo flere hensyn der skal tages til dig (også nedsat tid), jo større sandsynlighed er der for at arbejdsgiveren vil kunne tildeles 2/3 tilskud af lønnen.

Jobanvisning i kommunen
De fleste større kommuner har ansat en jobkonsulent - med speciale i at skaffe arbejde til flex- og skånejobbere. Denne vil have kontakt til forskellige virksomheder. Han vil også stå som mellemled mellem kommunen, dig, din fagforening og virksomheden.
I mindre kommuner skal du blot henvende dig ved Familie- og Arbejdsmarkedskontoret. Det vil ofte være en naturlig del af din "sag" vedr. revalidering, at der til sidst bliver skaffet et flexjob til dig.

Ansættelse på den gamle arbejdsplads - fordele og ulemper
Flexjob menes at være særlig godt til at fastholde folk, der bliver ramt af sygdom på arbejdsmarkedet. Så hvis du har et godt arbejde og et godt forhold til din arbejdsgiver, men bliver psykisk syg - så prøv at snakke med sagsbehandler/fagforening om de ikke kan hjælpe dig med at komme tilbage på arbejdspladsen - evt. i flexjob.
Denne mulighed udhules dog af, at du skal være færdigrevalideret, før du kan få et flexjob. Men i praksis kan kommunen indstille dig, hvis de vil.
Du vil måske skulle indstille dig på at skulle igang med at tilvænne dig igen på arbejdspladsen. Du vil få en ny rolle. Og et nyt forhold til dine kolleger.

Løn, sygedagpenge og ledighedsydelse
For det første skal du selv/din tillidsmand forhandle din løn. Kommunen refunderer ofte kun sin del af mindstelønnen - men det er ikke sikkert, at din tillidsmand/fagforening mener, at du skal gå for mindstelønnen. Hvis det er en god arbejdsplads, ligger lønnen ofte over mindstelønnen. Du skal altså finde ud af med din fagforening/tillidsmand/arbejdsgiver, hvor meget du skal have i løn.
Hvis du bliver sygemeldt under arbejde i flexjob gælder regler svarende til dem inden for sygedagpengesystemet. Hvis du er ansat i en funktionærlignende stilling, vil du få løn under sygdom. Dog vil du under alle omstændigheder mindst få udbetalt en ydelse, som svarer til 90% af dagpengesatsen ved sygdom.

Hvis du skulle blive ledig som flexjobber gælder de normale regler inden for a-kassesystemet. Men det kan ikke betale sig at være medlem af en a-kasse, da det offentlige udbetaler en ledighedsydelse, som svarer til 90% af dagpengesatsen. Du vil ikke kunne få mere, selv om du skulle melde dig ind i en a-kasse.
De almindelige regler vedr. karantæne ved selvforskyldt ledighed inden for a-kassesystemet, gælder også for flexjobbere.

Ledighedsydelse i ferien
Som noget nyt inden for arbejdsmarkedet, gælder for flexjobbere, at de kan få ledighedsydelse i ferien. Dette gælder dog kun, hvis de ikke har nogle optjente feriepenge (der dækker hele ferien). Det vil sige, at man først skal bruge de feriepenge, man evt. har optjent. Derefter suppleres med ledighedsydelsen fra kommunen.
Når man har været i jobbet mere end et år, har man optjent feriepenge.

Efterløn - hvilke regler?
De almindelige regler for efterløn er, at man skal have været medlem af en a-kasse i 25 ud af 30 år før man går på efterløn som 60-årig. Det gælder også for flexjobbere - dog med den undtagelse, at man som flexjobber ikke skal betale til en a-kasse. Man skal til gengæld indbetale et flexydelsesbidrag til flexydelsesordningen, som svarer til det almindelige efterlønsbidrag. Dette er en offentlig ordning.
Hvis du f.eks. har arbejdet - og været medlem af en a-kasse i 15 år før du blev syg, kan du derefter tælle din tid som flexjobber med i din ancinnitet inden for efterlønsområdet.

Fagforening og flexjob
Skåne- og flexjobbere skulle jo nødigt være løntrykkere på arbejdspladserne - set med kollegernes øjne. Det er derfor vigtigt, at du snakker med tillidsmanden, når du bliver ansat. Og bliver orienteret om reglerne for faglig organisering, overenskomst o.l. på arbejdspladsen. Husk: Du er repræsentant for andre med psykiske problemer. De kan måske komme ind på din arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren og dine kolleger har gode erfaringer med dig.

Se mere om flexjob på internettet: http://www.fleksjob.dk