Udgivelser fra LAP

5. Tilbage til arbejdsmarkedet efter sygefravær

Det er meget forskelligt, hvordan psykiske vanskeligheder rammer os. Nogle bliver ramt tidligt, mens andre først bliver ramt sent i livet - efter at de er godt i gang med familie og job - og har overstået deres uddannelse.

For den enkelte kan det være en kamp at tage en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet.

For dig, der har et job, men er/har været sygemeldt:
I LAP har vi en interesse i, at psykiske vanskeligheder er lige så acceptabelt som andet sygefravær.
At tabuer og udstødelse på grund af disse lidelser hører op. Du kan have en interesse i, at dine kolleger og din arbejdsgiver giver dig en hånd, accepterer din sygemelding og forsøger at forstå din måde at reagere på og ikke mindst byder dig velkommen tilbage på arbejdspladsen, når du er klar igen. Det må være en personlig overvejelse, om du vil være åben om det eller ej.

Når du vender tilbage til arbejdspladsen, er det vigtigt, at du har tænkt på, om du vil forklare, hvad der er sket. Du kan også vælge at behandle det som en privatsag. Du skal finde en eller anden balance mellem at slå det hen som en spøg og det rene klynkeri. Du har sikkert kolleger, du kan snakke bedre med end andre. Hvis du vælger at være åben over for dem, så fortæl lidt om de vanskeligheder, du har været igennem. Historien vil blive fortalt, så du ikke behøver forklare dig over for alle. Og fortæl din arbejdsgiver/arbejdsleder nogenlunde kort og konkret om situationen. Hvis du føler dig bange for fyring eller lignende, er det vigtigt at du snakker med tillidsmanden (se nedenfor) og fortæller, hvad der er sket.

Hvis du har haft det rigtigt svært længe eller været sygemeldt i tilbagevendende perioder, kunne du måske overveje (sammen med din socialrådgiver, fagforeningen og din arbejdsgiver) om du skulle få ændret dit job til et flexjob (se kapitlet om flexjob). Her er mulighed for skånehensyn, nedsat arbejdstid og mere ro på. Vigtigt er det, at når man er ansat i flexjob, gælder de normale regler for fyring under sygdom ikke.

Overenskomsternes nye sociale kapitler opfordrer arbejdsgiverne til at tage hensyn til medarbejdere med særlige problemer - og søge dem fastholdt på arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at du også er åben over for din fagforening. De fleste fagforeninger har en socialrådgiver. Snak med vedkommende - og vær eventuelt også åben overfor din tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Disse mennesker er en vigtig del af løsningen, når du skal have din tryghed tilbage efter sygdom. Hvis du har et godt arbejde - og du og din arbejdsplads hidtil har været tilfredse med samarbejdet - er der ingen grund til, at du skal ud i arbejdsløshed på grund af psykisk lidelse. Et flexjob kan være en hjælp og en tryghed for dig!

Fyret fra et job grundet psykisk sygdom

At komme tilbage til arbejdsmarkedet kræver flere ting:

1. At du har selvindsigt og er bevidst om, hvordan du har det.
2. At du arbejder på en strategi, der kan bringe dig videre.
3. At du forholder dig til din arbejdsevne. Skal du pensioneres/have skånejob? Skal du forsøge at få et flexjob? Er du stærk nok til at vende tilbage i normalt job? Hvilken historie vil du give andre/den nye arbejdsplads
4. At du opsøger den hjælp, du har brug for, evt. fællesskab med andre. Tilrettelægger en strategi for familie, uddannelse, arbejde og økonomi.

Løsningen ligger selvfølgelig først og fremmest hos dig selv og dine nærmeste. Men der er mange andre, der kan hjælpe: din fagforening, din lokale Forening Af Psykiatribrugere (FAP), LAP, din sagsbehandler og måske din distriktspsykiatri.
Og glem ikke, at selv om du bliver nødt til at drosle ned for kravene til dig selv i en periode - så kommer der nye tider, hvor du får kræfter igen. Selv om du bliver nødt til at bede om pension i sidste instans - så er det ikke enden på dit arbejdsliv. Der er veje der kan føre til, du kommer i gang igen.

Giv ikke op - du vokser, mens du venter!

For dig, der ønsker et ordinært job:
Der er mange drømme og forhåbninger blandt os, der er eller har været ramt af psykiske sygdomme. Vi ønsker alle, at det var anderledes. Vi ønsker alle at være med i samfundet.
Måske giver den psykiatriske behandling os et forkert billede af samfundet. Vi føler os udenfor. Men samfundet består af så mange ting, så mange institutioner og kulturer, så mange forskellige måder at være sammen på, at det er umuligt for et menneske at overskue det hele. Ikke engang statsministeren kan det!
Man skal stille krav til sig selv. Men man skal stille realistiske krav! Ellers kommer nederlagene som perler på en snor. Og psykiatribrugere bliver nødt til at kunne bære nederlag. Men der er ingen grund til at pådrage sig dem med vilje!
Der, hvor vi vil hen, er noget med realistiske krav til os selv og andre:
- At snakke om flexjob og ordinær ansættelse mens man er i en periode, hvor man måske knap nok kan holde styr på sin dagligdag, er kun at piske sig selv.
- At forlange af "samfundet" at det skal komme en i møde og skabe plads til én uden at man gør noget selv og uden krav om stabilitet og arbejdsevne - er måske ønskeligt, men urealistisk!
- Hvis man kan passe en hverdag, f.eks. et familieliv og fritidsaktiviteter er man allerede langt. Hvis man derudover kan klare et skånejob er man virkelig i gang med at nærme sig "normalsamfundet" - hvad det så end er.
- At snakke om skåne-, flex- eller ordinært job når man føler kræfterne blive stærkere - og føler ens nærmeste genvinde tiltroen til ens styrke gennem deres erfaringer med én i hverdagen - det er realistiske mål at stille sig.
Så handler det om at finde hjælpere til at få sine mål realiseret i det tempo, det praktisk kan lade sig gøre!
- Det handler om at komme sig! Det handler om at vide, at med en psykisk sygdom i bagagen er vejen op ad bakken hårdere end for folk uden den ekstra vægt. Derfor kan man være stolt af at bestige bakker, som andre finder lette!
Og hvis man kan klare det samme som såkaldt "normale", betyder det, at man udfører et langt større arbejde. Husk det!