6. Faglig organisering

Man har både pligter og rettigheder som ansat - og også som arbejdsgiver.

Medarbejdere, uanset om vi er i beskyttet job eller ordinært, har en masse forpligtelser til gengæld for den løn vi tjener. Vi skal møde til aftalt tid. Vi skal gøre det, arbejdsgiver/leder beder os om. Vi skal overholde arbejdstiden. Vi skal overholde arbejdspladsens regler, som arbejdsgiveren har udstukket dem. Herunder at melde os syge inden for nogle frister, at holde ferie efter nogle bestemte regler o.s.v.
Til gengæld har du nogle rettigheder. F.eks. at få løn for dit arbejde. At optjene feriepenge og holde ferie af en bestemt længde. At få varsel hvis du skal fyres - efter bestemte regler. At have ret til at sygemelde dig, gå til læge i arbejdstiden o.s.v.
Alle disse pligter og regler er skrevet ned i overenskomsten.

Overenskomster gør det lettere
Alle disse regler er lidt forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads. Men de fleste virksomheder er dækket af en overenskomst mellem arbejdsgiver og fagforening, hvor reglerne er skrevet ned. Denne overenskomst er grundloven, arbejdsgiveren og dig og dine kolleger imellem - og forhandles ofte med et eller to års mellemrum mellem kollegerne/fagforeningen og arbejdsgiveren. Din sikkerhed for, at reglerne bliver overholdt er din fagforening og din tillidsmand samt arbejdsgiverens medlemsskab af en arbejdsgiverforening.
Du kan eventuelt blive valgt som tillidsmand, hvis du stiller op og dine kolleger vælger dig. Du vil så skulle på kurser i fagforbundet for at lære at varetage dine kollegers interesser. Tillidsmanden står f.eks. for lønforhandlinger og aftaler om arbejdstid, sikkerhed o.s.v.

Medlem af klub og fagforening
Oftest vil din tillidsmand introducere dig til regler og traditioner på arbejdspladsen. Men særligt på mindre virksomheder er det op til dig selv at sørge for, at dit medlemskab af en fagforening er i orden. Det er din sikkerhed som lønmodtager. Du kan også vælge at arbejde uden sikkerhedsnet og fagforeningsmedlemskab - men erfaringsmæssigt er det en dårlig idé.

Strejke og lock-out
Fagforbundene i Danmark indgår overenskomster med de centrale arbejdsgiverorganisationer. Hvis disse ikke kan blive enige, vil der blive strejke eller lock-out. Strejke er arbejdernes nedlæggelse af arbejdet. Lock-out er udelukkelse af fagforeningsmedlemmerne fra arbejde, indtil man har fundet et kompromis. Strejke er langt almindeligere end lock-out.
Hvis dine kolleger går i strejke, og du ikke gør det, er du strejkebryder. Det er en temmelig ugleset rolle blandt de fleste lønmodtagere.

Tilbud fra fagforeningen
Det er ikke kun løn- og arbejdsforhold, som fagforeningen interesserer sig for. Der kan også være ordninger i forbindelse med dit medlemskab, hvor du vil have nogle fordele.
- Du vil næsten altid få et medlemsblad ved dit fagforbundsmedlemskab.
- Det kan f.eks. være ferieboliger, legater til værdigt trængende, boliger og forsikringsordninger.
- Ofte vil din eneste mulighed som psykiatribruger for at få en livsforsikring, være medlemskab af et fagforbund.
- Din fagforening vil have en socialrådgiver ansat, som vil hjælpe dig med dine konkrete problemer.
- Din fagforening vil holde sociale arrangementer - f.eks. omkring større politiske eller internationale spørgsmål, hvor du kan deltage og høre og give dit besyv med. Nogle fagforeninger har medlemsblade, hvor du kan være med i en redaktion og hyggearrangementer omkring jul for familierne, hvor du kan møde dine kolleger uden for arbejdspladsen.
- Endelig har mange fagforbund en masse tilbud inden for gratis efteruddannelse. Her kan du blive mere kvalificeret inden for dit fag/område. Og måske stå til en forfremmelse på arbejdspladsen, eller mulighed for at skifte arbejdsområde inden for faget.