Vedtaget på LAP’s stiftende landsmøde 1999
Ændringer  vedtaget på Landsmødet 2000, 2008, 2013 og 2015

A. Udadtil

Som tidligere og nuværende brugere af psykiatrien ønsker og forventer vi, at vores muligheder for relevant behand¬ling, hjælp og deltagelse i samfundsli¬vet udvikles og tilpasses vo¬res ople¬vede behov i et helt andet omfang, end det nu er tilfældet.

Vi har brug for, at både vores juridiske, behandlingsmæssige og sociale rettig¬heder radikalt forbedres.



Behandlingsmæssige forhold

Vi ønsker og vil arbejde for:

  1. At der tilbydes optimal behandling, hjælp og støtte, og at man, hvis man er psykisk syg og ønsker dette, får ret til medicinfri behandling, herunder fri og gratis adgang til at konsultere privatpraktiserende psykolog.
  2. At der overalt i landet findes små og lettilgængelige enheder, der tilbyder behandling, hjælp og støtte afpasset den enkeltes behov.
  3. At der satses på helhedsbehandling, frem for overvejende symptomdæmpende behandling.
  4. At der iværksættes øget forskning i alternative behandlingsformer til den eksisterende psykiatri, og at alternativ behandling, hvis positive virkning kan dokumenteres, bliver anerkendt.
  5. At den enkelte får fuld selvbestemmelse i forhold til egen behandling, ud fra princippet om informeret samtykke.
  6. At psykiaternes monopol på ledelsen af psykiatriske afdelinger og andre psykiatriske afsnit opblødes gennem tværfaglighed i ledelsen.
  7. At psykofarmakaforbruget i psykiatrien nedsættes gennem stærk opprioritering af samtaleterapi, naturmedicin og andre ikke-psykofarmakalogiske metoder.
  8. At der forskes i og arbejdes med, hvordan man forebygger, at traumer, kriser og psykiske lidelser udvikler sig til mere eller mindre kroniske tilstande.
  9. At det psykosociale indsatsområde i kommunerne udvikles og udbygges, sådan at børns, unges og voksnes vanskeligheder i højere grad afhjælpes med konflikthåndteringsredskaber og psykologisk/psykosocial rådgivning og behandling.

 

Juridiske forhold

Vi ønsker og vil arbejde for:

  1. At særloven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien ophæves og erstattes af en almen lovgivning om nødretsforanstaltninger gældende for alle borgere.
  2. At retten til at få sit psykiatriske livstestamente/forhåndserklæring respekteret indarbejdes i lovgivningen.
  3. Automatisk domstolsprøvelse af enhver psykiatrisk frihedsberøvelse.
  4. At tvangsbehandling begrænses til absolut og påviseligt livstruende situationer kun med behandlingsmetoder, der - i modsætning til fx ECT og antipsykotika - ikke er potentielt legemsbeskadigende.
  5. At have samme ret som andre borgere, hvad angår privatlivets fred og forvaltning af personføl-somme oplysninger.
  6. At tidsubestemte behandlings- og anbringelsesdomme afskaffes.
  7. At behandlings- og anbringelsesdomme maksimalt udstrækkes svarende til varigheden af en almindelig straf for til¬svarende forseelser.
  8. Gratis juridisk bistand ved domstolsprøvning og klagebehandling i forbindelse med tvang i psykiatrien og ved retssager, der kan føre til behandlings- eller anbringelsesdomme.
  9. Ret til at opnå erstatning for skader forvoldt af psykiatrisk behandling, fx hjerneskader og beskadigelse af tænder.
  10. At brugeren tilbydes adgang til ethvert behandlingsmøde, visitationsmøde eller andet møde, hvor ens sag tages op til afgørende drøftelse.

 

Sociale forhold

Vi ønsker og vil arbejde for:

  1. Demokratisk og afgørende indflydelse på de offentlige og private institutioner og organisationer, der udfylder vores behov for behandling, omsorg, hjælp og støtte.
  2. At sikre vores borgerrettigheder og muligheder for aktiv deltagelse i alle sider af samfundslivet, bl.a. ved at mennesker, der begrænses af psykosociale handicap får rettigheder og muligheder svarende til andre borgere med nedsat funktionsevne.
  3. Bedre mulighed for at udnytte vore kreative, kunstneriske og intellektuelle evner, ikke kun til gavn for os selv, men også til berigelse af det samfund, vi lever i.
  4. Bedre mulighed for at udtrykke seksualitet, have seksuelle forhold, blive forældre og bevare forældreværdigheden.
  5. Favorable og realistiske vilkår for uddannelse og deltagelse i arbejdslivet, herunder rimelig tilpasning, relevant støtte, ansættelse af medarbejdere med brugererfaring, tilknytning til og oprettelse af socialøkonomiske virksomheder.
  6. Sikring af den enkeltes økonomi når tilknytning til arbejdsmarkedet ikke kan etableres eller opretholdes.
  7. At fagbevægelsen får øjnene op for, og organiserer lønmodtagere i job med løntilskud for førtidspensionister eller flexjob, så vi også på den måde får ligestilling i forhold til samfundets øvrige lønmodtagere.
  8. At fravalg af bestemte behandlingsformer ikke får indflydelse på tildeling af sociale eller økonomiske ydelser og indfrielse af rettigheder.
  9. At skabe en foreningskultur præget af empowerment, gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet.

 

B. Kollektivt (indadtil)

Vi ønsker og vil arbejde for: 

  1. At skabe en foreningskultur præget af empowerment, gensidig anerkendelse, forståelse og solidaritet.
  2. Åbenhed og ansvarsbevidsthed: At prioritere opgaver man har ansvar for, at melde afbud og begrunde sine handlinger, når man bliver spurgt.
  3. At dele viden og regler åbent og solidarisk, med respekt for at beskytte personlige oplysninger.
  4. Bevidsthed om ledelsesansvar
    a. for at kende til god foreningspraksis og konfliktløsning, 
    b. for at gruppen til enhver tid ved, hvilket mål man arbejder på lige nu, 
    c. for rutinemæssigt at modtage tilbagemeldinger, evaluere og forbedre sin egen ledelse og gruppens arbejdsmetoder,
    d. for at søge eksperthjælp eller supervision uden for gruppen, når der er behov. (Tovholdere, mødeledere, landsledelse, præsidium, forretningsudvalg m.m.)
  5. At landsforeningen tilbyder hjælp til arbejdsgrupper, lokale og regionale foreninger samt kollektive medlemmer. (Kurser, håndbøger, konsulentbistand og sekretariatsbistand m.m.

 

C. Individuelt (indadtil) 

Vi ønsker og vil arbejde for: 

  1. At styrke medlemmernes bevidsthed om behandlingsmæssige, sociale, økonomiske, juridiske, faglige og menneskelige rettigheder og deres mod til at hævde dem.
  2. At hjælpe medlemmerne til at tage ansvar for deres eget liv ved at
    a. praktisere en ansvarsbevidst foreningskultur 
    b. tilbyde opgaver i foreningen 
  3. Undervisning i LAP’s foreningsregi
    a. Organisatorisk undervisning/oplæring til nye landsledelsesmedlemmer 
      I. Ansvar
      II. Samarbejde
      III. Konfliktløsning  
    b. LAP’s eget kursus-/rehabiliterings-center. 
    c. Recovery-uddannelse, Vendepunkter.
    d. Supervision i anerkendelse
  4. Samarbejde med MB-uddannelsen i psykiatri.
  5. At afholde arrangementer, hvor medlemmerne kan få nye personlige færdigheder og lære sig selv bedre at kende, f.eks. kurser eller refugium.