I slutningen af februar mødtes repræsentanter fra det danske Projekt Recovery-orientering og det svenske återhämtningsprojekt. Svenskerne fører – men de begyndte også et år før os

Af projektleder Pernille Jensen, Projekt Recovery-orientering

Det svenske projekt om at komme sig – återhämtningsprojektet – begyndte for godt tre år siden og bygger på interview med personer med egne erfaringer med at komme sig. På baggrund af interviewene, har projektet i det seneste års tid udviklet en række produkter og aktiviteter, som projektleder Kjell Broström her fortæller om:

Studiekredse i hele Sverige

Projektet har udarbejdet et studiekredsmateriale på knap 50 sider. Dette materiale med indbyggede spørgsmål til deltagerne er lagt til rette så det egner sig til studiekredse over 12 gange, ca. 3 timer hver gang.

Der er desuden uddannet mere end 50 studiekredsledere, og næsten 30 studiekredse er allerede sat i gang over hele Sverige.

Studiekredsene samler typisk 6-8 deltagere, og gennemføres i nogle tilfælde af den svenske brugerorganisation RSMH, i andre tilfælde af kommuner eller behandlingstilbud og i andre igen af oplysningsforbund og aftenskoler.

Studiekredsene er åbne for alle interesserede, og finansieres delvis af projektmidler. I nærmeste fremtid evalueres de allerede gennemførte studiekredse, så man kan forbedre og justere fremover.

Lærebog og film

Projektet har også ført til en lærebog, som primært henvender sig til de professionelle. Der arbejdes nu på at udarbejde en studievejledning til bogen til brug for undervisning, kurser og lignende – udover studiekredsenes rammer.

Aktuelt er man i fuld gang med arbejdet med en dokumentarfilm med udgangspunkt i projektet, ligesom der også er en spillefilm på tegnebrættet. Projektet lægger stor vægt på at trænge igennem i forhold til medierne for at få de gode historier ud, men oplever – ligesom her i Danmark – at dette er en vanskelig og krævende opgave.

Hjemmeside, chat og konferencer

Projektet har udviklet en interaktiv hjemmeside som hele tiden vokser, både med nyheder, materiale og henvisninger/links. På hjemmesiden er også etableret to chatrooms – ét åbent, hvor alle kan deltage, og et lukket for studiekredslederne.

Desuden har projektet haft en del samarbejde med det svenske netværk ”Rösträtt” for stemmehørere. I fællesskab er der bl.a. afholdt en konference, udgivet bog og en dvd om at høre stemmer. Herudover har projektet også gennemført en større recovery-konference, bl.a. med deltagelse af Patricia Deegan fra USA, som også var i Danmark i efteråret 2004 som Projekt Recovery-orienterings gæst.

Inspiration til Danmark

Det svenske projekt begyndte et år før det danske Projekt Recovery-orientering, og er derfor en kilde til inspiration, også selv om de to projekter ikke er helt sammenlignelige.

De pårørende er f.eks. ikke med i Sverige, mens de indgår fuldt i det danske projekt, som jo foregår i samarbejde mellem Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere – LAP – og Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI – pårørende til sindslidende. I Sverige er psykiatrien derimod med: Psykiatrien i Stockholm Södra er direkte involveret i projektet.

Det første fælles møde mellem de to projekter, som d. 25. februar blev gennemført i København, var præget af stor gensidig interesse og også et håb om at fortsætte udvekslingen og samarbejdet mellem de to projekter fremover.

Til venstre: Alain Topor er projektets forskningsleder og har bl.a. skrevet den lærebog, som er et af projektets resultater. Lærebogen udkommer til efteråret på dansk med titlen ”Fra patient til person”– mere herom senere.

Til højre: Kjell Broström kommer fra RSMH, den svenske brugerorganisation, og er projektleder for det svenske projekt om at komme sig. Kjell er bl.a. kontaktperson for de mere end 50 studiekredsledere, som er uddannet som led i projektet.

Hvad interviewene viste

Det svenske projekts vidensbase bygger på 30 menneskers konkrete erfaringer med at komme sig

Af projektleder Pernille Jensen, Projekt Recovery-orientering

Det svenske projekt interviewede i alt 30 mennnesker som havde oplevet at komme sig efter alvorlige psykiske problemer. De 30 personer, som kommer fra hele Sverige, har alle været indlagt på psykiatrisk afdeling, men ikke inden for de seneste to år. Analyserne af de 600 siders udskrifter, mundede ifølge Alain Topor bl.a. ud i disse hovedpunkter:

Individuelt og socialt

At komme sig er en højst individuel proces, men den foregår i en social sammenhæng. Her er det ifølge Alain Topor tydeligt, at den amerikanske recovery-tilgang primært lægger vægt på det første, mens vi i Skandinavien fokuserer mere på det andet.

Materialet fra Sverige peger på, at relationerne ændres undervejs, og at også omgivelserne må forandre sig. Eksempelvis kan man sige at man i én forstand ophører med at være pårørende, hvis ens barn/søskende/ægtefælle kommer sig. Eksempler på skilsmisser og andre brud viser hvor svært det er at skifte roller. Sammenfattende er det hele det sociale netværk der har brug for at komme sig – ikke bare det enkelte individ.

En kop kaffe…

Selv om professionelle og pårørende i nogle tilfælde bidrager til processen med at komme sig på samme eller lignende måder, kan deres indsats have vidt forskellige betydninger. Generelt er der en forventning om at pårørende stiller op, mens forventningerne til de professionelle er mere begrænsede. En kop kaffe kan derfor tillægges vidt forskellig betydning!

Når professionelle glemmer distancen og måske ligefrem bryder regler for at hjælpe, så får det kolossal betydning: det dokumenterer at man som patient eller bruger er noget og også har noget at give. Hvorimod den samme hjælp fra en pårørende måske tages for givet eller betragtes som naturlig…

Døden og håbet

Døden spiller en betydningsfuld rolle i mange af fortællingerne om at komme sig. Når man har været helt nede på bunden, fremstår døden undertiden som et ikke helt uforståeligt alternativ.

Der er eksempler på at selvmordsforsøg som ikke lykkedes i stedet kom til at udgøre vendepunkter på vejen til at få det bedre. For nogen er det omsorgen for deres pårørende – at de ikke vil volde dem den sorg – der er hovedårsagen til at forblive i live og leve videre, og man kan i den forbindelse også tale om det stedfortrædende håb.

Slås eller danse?

Det som ofte beskrives som problemer eller symptomer, kan - set fra brugerens side - også betragtes som løsningsforsøg eller håndteringsmåder. Det kan f.eks. dreje sig om misbrug, social tilbagetrækning eller det at kvitte medicinen.

Omkring medicin er der i stort set alle beretninger både positive og negative beskrivelser, både omkring medicinen som kemi (rigtig medicin i rigtig dosering) og som relation (at opleve medbestemmelse, blive troet).

I forbindelse med håndteringsmåder kan man tale om at relationen til de professionelle kan have karakter af ”dancing” eller ”boxing”: Nogen gang er der tale om en ufrugtbar slåskamp, andre gange bliver det næsten en dans, hvor man gensidigt inspirerer hinanden til næste skridt…

Fleksibilitet vigtig

Ifølge Alain Topor er en af de vigtigste sider af projektet, at det skaber nye forestillinger, og dermed kan være med til at rykke ved selvopfyldende profetier om at man er syg og vil blive ved med at være det. Selv om det måske afspejler den samme aktuelle tilstand, så er der afgørende forskel på at sige ”jeg er syg” eller ”jeg er på vej til at komme mig”…

- Det er også utroligt vigtigt at der er fleksibilitet og forskellighed i den hjælp der tilbydes. Det som hjælper den ene er ikke det samme som det der hjælper den anden. Og det som hjælper på det ene tidspunkt er ikke det samme som det der skal til på et andet tidspunkt. Derfor skal personalet ikke være ens, men forskelligt. Fordi behovene er forskellige, siger Alain Topor.

Mere at vide

Du kan læse mere om det svenske recovery-projekt på:
www.aterhamtning.se

Her kan du også downloade studiekredsmaterialet, hvis du er interesseret.

Der er link til den svenske hjemmeside fra vores egen hjemmeside:
www.recovery-orientering.dk