Lov om social service har bl.a. til formål "at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer." Indtil nu har der været én vejledning til sagsbehandlere m.fl. om, hvordan loven skal tolkes over for voksne med handicap og en anden vej-ledning i forhold til socialt udsatte grupper: hjemløse, misbrugere og sindslidende! På mange områ-der stillede vejledningerne "socialt udsatte" ringere end personer med et anerkendt handicap, f.eks. i beskrivelserne af hvordan handleplaner og socialpædagogisk bistand i eget hjem skal udformes og udøves i forhold til forskellige grupper. Over for personer med anerkendte handicap blev der lagt op til et langt højere ambitions- og serviceniveau.
Bl.a. igennem mit arbejde i Rådet for Socialt Udsatte har jeg gjort opmærksom på, at vejledningerne lagde op til en helt urimelig forskelsbehandling. En anbefaling i rådets sidste årsrapport, om at udarbejde én fælles vejledning vedrørende servicelovens bestemmelser for alle voksne, har nu båret frugt.
Der foreligger nu i alt 7 nye vejledninger om, hvordan Lov om Service skal forstås og tolkes på en række forskellige områder, sådan at der nu er én vejledning om formål og generelle bestemmel-ser i serviceloven (nr. 1), én vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (nr. 2), én vejledning om botilbud til voksne (nr. 4), én vejledning om særlig støtte til voksne (nr. 5) og én vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (nr. 6). Det har tydeligvis været svært for Socialministeriets embedsmænd at samle de retningslinjer, der før vedrørte voksne med handicap for sig og udsatte grupper for sig, i de nye tværgående vejledninger.
I LAP's høringssvar til de udkast til vejledninger, der blev udsendt med en meget kort høringsfrist i november måned, gjorde vi opmærksom på manglende overensstemmelse mellem de forskellige dele af vejledningerne, og på at der stadigvæk på en række områder blev lagt op til negativ forskelsbehandling af mennesker med psykiske lidelser. Nogle gange blev sindslidende omtalt som socialt udsatte, andre gange sammen med andre grupper med anerkendte handicap (betydeligt og evt. varigt nedsat funktionsevne). I de endelige vejledninger er der rettet op på nogle af skævhederne. Man har således i vejledning nr. 1 fulgt LAP's anbefaling om at give en samlet fremstilling af, hvad en handleplan bør indeholde, og hvordan den skal udarbejdes sammen med borgeren, uanset handicappets art. Derimod kan afsnittet i vejledning nr. 2 om socialpædagogisk bistand tolkes på en måde, der stiller sindslidende ringere end grupper med anerkendte handicap. Har man en "varig sindslidelse" kan man imidlertid ifølge definitionen i vejledning nr. 1 fastholde, at man hører til gruppen: mennesker med handicap.
Retten til at få en personlig ledsager, hvis man ikke kan færdes uden for hjemmet uden ledsagelse, gælder i følge vejledning nr. 5 stadigvæk ikke for sindslidende, hvorimod det ikke er umuligt at få dækket nødvendige merudgifter, hvis ens funktionsevne som følge af en sindslidelse er varigt nedsat. Har man på grund af en "massiv sindslidelse" meget vanskeligt ved at benytte kollektive transportmidler er der nu ifølge vejledning nr. 6 mulighed for at få støtte til køb af bil.
Det er helt klart en politisk sejr for LAP, at der nu er kommet fælles tværgående vejledninger til serviceloven. På en række områder er vi nu stillet bedre end tidligere. Der, hvor vi stadigvæk bliver stillet ringere end andre handicapgrupper, er det nu blevet langt mere synligt.
Vejledninger til serviceloven findes på Socialministeriets hjemmeside: www.social.dk. Gå ind under lovstof / regler og afgørelser / alle gældende / social service / vejledninger. LAP's hørings-svar vedrørende vejledningerne findes på www.lap.dk.