Hvad er nu det? Jo, det er en oplevelse der kan købes for penge eller være så heldig at blive inviteret til af en god ven. Sådan én er jeg så heldig at have – jeg kom med i sidste øjeblik.
Jeg ved at det ikke er forundt ret mange af os psykiatribrugere, at få en aften med mad og div. vine samt underholdning forærende, men I skal alligevel lige høre min oplevelse. Den positive historie har vi ikke for mange af – heller ikke i vort blad – men vil vi ikke gerne høre lidt godt - også selvom det ikke lige denne gang er os selv der oplever det? Den tanke faldt mig ind efter en forrygende januar lørdag aften og nat i den gamle Cirkusbygning i København.
For en oplevelse af karat var det – visuelt, auditiv og kinæstetisk (for lige at bruge nogle af de redskaber jeg har lært via mit B-I-D – brugerlærerkursus i 2006). En dejlig aften fra det øjeblik jeg trådte ind i den kæmpe manege, som er ombygget til et forrygende tableau af lys, duft, aura, scener oppe og nede, borddækninger med summende tjenere. (I øjeblikket kører der reklamer i TV netop om Wallmanns Salonger - det er ikke en trykfejl – `salonger` er svensk - underholdningskonceptet er svensk) – og der sælges ikke drømme og falske løfter, som i mange andre reklamer – de sælger simpelthen varen og vi fik virkelig valuta for pengene – altså for de 650,- kr. sådan en aften koster fra kl. 19.00 til f.eks. 03.00.
Kom med og indsnus en fornemmelse af cirkusmanege uden savsmuld og elefanter, men med en professionel 15-mands trup af udenlandske artister, sangere og entertainere. Allerede da vi – 30 personer i samlet trop - finder vore tre borde, oplevede jeg en mangfoldighed af indtryk – syns-høre- og sanseoplevelser. Stemningen var der, selv inden det hele var begyndt. Det anede mig, at det ville blive een af mine store oplevelsesevents. Er det overdrevet? Nej, jeg har været en del rundt i verden og set og hørt, så dette blev en målestok – London, Berlin og Paris kunne ikke En skøn aften i ”Wallmanns Salonger” gøre det mere flot, intenst og professionelt. Rygning er selvfølgelig ikke tilladt herinde – men hvorfor havde jeg en følelse af, at der kunne være røget cigarer og cigaretter? – Jo, smart iscenesat med en kemisk – tror jeg – let tåge, især omkring scenen, hvor store farvede projektører lyste op. Stemningen var ligesom mættet; man anede at der ville komme til at ske noget helt unikt. I alle tilfælde var mine sanser vakt, da jeg sad ved bordet sammen med min ven og alle de andre ikke langt fra scenen. Der er en del vagtmænd (unge fyre) som lister omkring for at holde øje med at alt fungerer uden problemer.
Publikum i det dunkle kunne skimtes som mennesker i alle aldersklasser, køn og typer. Folk var klædt pænt på uden at være udstafferet. Vi startede med ”EN LILLE HUMMER -SUPPE”, serveret ved ophældning fra en kande af den søde kvindelige tjener som kun betjente vort bord. Herefter var alt spiseligt småt! Der ville være fire retter imellem showet som kørte over fire timer – og det er forkert at sige, at det var gourmet retter. Det smagte fint nok, men det var én miniature og der var kun en portion til hver. Det opvejedes dog noget af vin ad libitum.
Men det var ikke kun for madens skyld vi kom – det var det sociale og selve showet som udover Special Effects var opdelt i Elvistemaer (hvem vidste at der fandtes otte helt ens Elvis-personer?), ABBA-tema, James Bond osv. og mange andre. Alt krydret med dans, musik og sang (på to store runde fladskærme kunne man i pauserne se billeder) på den mest udsøgte og perfekte måde.
Problemet med rygning var ikke det helt store, for det foregik på Cirkusbygningens brandtrappe med kig ud til Axeltorv – at der så på den øverste trappe var en repos med en lille emhætte, var til at grine af. Branddøren blev med jævne mellemrum åbnet og vagter strømmede til for at forklare at det var forbudt at åbne denne dør. Men en del af os var da glade for at kunne ryge lidt ind i mellem, selvom luften dér blev noget fortættet.
Oplevelsesmomentet var selve forestillingen – og i pauserne spistes og taltes der meget, så tiden gik hurtigt og klokken blev 23.00 – showet var forbi. Så blev der ryddet til dansegulv foran scenen og en DJ stod bag en kæmpe spejliglo og så gik det ellers løs med diskomusikken. Os på 50+ følte at vi blev hensat til vor tidlige ungdom med en fredag i byen til ud på de små timer.
Kl. 23. skete der samtidig en ændring i klientellet, idet der nu blev åbnet for folk udefra mod entré - og det gjorde stemning endnu mere fortættet og spændende. En svedig neger, flere bøsser og lesbiske, unge piger med farverig makeup og givetvis en del såkaldte selskabsdamer gav den fuld skrue – også jeg listede mig ud på dansegulvet iført mine nye røde højhælede sammen med en mand fra vores selskab i en forrygende …. Kald det bare dans. Fødderne var ømme efter en hel del hvidvin, men jeg fortsatte med en ny partner den swingende dans. Pludselig var fødderne glemt og tiden fløj – klokken blev 02.30 og vores selskab var ved at bryde op. Garderoben besøgtes igen – på med støvler og frakke. Desværre fik jeg en ulden herrefrakke udleveret på min seddel i stedet for min svigermors minkfrakke – det blev dog opklaret hurtigt, da min ven kom med sin seddel og fik udleveret min pels! Så vi byttede bare. Udenfor i den kolde nat ventede Houlberg Pølsemanden – ikke noget dårligt sted at stå – for en god forretning i denne sene nattetime, da rigtig mange af gæsterne fra Wallmanns var blevet sultne og måtte have en ristet med løg.
Så gik turen hjem i en af vennernes bil (der var heldigvis mindst een ædru kvinde) – til Ballerup St. hvor min egen Aygo (min bil) stod og ventede på mig. Træt var jeg kl. 03.00 da jeg endelig var hjemme. Ikke at forglemme søndagen; i min høje alder var det tiden og trangen til ren afslapning, eftertanke og rehabilitering. Jeg ville dog ikke for noget have undværet denne udsøgte aften.