Som tak for dit indlæg i LAP bladet 2006, hvor du giver udtryk for at du i begyndelsen af dit medlemskab af familien LAP var glad for at læse om dine brødre og søstre og vores kamp for en ligeværdig forståelse af vores uforstående medmennesker.

Du gik hen og blev irriteret, for det forekom dig at det kun var de vrede historier der kom frem, og at du havde et ønske om at det kunne blive mere nuanceret, for som du har været vidne til, kan der også være positive oplevelser i psykiatrien f.eks. på Ø3 i Aalborg og da du som den 3. søde pige, jeg fornemmer du er, kan jeg kun være glad og lykkelig over, at du har fået en god behandling på psyk. i Aalborg, hvor jeg selv startede min ufrivillige karriere i psykiatrien, og det må siges at være et Guds under, at jeg faktisk til hans ære, støtte og hjælp kunne få det vendt til noget positivt.

Det startede med at jeg engang i 1995, som hjemløs, havde ravet mig uklar med nogle fulderikker og skulle i den forbindelse en tur i brummen, som så var det åbne fængsel Kragskovshede, og da jeg kom derop blev det for meget for mine medfanger, da de under ingen omstændigheder ville høre om min kærlighed til Gud og Jesus, så de samlede sig omkring min person, og sagde at hvis jeg ikke flyttede over på sygeafdelingen, ville der ske en ulykke i løbet af natten, og sådan blev det. Men da det er svært at rumme en fyr der lever og ånder for sin Gud i verdslige omgivelser, blev man som altid kastebold, da der faktisk ikke var nogen der havde oplevet noget lignende, så pludselig en dag blev der taget endnu en beslutning hen over hovedet på mig, så jeg blev overført til psyk. i Aalborg og det var så starten på sytten års kamp for at bevise, at man er sund og rask. Som mand af ære og med en utrolig overbevisning, holder de på mig endnu, da de med deres magtbeføjelser på alle mulige og umulige måder, har forsøgt at knække min stærke tro på sandheden. En umulig opgave, som har kostet blod, sved og tårer da jeg gang på gang i alle disse år har sagt nej til deres medicin, da jeg for alt i verden ikke vil være med til at retfærdiggøre en sygdom som jeg af hjertet ved ikke stemmer overens med sandheden som jeg er villig til at dø for, og som sådan har min tilværelse været en udholdenhedsprøve, som ville have taget livet af mig hvis jeg skulle overleve i egen kraft, men med min bibeloplærte samvittighed ved jeg om nogen, at alt formår jeg i ham der giver mig kraft. Så du kan sikkert godt forstå kære Maibritt at andre som mig i Retspsykiatrien eller i det hele taget i et system, der tror vi stammer fra aberne ikke får den rette forståelse, når man som jeg er åndeligsindet og ser det hele i et åndeligt perspektiv, ja, så ser man resultatet af lægevidenskabens forståelse af mig som person, et resultat af magtmisbrug i et system, der kun tror på det de selv tænker. Som man kan spørge sig selv – er der kommet noget positivet ud af denne langvarige trældom ? Ja da, bl.a. dig og Familien LAP.