Det specielle ved os er at vi er almindelige og det vigtige er, at man har et sted hvor man føler, at man udretter noget, som foregår på almindelige arbejdsmæssige vilkår.
Morten Lind Pedersen, Chefkonsulent, Proremus.
Mandag den 24. september 2007 var der i Århus reception for en lidt speciel virksomhed. Det er den hidtil eneste i Danmark som udelukkende beskæftiger folk med psykiske lidelser på fleks- eller skånejob. Receptionen var velbesøgt både af Borgmester Nikolaj Vammen(A) og Socialminister Karen Jespersen(V).
Virksomhedens arbejdsområder
Vi har mangel på arbejdskraft, og så er det fuldstændigt fjollet, at der går nogle mennesker rundt som har lyst til at lave noget, men ikke får lov til det.
Virksomheden sælger varer som grafisk layout, IT- support og administrative løsninger til private virksomheder. Medarbejderne har alle det til fælles, at de ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet. Mange førtidspensionister får ikke chancen for at komme ud blandt andre og isolerer sig derhjemme, og denne virksomhed kan gøre noget ved det. At folk kommer og møder andre mennesker og laver noget meningsfuldt hver dag, kan give mennesker følelsen af et tilhørsforhold og bryde den daglige monotomi.
Det var Leif Gjørtz, som er Socialchef i Århus Kommune, som fik ideen til Proremus, da han var til et foredrag med Torkild Sonne fra Specialisterne, som ansætter autister, og han foreslog Knud Kristensen, at lave en virksomhed som fungerede på samme måde, hvor man i stedet for autister ansatte folk med psykiske lidelser.
Filosofien er at denne befolkningsgruppe har mange ressourcer som samfundet kan bruge. Det skal her udnyttes på en positiv måde. Knud Kristensen mener, at man har at gøre med folk med forskellige problemstillinger. Der skal tages hensyn til forskellige ting: har man brug for ro, en mindre stresset hverdag, gå en tur, eller tage tidligt fri en dag, er der mulighed for det. De leger ikke pædagog og arbejdspladsen er heller ikke et beskyttet værksted, men en reel arbejdsplads Så selvom Proremus er et sted hvor man tager hensyn til folk er der ikke tilknyttet psykologer eller terapeuter. Hvis folk gerne vil snakke om nogle problemer er de selvfølgelig velkomne til det, men den primære årsag til, at de er på arbejdspladsen, er at yde en service til kunderne.
Erfaringer fra Proremus
Jeg vil reklamere med arme og ben for Proremus. Almindelige virksomheder kunne lave en særlig afdeling, som netop er indrettet til mennesker med psykiske lidelser, så de kan føle sig trygge og hvor man tager hensyn til deres situation.î Disse ord kommer fra Socialminister Karen Jespersen, som er meget begejstret for projektet. Hun mener at grunden til at virksomheder ikke ansætter folk med psykiske lidelser er at alting idag skal gå så stærkt, og derfor er virksomhederne måske lidt nervøse for at prøve noget nyt, hvor det kan tage længere tid, at få det indarbejdet i virksomhedens rutiner.
Knud Kristensen mener, at der er en masse fordomme forbundet med folk med psykiske lidelser. Måske tror folk, at de er farlige eller opfører sig underligt. Men dem der arbejder for Proremus er jo helt almindelige mennesker, som bare har nogle forhindringer eller en sygdom, der gør at man skal tage lidt mere hensyn til dem. Forskellen på folk med psykiske lidelser og folk med et fysisk handikap er, at det psykiske kan man ikke se, mens man kan regne ud, at en person i kørestol skal have opstillet en rampe. For mange er det uklart, hvordan man støtter en person med en psykisk lidelse. Det er der jo selvfølgelig mulighed for, man skal bare tænke over, hvordan det helt konkret kan lade sig gøre.
Karen Jespersen mener, at det er en rigtigt god ide, at folk med psykiske lidelser finder sammen på samme arbejdsplads. Hun tror at folk får det bedre psykisk, at medicinforbruget går ned og at de derefter kan blive sluset videre ud på arbejdsmarkedet.
Knud Kristensen har da heller ikke noget imod, at andre virksomheder snupper deres medarbejdere. Det betyder bare, at den ansatte har fået det så meget bedre, at han har mod på at prøve noget nyt.
Vil gerne rådgive
Selvom Proremus egenligt reelt er en konkurrent på markedet, har de ikke noget imod at rådgive virksomheder om hvordan de gør, hvis de vil have en person med en psykisk lidelse( eller med en psykisk sårbarhed, som er det ord Proremus bruger) ansat. For Knud Kristensen er det vigtigt, at Proremus er en kommerciel virksomhed, som ikke kun henvender sig til andre psykiatribrugere, som f.eks. Brugerkiosken ved det Psykiat r i s k e Hospital i Risskov, men netop kommer væk fra det parellelunivers man kan befinde sig i, når man ikke er i direkte kontakt med omverdenen.