HJÆLP DER HJÆLPER. 26., 27. OG 28. nov. 2009
Var et kursus på 3 dage for aktive LAP medlemmer, som udfører eller ønsker at udføre frivilligt socialt arbejde, som bisidder og støtte for andre psykiatribrugere.
Kurset blev afholdt på Quality Park Hotel i Middelfart, et flot og næsten ny renoveret hotel i særklasse. Vi havde adgang til softice 24 timer i døgnet!
Vi ankom torsdag den 9. ved 9 tiden om morgenen og fik serveret lidt kaffe med rundstykker. Og fik sagt goddag til hinanden!
Så var der en introduktion til kurset af Karl og Paul. Den første dag handlede udelukkende om paragrafferne, psykiatriloven, forvaltningsloven (aktindsigt) serviceloven mm., ved LAP’s jurist Erik Olsen. Til slut var der oplæg om LAP’s Psykiatriske Testamente med efterfølgende gruppeøvelser.
Vi arbejdede en del med situationsspil, kropssprog og kommunikation!
Situationsspillene fyldte meget, og det var rigtigt sjovt. En god måde at lære hinanden at kende på, en anderledes måde end vi plejer. Samtalen som værktøj fik vi også berørt, samt mødet med det offentlige. Verner Christiansen, formand for Bisiddernet stod for undervisningen fredag og lørdag.
Der deltog 27 LAP medlemmer på kurset, og det var alle, der havde tilmeldt sig.
Vi talte om, om vi skulle kunne tilbyde bisidder i vores forening, og det var der en positiv stemning for blandt de tilstedeværende. Men det er ikke endnu taget op til drøftelse i Landsledelsen, så måske er den en, der gør det?