Annie har skrevet endnu en bog om selvudvikling. En lille bog om, hvordan placeringen i søskende rækkefølgen i barndommen påvirker ens parforhold i voksenlivet. Stilen er den samme, som jeg først var meget kritisk over for, nemlig en stil der stiller flere spørgsmål end egentlig skaber klarhed. Jeg har dog indset at selvudvikling jo netop sker ved, at man sætter et spejl op foran sig selv og stiller spørgsmål. Jeg har efterhånden fået øjnene op for, hvordan denne skrivemåde, der får én selv til at stille spørgsmål ved sit liv og analysere det, faktisk skaber klarhed og selvudvikling på en rigtig god måde. Det handler jo netop ikke om at få en facitliste over, hvordan ens liv skal se ud, men at skabe det selv, og det gør man blandt andet ved at kigge på sig selv og stille spørgsmål til sit indre jeg. Få svar, som skaber klarhed.

Når du kender dig selv til bunds, erkender dine svage sider og balancerer dem med dine stærke sider, så evner du at blive bedre til at styre dig selv. Når du kan det, ligger verdenen for dine fødder, og du bestemmer selv retningen, som du skal betræde den i. Du sætter selv tempoet. Et af hovedbudskaberne i bogen handler om, at vi skal blive bedre til at rumme begge vore forældres gode, såvel som dårlige evner. Vi skal lære ikke at projicere dem over på vores partner, men holde dem på egen banehalvdel. Sagt på en anden måde, vi skal forestille os, at vores forældre fusionerer inden i os selv. Vi kan lære om vores egne mønstre ved hjælp af vores partners væremåde og blive bedre til noget, som vi ikke evner pt. Om det er indre eller ydre værdier, er forskelligt fra forhold til forhold. I bund og grund handler det om, at forholdet til vores partner træner os i en slagside, vi har, og på sigt derfor balancerer os. Det ses tit blandt folk med psykiatribrugerbaggrund, at de finder et ståsted i livet, når de finder en partner. Partner kan balancere os ved at fylde den side ud, som vi ikke selv har, hvorved vi føler os mere hele og vores liv fungerer bedre. I dette tilfælde skal man imidlertid være meget opmærksom på, at man kan stå i den situation, at ens liv går i stykker, når eller hvis partneren forsvinder ud af ens liv. Hvorfor man i virkeligheden ender med at ens liv er væsentligt mindre i balance efter ophør af parforholdet. En måde at forebygge, at man mister balancen ved ophøret af forholdet, kan være, at man ikke totalt overlader dele af livet til partneren. F.eks. at man forsætter med at tage bare lidt del i at vaske tøj eller vaske op, selvom det primært er partneren, som står for disse ting i det daglige, således at man bevarer viden og let vil kunne
genetablere rutinen. Ophør af parforhold er en af de ting, som har den højeste stress indikator i livet.

Kommunikation er og bliver en meget væsentlig faktor i et parforhold, faktisk i ethvert forhold, der kræver samspil. Samspillet er i balance, når man forstår hinandens signaler, og det er nu en gang lettere at opnå et godt samspil, hvis man kender modpartens behov, lyster eller ønsker. Ofte udtrykker vi os sprogligt på en måde, så det bliver forstået på en anden måde af den anden part, end det som egentlig var tiltænkt. Tavshed er et sprog, som ofte bruges både til at skabe opmærksomhed og eftertænksomhed som nærhed og afstand. Parterne lægger ofte hver sin fortolkning ind i tavsheden, så denne også danner grundlag for misforståelser i højere grad end de sagte ord. Ens egne mønstre i anvendelsen af tavshed kan man analysere, og ved først at sige tingene højt for sig selv kan man blive bedre til at sige dem overfor en partner. Sommetider kan første skridt være blot at forklare partneren, hvorfor man er tavs, eller hvordan tavshed skal opfattes. Annie har et ordsprog der lyder; ”Hvad hjernen tænker, løber munden over med, når du øver dig i at udtrykke dine følelser.” Annie anvender blandt andet Hellingers familieterapi. Det er nogle teorier, hvor det blandt andet handler om at placere familien rigtigt ved middagsbordet for at skabe harmoni. Ved spisebordet placeres børnene over for forældrene, og hvis der er 3 børn, skal de tillige placeres efter alder. Forældrene danner forbillede for børnene, og det er derfor vigtigt, at de sidder over for forældrene. Og netop denne bordplan kan være med til at skabe ro og harmoni.

Selvom man ikke er i et parforhold og heller ikke har tænkt sig at indgå i et parforhold, vil bogen have en vis interesse. Alle har et samspil med andre mennesker på et eller andet plan og om ikke andet, så vil bogen være med til at belyse for en, hvorfor man er havnet i den situation, som man netop er i. Eller hvordan man kommer ud af den. Intet fås dog uden, at man selv er parat til at yde en arbejdsindsats. Min erfaring, med Annies bøger og metoder, er, at sandheden ofte falder i én-ører, og man år efter, man har fået indblik i hendes teorier, kommer i tanke om, at hun jo netop ramte plet.

BOGEN ER UDGIVET AF FORLAGET HUANA, TLF. 86 95 44 77, E-MAIL HUANA@HUANA.DK