Forsøg med sociale mentorer har hjulpet flere forsøgsdeltagere hen imod uddannelse eller job
Idé
Om baggrunden for forsøget siger Karl Bach Jensen, konsulent i LAP: ”Da loven om kompensation til handicappede i erhverv skulle udvides til nye grupper, dvs. også folk med psykiske lidelser, udviklingshæmning og hjerneskader – gjorde vi i LAP opmærksom på, at målgruppen var meget snæver. Målgruppebeskrivelsen var meget snæver, fordi der stod, at man skal have en varig og betydelig funktionsnedsættelse.
Vi ville også gerne have, at personlig assistance blev muligt for folk med et midlertidigt eller periodisk handicap. I stedet besluttede folketingets arbejdsmarkedsudvalg, at de ville reservere nogle midler til forsøg med sociale mentorer til mennesker med en midlertidig sindslidelse. Herefter blev forsøget sat i gang”.
I 3 år har 3 kommuner, Viborg, Odense og Herlev tilbudt borgere med psykiske vanskeligheder en hjælp, der har ført den enkelte videre hen imod uddannelse og job. En såkaldt social mentor.
Forsøget blev skabt med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. LAP var med til at udvikle konceptet, der organisatorisk blev styret af DISCUS. I alt 142 mennesker med psykiske vanskeligheder har været tilknyttet forsøget med sociale mentorer.
At starte forfra
Med støtten har godt 50 % fået en hjælp, der har gjort, at den enkelte er blevet fastholdt eller har kunnet påbegynde arbejde eller uddannelse. Folk har fået hjælp både til at tackle de offentlige systemer, at få overblik over egne ressourcer og muligheder og konkret hjælp til at få det til at fungere på den arbejdsplads eller uddannelse, man er tilknyttet.
En mentor:
”Borgeren har en interesse i at flytte sig, og så starter man derfra. Det kan være, man kan starte med en praktik. Det kan også være, man kan finde et løntilskudsjob, det kan også være, at selv om man vil i praktik, så kan det ikke lade sig gøre. Det kan være en måned eller et par uger, indtil der kommer en beskæftigelse i sigte. Det kan også være, man skal gå en anden vej. Det kan være, man starter med, at borgeren slet ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet. Så siger man: ”Det kan godt være, men så må vi forstå din sygdom og dine problemer, det kan være, at borgeren siger, jamen, jeg kan ikke gå til lægen. Jamen, så åbner man døren derfra og går med borgeren til lægen og siger, at det er den og den problematik og så skal borgeren gerne selv fortælle.”
Uddrag fra Evalueringsrapporten
”Forsøg med sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse”.
For nogen har hjælpen betydet støtte i fastholdelse på arbejde eller uddannelse, for andre at komme i gang med uddannelse, for andre igen er der tale om skrøbelige unge, der har behov for støtte til at finde fodfæste.
Borgerens advokat, også imod systemerne
Den sociale mentorstøtte er en slags borgerens advokat, forstået på den måde, at medarbejderen følger borgeren på tværs af sundhedssystemet og de sociale hjælpesystemer. Den sociale mentor har kunnet holde fast i den enkelte, så længe det var nødvendigt. Tilbuddet med den sociale mentor har været frivilligt, støtten har været fleksibel og tilgængelig, og mentoren har brugt den tid og løst de problemer, borgeren har haft behov for. Støtten har ikke været tidsbegrænset, men har fulgt den enkelte på tværs af indsatser og skift i forsørgelsesgrundlag.
En borger siger:
”Man har brug for en bisidder. Når man kommer fra et arbejde, så kender man slet ikke det system. Når man så oven i købet er psykisk syg. Myndighedspersoner sidder og beslutter om ens liv, man er meget nervøs, glemmer at sige vigtige ting, man opgiver, man oplever ikke at kunne komme igennem til nogen.”
”Jeg følte mig som en kriminel.”
”Systemet tog mig ikke alvorligt, før jeg mødte min sociale mentor.”
Af og til er den sociale mentor blevet et tilbud til mennesker, man ellers ikke vidste, hvad man skulle gøre ved. Den sociale mentors funktion har også været at levere et andet blik på mennesker med psykiske lidelser ind i systemerne, et blik, der så andet end en klinisk-diagnostisk forståelse.
Hvor kommer deltagerne fra?
Både med hensyn til køn og alder har målgruppen være spredt, dog har lidt flere mænd end kvinder fået tilbuddet. Godt 40 % af borgerne var i alderen mellem 20 - 30, 33 % ml. 31 - 40 år – og kun 4 % over 50 år. Over halvdelen (61 %) har folkeskolen som deres uddannelsesmæssige baggrund, kun 1 % har en længerevarende videregående uddannelse. Over halvdelen af dem, der modtog social mentor var på kontanthjælp (61 %), ellers var det hyppigste forsørgelsesgrundlag ordinært job (8 %), dagpenge (8 %) og sygedagpenge (7 %).
De sociale mentorer om den hjælp, de gi´r borgerne:
”Gennemgående har de brug for hjælp til at få ryddet op i nogle tanker – få det i nogle kasser, så det bliver over skueligt – og også til at synliggøre, hvordan de kan tage deres eget ansvar, at de har nogle valgmuligheder. Det bliver en barriere for at være i arbejde, at de bliver fyldt op med de her tanker, de kan ikke få struktur i det og se, hvad der er løsningen på det”.
At bryde et mønster
En anden mentor:
”Det er uhensigtsmæssige handlemønstre, der er helt indgroede. Der er også nogle, der aldrig har lært at agere i forskellige situationer, for eksempel ikke har lært, hvordan det virker, når de kommer og er fyldt med vrede. De skal have hjælp til at lære at tænke mere strategisk – hvad kunne være smart at gøre, for at få det, jeg gerne vil have – og ikke bare handle på det følelsesmæssige kaos, de er i, men håndtere det, og vende negative tanker – jeg er ikke god nok, vrede eller hvad det nu er, der får lov til at fylde alt for meget”.
Fremad
Mange borgere mener at have gavn af den behandling, de har fået, medicinsk eller terapeutisk, men udtrykker også, at det peger bagud, fokuserer på hvad der er gået forud (årsager til lidelsen) – og ikke fremadrettet mod uddannelse eller job. Den forskel, der er, handler om at rette blikket væk fra fortiden og vende det mod uddannelse eller job.
Ofte har borgeren en vifte at problemstillinger, der belaster. Men tilbuddene i kommunerne er ikke sædvanligvis tilpasset den enkelte, men opsplittet på en række systemer. Systemernes ventetider giver træghed i den enkeltes liv - ofte går der måneder på at borgerne venter, venter – og venter. En social mentor kan hjælpe den enkelte med at navigere i de offentlige systemer, som bro-bygger og oversætter mellem den enkelte og systemerne. ”Vi mødtes en gang om ugen bare for at snakke. Det var helt vildt dejligt for mig. Jeg kunne mærke, jeg havde brug for menneskelig kontakt engang imellem, så ind imellem sad vi bare og vendte verdenssituationen et par timer. Jeg vil sige, at han var i stand til at åbne op for mig, som var fuldstændig klappet sammen som en østers. Så hvis jeg var blevet smidt ud af systemet, så havde jeg nok bare siddet og sygnet hen.” For mange har mentoren kunnet hjælpe den enkelte i gang med en forandringsproces, hvor man ellers var gået i stå. En ung mand var meget isoleret i sin lejlighed, mødte ikke op til opfølgningssamtaler, ligesom den kommunale sagsbehandler ikke hørte noget fra ham. Det unge menneske har nu fået ny energi og er kommet i gang med en ordinær uddannelse.
Hvad nu?
”Siden forsøget blev sat i gang, er Loven om en Aktiv Beskæftigelsesindsats blevet ændret, siger Karl Bach Jensen, LAP, afsluttende. – Før kunne mentorstøtte efter LAB-loven kun bruges til introduktion og oplæring, men nu har bestemmelserne om mentorstøtte fået en væsentlig bredere formulering. Lovgivningen har så at sige indhentet forsøget. Men forhåbentlig kan man bruge erfaringerne rundt i kommunerne. I forsøget lagde vi vægt på, at det var en frivillig ordning uden myndighedsudøvelse, og at folk fik hjælp til det, de gerne ville have hjælp til. Det gav gode resultater, når der drejer sig om at få folk videre”.
LÆS HELE EVALUERINGSRAPPORTEN PÅ: WWW.LAP.DK/JOB
Fakta
Borgerne har behov både i arbejds- og hverdagslivet til:
• at få overblik over muligheder for job eller uddannelse ud fra borgerens aktuelle situation, ressourcer og barrierer.
• at forbedre og realisere mulighederne
• at finde løsninger på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, så borgerens barrierer ikke hindrer job eller uddannelse
• selv at blive bedre til at håndtere de barrierer, sindslidelsen giver
”Der er sjældent behov for praktisk hjælp i hjemmet”
Uddrag af konklusioner fra evalueringsrapporten.