En meget personlig klumme – spring over hvis I ikke kan lide det, I læser. Lad være med at klandre mig, fordi jeg har mine egne holdninger – nu er I advaret.

Julegave med forhindringer En historie om hvor galt det kan gå, når der skal koordineres mellem vinfirma, transportfirma og LAP.

Hvert år få vi medlemmer af LAPLL en julegave for vores medvirken igennem året. Og i 2010 blev gaven en kombineret pakke med bl.a. lækre chokoladekiks og en speciel hvedeøl. Vi ved aldrig på forhånd, hvad gavepakken vil indeholde – det er noget FU står for.

To dage før jul ringede det på min dør. Udenfor stod en ung, meget mørk fyr som ville aflevere en stor pakke til mig. Jeg anede hurtigt, at det var en større vingave – mindst 6 flasker - så jeg spurgte undrende den unge mand om den virkelig kunne være til mig. Men han var vedholdende og bad mig kigge på en hvid label – her stod mit navn og adresse. Så jeg måtte jo tage imod gaven.

Først da jeg åbnede kartonen fik jeg vished for, at dette ikke var til mig – og ikke fra LAP. Den var nemlig til en overlæge, som bor her i Smørum. Og gaven var fra Lægeforeningen, kunne jeg af det åbne kort læse. Teksten var i vendinger; ”som tak for godt samarbejde - også omkring psykiatrien.” Dér blev jeg overrasket. Hvordan kunne det ske, at jeg fik lægens gave? Det måtte undersøges nærmere. Da jeg Googlede ham på nettet, fandt jeg ud af, at han var gynækolog, men åbenbart havde lavet et stykke arbejde inden for psykiatrien, som skulle påskønnes – De kan jo have mange bijobs de læger!

Selvfølgelig ringede jeg straks, efter en kort samtale med FU, til vinfirmaet i Odense og fortalte historien - og her blev de glade, men var dog uforstående over for, hvad der var sket. Men en fejl var det jo, for jeg fik ikke min julegave fra LAP. Der måtte mange dages telefonsnak - og frem og tilbage med gavepakker – til, inden det efter jul lykkedes at få min gave i hus. Det skete den 27. december – der kom min LAP-julegave.

Men så den 29. december kom der atter et bud med en ny gave – igen fra LAP til mig? Nu var jeg desorienteret, men klar nok til at kontakte vinfirmaet igen. Retur med den - og nogle dage senere inde i det nye år - ringede firmaet mig op og sagde, at de meget gerne ville have at jeg modtog den sidste forsendelse, som tak for den ulejlighed de havde forvoldt mig. Så overgav jeg mig – og derfor endte jeg med to julegaver - én fra LAP og én fra vinfirmaet i Odense.

Foråret nærmer sig og – det årlige Landsmøde er i sigte

I skrivende stund (ultimo februar) er sneen smeltet og vintergækkerne titter frem sammen med juleroserne, hvis knopskydning er i gang. Der er altså noget at se frem til – forår er tegn på nyt liv nye tiltag - nye ideer. Inspirationen får noget at gro af – jeg skal i gang med at male igen efter mange måneders stilstand med penslen. Det har været et hårdt LL-år, hvor det har været svært at mobilisere nogen form for kreativitet for en del af os.

I år skal Landsmødet i Svendborg som bekendt allerede afholdes i midten af april. Ser man efter i kalenderen er alt fra Fastelavn til Påske og Pinse rykket meget langt frem – sommertid skifter allerede den 27. marts og Pinsedag er helt henne på 12. juni. Men de øvrige mærkedage, såsom juleaften er stadig den 24. dec. - heldigvis som den plejer. Men der er længe til jul. Imens venter vi på den 1. april = aprilsnar – Hvor mange mennesker gør i dag noget ud af denne helt specielle dag, hvor man kan narre folk uden at blive forfulgt?

For mange år siden gjorde TV meget ud af 1. april ved at bringe nyheder med karakter af – helt ud i hampen – emner, hvor man sad og rystede på hovedet og lige havde glemt, hvilken dag det var. Det var morsomt og burde kunne genoptages – men måske har nutidens TV-kiggere ikke tid eller sans for den slags sjove indslag? Jeg husker især indslaget efter TV2-Nyhederne; hvor man så et samlebånd på en æggefabrik, hvor der i æggebakkerne – 6-stk. pakker – sad seks små udklækkede gule kyllinger – de rullede lystigt af sted på båndet; ordlyden husker jeg desværre ikke, men jeg var lige ved at tro på det jeg så, indtil Jes Dorph Petersen afslørede, at det selvfølgelig var aprilsnar! Men det er nok forbudt at lave den slags narrestreger i dag jvf. dyreværnsloven – det ville ikke undre mig.

”Lykke” – hvad er det?

Ordet lykke kender de fleste – ikke alle oplever hvad det vil sige; for nogle af os er det blot få sekunder, der udløser en lykkefølelse (et dopamin-kick), for andre kan en forelskelse udløse lykke i månedsvis. Pigenavnet Lykke er velkendt – og for tiden viser DR1 for første gang en depressionskomedie – og vi er mange som følger med i Lykke og hendes omgangskreds, ikke mindst på Facebook. Serien er en blanding af virkelighed, drama og med stærke undertoner i alvoren ved psykisk sygdom, psykiatri, medicinalfirmaer og mennesker bag alt dette.

For mig er det første gang jeg ser - noget af denne art i kombination - lykkes på en virkelig unik måde. Samtidig tror jeg dog, at os som selv har prøvet psykiatriens bagsider, får noget mere ud af denne serie på foreløbig 10 afsnit. I skrivende stund er vi nået til afsnit 9 og der skulle gerne komme en ny omgang af serien, når denne er slut.

Jeg tænker især på, hvor svært det kan være at få folk i tale, når det handler om sindets krinkelkroge – enten misforstås budskabet eller også kan man ikke forholde sig til det. Men dem som lider af psykiske sygdomme er nødt til at forholde sig både til tilstanden, behandlingen, mennesker i og uden for psykiatrien – og ikke mindst det at leve med noget, som mange ikke kan kapere. Så det er fantastisk, at de to forfattere, ægteparret Stig Thorsboe og Hannah Lundblad, har kunnet skrue sådan en serie som ”Lykke” sammen uden at stigmatisere – det er helt unikt. Man kan både grine og græde af de mange karakterers opførsel i serien – ingen går ram forbi – selv dem som vil kalde sig ”normale”.

LAP uddeler igen i år to priser (efter et års pause) og det bliver spændende, hvem der skal modtage disse – Mediegruppen og LL har flere emner i tankerne. Prisvinderne bliver selvfølgelig præsenteret på landsmødet.

Skizofrenikampagnen er skudt i gang

Den 21. februar startede PsykiatriFonden skizofrenikampagnen op med en temadag på Københavns Rådhus, hvor flere fra LL var inviteret. Det blev en spændende dag – hvor mange kendte holdt oplæg. Nogle af dem vil jeg fremhæve her:

Den nye formand for Fonden, overlæge Anne Lindhardt, holdt sin første tale for en større forsamling, siden hun overtog posten fra Jes Gerlach. Jeg var lidt skuffet, synes ikke hun havde samme karisma som Gerlach – men ham har vi jo også kendt og været tryg ved i 15 år, siden han startede PsykiatriFonden. Så måske var jeg lidt farvet af den forventning, men også af tanken om at en kvinde måtte kunne gøre det lige så godt som en mand. Nå, men det er blot min mening – hun er sikkert god nok.

Nej, så var der langt mere slagkraft i den næste taler, professor, overlæge i psykiatri Merete Nordentoft fra OPUS, Psykiatrisk Center, København. Hun forstod at få folk til at lytte og gøre stoffet let fordøjeligt, da hun fremlagde basal viden om skizofreni, symptomer og årsager til denne alvorlige sygdom. I pausen måtte jeg hen og trykke hendes hånd og takke for den spændende tale, hvilket hun næsten blev helt ydmyg over.

Dr. med. Henrik Lublin fra Psykiatrisk Center Glostrup var også en ganske interessant oplægsholder. Alene overskriften ”Neuropsykiatriske aspekter ved skizofreni” ville få de fleste til at stå af her, men jeg og mange andre hang på, fordi han gjorde foredraget spændende, interessant og meget vedkommende. Der var scanningsplancher og tekst, som var til at forstå. Inden pausen kom Johs. Søe Hansen (Radio Symfoniorkestret) og koncertpianist Christina Bjørkøe ind og spillede Mozart. Okay jeg er ikke så meget til kammermusik, men det var et tiltrængt pust med noget lidt mere melodisk ”øreguf”.

I pausen blev der serveret Rådhuspandekager og drikkevarer og så var det tid til at Bo Steen Jensen (LAP) gik på talerstolen med et prosaagtigt digt ”Er det skizofrene det normale? – hvor mange personer går der til et helt menneske?” Meget smukt og anderledes og fint fremført af Bo, som det seneste år har ændret image til en lidt langhåret, langskægget professoragtig personlighed – absolut en forklædning som pynter. (Indlægget kan læses andetsteds i bladet) En meget interessant vinkel kom fra chefred. Anne Knudsen fra Weekendavisen. Meget spændende fortalte hun om ”Skizofreni i den offentlige bevidsthed” – for hun som har en lødig og dybdegående avis bag sig, kan jo godt plædere for at medierne ikke kaster grams på psykiatribrugerne. Og kunne oven i købet forsvare dette med flere eksempler. Undtagelser var sensationsgejl fra f.eks. EkstraBladet og B.T., som jo lever af skrappe overskrifter og spisesedler, som formiddagsaviser af mindre lødig karakter.

Jeg forventer helt klart at næste gang jeg/LAP eller psykiatribrugere skriver en artikel, kronik eller et debatindlæg, der vedrører psykiatriske emner– ja, så bliver det trykt i Weekendavisen – det vil jeg gerne holde hendes tale fast på. Formanden for Sind, Knud Kristensen fortalte senere fra talerstolen om livet som pårørende til en psykisk syg – og det blev gjort på en meget personlig og gribende facon.

Til sidst må jeg ikke glemme at nævne hvordan Overborgmester Frank Jensen adstadigt kom gående op ad gangen med sit følge og sin ranke ryg, for at bestige talerstolen – og til min forundring gjorde han det rigtig godt.

Som ”rosinen i pølseenden” kom Jes Gerlach - som er ydmygheden selv - og afsluttede arrangementet på sin sædvanlige forhåbningsfulde og bløde måde. Den mand burde have en pris! Så forlod jeg Christiansborg sammen med er par andre fra LL - under tonerne til ”Grøn er vårens hæk” af Niels W. Gade. En god dag var forbi og kampagnen skudt i gang.

IGEN EN WIN-WIN SITUATION – HÅBER JEG.
HÅBER VI SES PÅ LANDSMØDET